Maria Hirse: Mit liv blev vendt rundt

Alvoren var aldrig rigtig gået op for hende. Ikke engang på vej op i Rigshospitalets elevator til 15. etage. Det var først, da hun stod foran døren og læste skiltet "Transplantationsafsnit," at virkeligheden ramte Maria Hirse.

Hjemme havde hun to små børn. Og i sit bryst havde hun et hjerte, der kun pumpede med 25 procent. Ude og Hjemmes tidligere brevkasseredaktør Maria Hirse glemmer aldrig den dag på transplantationsafdelingen for fem år siden, hvor hun blev indlagt til udredning.

Hendes tilstand var så kritisk, at overlægen mente, at hvis symptomerne blev værre, var de nødt til at tage stilling til, om hun skulle skrives op til et nyt hjerte.

- Det var fuldstændig surrealistisk. Jeg tænkte, det kan simpelthen ikke være mig, det her handler om. Men det var det, siger Maria Hirse og fortsætter: Jeg lå med udsigt over Fælledparken, og solen skinnede fra en skyfri himmel, men det virkede helt forkert. Mit liv var jo vendt rundt, husker forfatter Maria Hirse, som nu har skrevet bogen Kvinde kend dit hjerte.

En bog om kvinder og hjerteproblemer, som er uhyggelig relevant. Lidelsen slår hvert år flere kvinder ihjel end kræft. Maria Hirse ved, hvad hun skriver om. Siden hun var 30 år, har hun haft problemer med dårligt hjerte, men i lang tid troede hun, at det var noget, som kunne fikses med medicin eller en simpel operation.

Læs også en romantisk kærlighedshistorie: Friede under hovedretten

Hvad med børnene
Først til udredningen på Rigshospitalet flere år efter forstod Maria Hirse, at hendes hjerte måske slet ikke kunne reddes, og hun var nødt til at tænke tanker, som hun aldrig havde haft. Hvad skulle der ske med hendes søn og hendes datter, hvis hun ikke var her mere?

- Jeg lavede et testamente og skrev alle mine ønsker ned for mine børn. Andet kunne jeg ikke gøre, men det var så forfærdeligt, at jeg var nødt til at slå det ud af hovedet bagefter. Ellers kunne jeg ikke leve videre, siger Maria Hirse og understreger, at frygten for, hvad der skulle ske med børnene, hvis de mistede deres mor, var det værste.

Samtidig var børnene også grunden til, at hun holdt sig selv oppe. Det var gennem dem, hun fandt sine kræfter til at kæmpe videre. For det var en kamp. Rent fysisk var det selvfølgelig benhårdt at leve et liv, hvor hun kun kunne gå få meter, inden hun mistede pusten. Et liv med voldsom træthed, blå læber, medicin, frygt og indlæggelser var realiteten for Maria Hirse.

Men faktisk oplevede Maria Hirse, at det ikke var selve sygdommen, som tog hårdest på hende. Som hun selv siger: Det var alt det, som fulgte med den. Inden Maria Hirse blev syg, levede hun et liv i det højeste gear og i den bedste sendetid.

Hun svedte til sine faste spinningstimer i motionscenteret, knoklede på i tv-branchen og levede i noget, som lignede det perfekte ægteskab med tv-manden Jacob Mejlhede, som hun fik sit andet barn, Gabriel, med.

Men sygdommen vendte rundt på det hele. I dag ligner Maria Hirse godt nok sig selv, da hun møder Ude og Hjemme iført smalle grå jeans, tårnhøje ankelstøvler og et ansigt så perfekt, som da hun vendte bogstaver i Lykkehjulet.

Men hendes liv ligner ikke sig selv. Motion er ikke længere en del af Marias liv. Hendes hjerte kan ikke klare det. Tv-branchens hektiske hverdag passer heller ikke til hendes dårlige hjerte, så også det blev skåret fra sammen med en masse andre ting i karrieren, som i sidste ende betød, at hendes indtægter faldt med 80 procent. Ægteskabet gik også i stykker midt i sygdomsforløbet.

- Jeg følte mig virkelig alene. Jacob blev ved med at sige, at jeg ingenting fejlede, men da virkeligheden jo var en anden, besluttede jeg mig for at afslutte forholdet, så jeg ikke skulle have dårlig samvittighed over at være syg.

Den dårlige samvittighed slap hun nu ikke helt. Hun kunne ikke styrte rundt og lege med Gabriel, som var to et halvt år, da hun blev meget syg, og det fik den dårlige samvittighed til at blomstre. Samtidig oplevede hun, hvor sårbar man er, når man pludselig står som enlig mor med et dårligt hjerte.

Læs også om Amagermandens sidste offer

Reddet af ny medicin
- Systemet er ikke gearet til patienter med børn og uden netværk. En gang var jeg nødt til at tage Gabriel med, og det faldt bestemt ikke i god jord. I stedet for at løse problemet blev sygeplejersken ved med at snakke om, at jeg da måtte have nogen, der kunne hjælpe til, fortæller Maria Hirse, som efter tre timer på en seksmandsstue med Gabriel valgte at udskrive sig selv.

Situationen var for stressende. Med datteren Victoria var der andre bekymringer. Hun var ni år og dermed stor nok til at vide, at hendes mor var alvorligt syg.

- Victoria var meget ked af det og bange. Det var hårdt at skulle se hende sådan og samtidig rumme sin egen frygt, husker Maria Hirse, som heldigvis kunne berolige sin datter efter nogen tid, da det vidste sig, at et nyt præparat fra USA havde stor effekt på Marias hjerte.

Allerede i løbet af et døgn med den nye medicin kunne hun selv mærke fremgang, og i dag er hendes pumpefunktion oppe på cirka 45 procent. Det kan hun leve med. Godt nok et andet liv, end hun drømte om. Men det gør det faktisk ikke dårligere.

- I dag ville jeg ikke gå igennem sygdommen igen, men jeg er glad for, den har været der. Hvis jeg ikke havde haft dårligt hjerte, havde jeg for eksempel ikke været så meget sammen med mine børn. Så havde jeg haft travlt med mit arbejde, men nu er de vokset op med en mor, som er der for dem altid. Sygdommen satte også en stopper for min higen efter anerkendelse, for jeg var nødt til at elske mig selv for den, jeg er, siger Maria Hirse ærligt.