Når livet gør ondt

Måger i krig med postvæsenet

5. december 2013 af Søren Johannesen, foto: Polfoto
En udsædvanlig krig er brudt ud i den lille by Perranporth i det sydlige England. På den ene side står byens postvæsen, på den anden flyver byens måger, som har set sig tossede på postbudenes uniformer. Lige nu står den 1-0 til mågerne. Postbudene tør simpelthen ikke længere dele posten ud.
En træfning mellem en havmåge og et menneske. Ingen i Perranporth kan vide sig sikre mod angreb fra luften.
En træfning mellem en havmåge og et menneske. Ingen i Perranporth kan vide sig sikre mod angreb fra luften.

De angriber fra luften i høj fart under skrig og skrål. Og de er skånselsløse. De hakker med næbbet, basker med deres store vinger og sender klatter afsted til højre og venstre. Og så hader de postvæsenet.

En besynderlig krig er brudt ud i den lille kystby Perranporth i Sydengland. Krigens parter står stejlt overfor hinanden. Lige nu holder alle vejret - og afventer modstandernes næste træk.

LÆS OGSÅ: Pandaboom på klinikken

På den ene side har vi byens postvæsen, hvis fornemste opgave det jo er, at bringe breve og pakker ud til byens borgere.

Angreb er det bedste forsvar

På den anden side i konflikten flyver byens havmåger. De har overbevist sig selv og hinanden om, at menneskene kun er ude på at dræbe eller forulempe deres unger, som de derfor forsvarer med næb og klør.

Mågerne følger strategien, at angreb er det bedste forsvar, og det gør de så, angriber menneskene, i flokke - og særligt postbudene, som går klædt i farvestrålende uniformer, har de set sig gale på.

Forleden slog en deling måger til mod et kvindeligt postbud, som forsøgte at dele post ud på vejen Liskey Hill Crescent. Hun kom så slemt til skade, at staben hjemme på posthuset efterfølgende beordrede samtlige postbude til at trække sig tilbage fra netop det område i byen.

Sikkerhed frem for alt

En talskvinde fra postvæsenet siger, at man på postkontoret følger sagen tæt.

LÆS OGSÅ: Uhyggelig klovn hærger by

- Vores ansattes sikkerhed er det vigtigste for os, og disse angreb har gjort det svært for dem at udføre deres arbejde, forklarer hun og fortsætter:

- Angreb som disse sker på denne tid af året over hele landet, når mågerne får unger. Vi undskylder overfor vores kunder, som bliver berørt af dette, og vi vil genoptage uddelingen af posten, så snart det er sikkert for os at gøre det.

Det er noget pjat

Den forklaring har beboerne på Liskey Hill Crescent ikke meget til overs for. En af dem, 67-årige Jackie Bray, har holdt et vågent øje med mågerne i årevis, og hun er mildt sagt ikke tilfreds med postvæsenets i hendes øjne kujonagtige tilbagetrækning.

LÆS OGSÅ: Her er mennesker affald

- Vi betaler for en service, som vi ikke får. Vi lever med mågernes angreb hver dag, hvorfor kan postvæsenet så ikke? De skulle bare tage sig sammen og købe nogle hjelme, siger hun, som er svært utilfreds med, at hun nu selv må hente sin post på posthuset - så længe krigen varer.

Sponsoreret indhold