Lottovinder giver 240 millioner til de fattige

Margaret Louhrey fra Nordirland havde hele livet været fattig som en kirkerotte, da hun for nylig vandt, hvad der svarer til en kvart milliard kroner i EUROMillions Jackpot.
Men i stedet for at leve det søde liv i overflod besluttet Margaret at give omkring 240 millioner til de fattige i sin hjemby, Strabane.
LÆS OGSÅ: 3-årig reddet efter 11 dage i ødemarken
Ved selv hvor hårdt det er
Selv beholder hun kun omkring 10 millioner.
- Jeg har tilbragt halvdelen af mit voksne liv med at være arbejdsløs og den anden halvdel på minimumsløn, så jeg ved alt om, hvor hårdt det kan være, siger Margaret til Daily Mirror.
De mange millioner, hun giver væk, skal gå til at skabe arbejdspladser og give folk en chance for selv at ernære deres familie og drive forretninger.