Lotte blev bange for skolen

Lotte blev bange for at gå i skole. Ikke fordi hun blev mobbet. Ikke fordi hun var dårlig til sine ting. Tværtimod havde hun gode venner og var en dygtig elev. Alligevel sagde en psykolog, at hun havde "skolefobi". En angst for skolen, der voksede, da hendes far lå for døden. Læs her hvad der skete.

Hentet i skolen

Lotte havde åbnet sin matematikbog og gjort klar til endnu en time på Aulum Byskole, da hun så døren ud til gangen åbne sig. Hendes mor Henny og storesøsteren Janni stod i døren. Lotte kunne se, at de havde grædt. Hun vidste med det samme, at det handlede om hendes far, der lå dødssyg af kræft derhjemme.18-årige Lotte Foldager husker i dag alle detaljer fra den vinterdag i 2007, hvor hun blev hentet på skolen af sin mor og søster. Hendes far Peter var faldet hen i bevidstløshed. Lægerne havde sagt, at familien skulle samles. Nu kunne det ske når som helst. - Jeg kan huske, at jeg fik sådan en sten i maven. Jeg vidste jo godt, at far var meget syg og kunne dø. Men det ramte mig alligevel hårdt, da jeg blev hentet i skolen, fortæller Lotte, da vi besøger familien i hjemmet på Anemonevej i Aulum.

LÆS OGSÅ: Panisk angst for at tabe penge

Lotte ændrede sig

Lottes far Peter levede dog ikke op til lægernes spådom. Han døde først en måned senere. Men episoden i skolen havde fået ram på den dengang 11årige pige, som nu fik en knude i maven, når hun skulle i skole. Hun havde simpelthen udviklet en angst for skolen. En psykolog som senere forsøgte at hjælpe Lotte, kaldte tilstanden for "skolefobi".
Henny så sin datter ændre sig markant.
- Peter var jo syg et år. Og jeg tror, at Lotte ofte havde dårlig samvittighed, når hun skulle forlade ham for at gå i skole. Og så episoden, hvor vi hentede hende. Det gjorde, at forholdet til skolen blev fyldt med angst, fortæller Henny.

Fik masser af fravær

Peter Foldager døde som 45årig efter 27 års samliv med Henny. Hans død var et hårdt slag for alle. Men mens Henny og Janni langsomt kom til hægterne igen, så havde dødsfaldet en anden effekt på Lotte. Selv flere år efter fik hun åbenlyse problemer, hver gang hun pakkede skoletasken.
- Jeg kunne godt stå op og gøre mig klar. Men jeg fik det direkte dårligt, når jeg skulle af sted. Ondt i maven og hovedpine. Når jeg nærmede mig skolen, havde jeg bare ikke lyst til at fortsætte, fortæller Lotte.
Lottes skolegang var blevet stadig mere problematisk. Indtil hendes fars død havde hun ellers været en dygtig og velfungerende elev. Men nu tårnede fraværet sig op.

LÆS OGSÅ: Jeg kom først i skole som 14årig

Brød sammen i gråd

Henny anede ikke sine levende råd. Kommunes socialrådgivere, skolelærere og pædagoger havde alle mulige råd til hende. Allerede et halvt år efter Peters død fik hun nærmest en reprimande af skoleinspektøren, fordi datteren havde så meget fravær.
- Der blev virkelig lagt pres på mig. Jeg kunne jo godt se, at det ikke var godt, at Lotte blev så meget hjemme. Men hvad skulle jeg gøre. Når hun skulle ud af døren, så brød hun ofte sammen i gråd. Hun ville simpelthen ikke i skole, fortæller Henny, der også på et tidspunkt blev truet med, at børnepengene ville blive taget fra hende.
Indkaldelse til møder, terapi og socialrådgivere i hjemmet. Det hele blev efterhånden et stadig større pres for både Henny og Lotte.

Skulle have fred

- Som mor var jeg i en håbløs situation. Jeg kæmpede for at få det hele til at fungere, mens jeg selv var i krise. Samtidig kunne jeg se, at Lotte fik det dårligere med det pres. Jeg fandt blandt andet et brev, hvor jeg kunne se, hun havde selvmordstanker, fortæller Henny.
På det tidspunkt fik Henny Foldager nok.
- Jeg var nødt til at sige, at de ikke skulle henvende sig igen. Eller banke på døren. Vi skulle have fred. Hverken min datter eller jeg kunne klare mere, fortæller Henny.

Alt ændrede sig

Og tilsyneladende var fred det eneste Lotte havde haft brug for. Godt nok stod hun uden eksamen fra niende klasse. Og hun havde uden succes skiftet skole. Men nu, hvor der ikke blev lagt et dagligt pres på hende, fik hun selv styrken til at komme videre. Et halvt år på produktionsskolen i Herning ændrede alt.
- Det var noget helt andet end folkeskolen. Og selvom jeg var nervøs i starten, så gik det over. Pludselig elskede jeg igen at gå i skole, fortæller Lotte.
Hun har siden taget sin niende klasse på VUC. Hun er i gang med tiende. Og senere står den på HF.
- Det er en fantastisk udvikling. Ikke mindst fordi hun også scorer superflotte karaktere, lyder det fra den stolte mor.