Læs Anitas gribende brev

Hej Lars.

Ja, på et eller andet tidspunkt skulle jeg vel fortælle dig, hvad jeg mener om din adfærd og din måde at behandle, dem som rent faktisk holder af dig på, så her kommer det:

Jeg vil starte med at fortælle dig, at det på den ene, eller den anden måde passer mig fint, at du er landet, hvor du er nu. Så håber jeg du får brugt tiden til at tænke over tingene og hvad du udsætter både din familie og de rigtige venner for og ikke mindst hvor mange tårer der er blevet grædt på grund af din adfærd.

Jeg forstår ikke hvordan du kan få dig selv til at gøre alt det lort du gør, du ved udmærket godt hvordan både mor, far og jeg reagere hver gang du roder dig ud i noget dumt. Jeg forstår ikke hvordan det kan være, du bliver ved, og det er hver evig eneste gang, vi derhjemme synes, at kunne sige: "Nu går det sgu godt" så laver du et eller andet dumt, som gør at det går helt tilbage til nulpunktet igen. Jeg er efterhånden begyndt at tænke på om du nogensinde finder ud af at blive på rette sti her i livet.

Jeg mangler efterhånden beviser, for jeg synes det gang på gang går skidt igen. Men den eneste grund til, at jeg siger som jeg gør, er at jeg elsker dig, du er sgu den eneste storebror jeg har. Engang følte jeg du var der for mig, og disse tider ville jeg ønske jeg kunne få tilbage. Ikke at du ikke er der for mig nu, når du vel og mærke er clean, men det er jo lidt on-and-off, når du er på diverse ting. Jeg ville ønske at jeg kunne være sikker på at have en bror, jeg kan stole på er der for mig. Håber virkelig du vil gøre noget for at være den bror jeg havde engang.

Jeg er ikke sikker på du ved, hvad det er vi går igennem, hver gang du gør noget dumt. Men jeg vil gerne fortælle dig, hvordan det er for mit vedkommende. Og jeg håber du vil tænke over det, inden du næste gang gør noget dumt.

Jeg personligt bliver enormt træt af, at du ikke kan finde ud af tingene, som de er i den virkelige verden. Det er ikke fordi jeg ikke holder af dig, for det gør jeg utrolig meget, men jeg savner den gamle Lars, den Lars som var der før alt det her, den Lars fra da jeg var lille. Den Lars synes jeg er forsvundet igennem tiden og i takt med at det hele har ophobet sig inde i mig. Jeg har ikke lyst til, at have en bror der skal sidde, som en grønsag som 40 årig, eller i værste tilfælde være død før, men det får jeg hvis du bliver ved med at køre i samme spor som du gør nu.

Jeg har i perioder, hvor det har været værst for mig, valgt helt at lade være med at holde kontakten ved lige, da jeg ikke synes det var det rigtige for mig, da jeg føler at det ville ødelægge mig mere, end godt var. Jeg bliver ødelagt inden i hver gang du gør noget dumt, og kun tænker på at skulle ind i en anden verden. Hver gang der sker noget med dig, eller du laver noget dumt, bliver der grædt mange tårer, det synes jeg du skal tænke meget over.

Hele pointen i det jeg skriver er, at der er ingen af os der vil miste dig, for vi elsker dig jo. Men mange gange bliver man sgu bange for at miste dig, og det er der ingen af os der vil, for der er jo ingen erstatning for dig, ingen ny storebror, ingen ny søn, ingen ny ven, og ingen ny Lars generelt.

Men jeg vil slutte med at sige, at jeg elsker dig af hele mit hjerte, og det også er derfor jeg giver dig denne opsang, da jeg som sagt ikke ønsker at miste dig.
Håber du forstår mit budskab.

Knus Anita.