Når livet gør ondt

Maddie-sagen: Politiet er klar til nye anholdelser

13. januar 2014 af Nina Sommer Foto: REUTERS
Siden Madeleine McCann forsvandt fra forældrenes ferielejlighed i Portugal i 2007 har der ikke været meget til tydede på, at den lille pige igen ville komme hjem til sin mor og far. Men det kan måske ændre sig nu, hvor britisk politi har udsendt en arrestordre.

Lige siden at Madeleine MacCann forsvandt i 2007 har det været et mysterium, hvad der er sket med den lille pige. Men nu har det britiske politi netop sendt en arrestordre til portugisisk politi, hvor de anmoder om lov til at anholde og afhøre tre personer i sagen om den forsvundne Madeleine McCann. '

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.


Læs også: Maddies forældre: Vi giver aldrig op

Ifølge avisens oplysninger drejer det sig om tre indbrudstyve, der hærgede det ferieområde, hvor familien McCann boede. Politiet mener netop, at mændene er interessante, fordi de i timerne efter den lille piges forsvinden ringede til hinanden adskillige gange.

Første anholdelser siden 2011

Britisk politi skulle angiveligt være på vej til Portugal for at foretage anholdelserne, skriver den engelske avis The Mirror, og hvis anholdelserne bliver en realitet, så vil det blive de første anholdelser, siden sagen blev genoptaget i 2011. Nyheden om anholdelserne glæder selvfølgelig Maddies forældre, men de vælger dog at holde fødderne på jorden, indtil der sker en udvikling i sagen.

Læs også: Gennembrud i Maddie-sagen efter tv-program

Et vigtigt spor

- Kate og Gerry ønsker ikke at sætte for høje forventninger, men de er klar over, at det kan være et vigtigt spor, siger deres talsmand til The Mirror. Tyvene er især interessante, fordi de få dage før Maddie forsvandt brød ind i en anden ferielejlighed, hvor der befandt sig et barn. Tyvene blev dengang jaget væk.

Sponsoreret indhold