Martha Anette blev udsat for mobning på arbejdspladsen

Martha blev udsat for mobning på arbejdspladsen

Første gang bemærkede Martha det godt, men slog det hen som en tilfældighed. Men anden gang var hun ikke i tvivl. Det var ikke et tilfælde, at kollegerne rejste sig og forlod frokoststuen, så snart hun viste sig.

- Det var meget ubehageligt at føle, at de ikke gad spise sammen med mig. Og hvorfor havde ingen spurgt mig, om jeg havde brug for hjælp, så jeg også kunne spise sammen med dem, spørger 31-årige Martha Annette Pedersen fra Ikast.

I dag kender hun svaret. Hun var udsat for mobning på arbejdspladsen. Martha var i gang med sin uddannelse som social- og sundhedshjælper, da første praktikperiode på et plejecenter i Billund nærmede sig.

Hun glædede sig, for hun elskede samværet med ældre mennesker, og nu var der mulighed for at afprøve skolens teori i praksis. Men allerede første dag på jobbet fornemmede Martha en dårlig stemning.

Kollegerne var jævnaldrende - et sted i 50'erne - og havde været i faget i mange år. Så når Martha f.eks. foldede et sengetæppe på én måde, fik hun at vide, at det skulle foldes på en anden måde.

- Hele tiden rettede de på mig. Jeg kunne intet foretage mig uden at få at vide, at det var forkert, fortæller Martha, der kunne mærke, at hendes sprudlende selvtillid langsomt visnede.

- I begyndelsen prøvede jeg at forsvare mig, men det nyttede ikke. Så ignorerede de mig bare. Martha kunne derfor næsten ikke vente med at komme tilbage på skolebænken, selv om det gjorde ondt at høre på klassekammeraternes gode oplevelser på deres praktiksteder.

Og der var stadig en skræmmende anden praktikperiode forude. Martha besluttede sig derfor til at kontakte fagforeningen for at rådføre sig, og sammen blev de enige om at skrive et brev til plejecenterets ledelse for at gøre opmærksom på hendes oplevelser under den første praktikperiode.

- Jeg håbede, de ville tage godt imod mig og forstå, at jeg virkelig ønskede at samarbejde, siger Martha. Men første arbejdsdag endte i tårer. For kollegaen, som hun skulle følges med rundt på hjemmebesøg, var tavs hele dagen.

Allerede på cykelturen ud til den første borger vidste Martha, at der var noget galt. For kollegaen ræsede af sted med Martha halsende efter sig.

Læs også: Mobning øger risikoen for depression

Meldte sig syg
Da de nåede frem, fik hun en skideballe for at cykle for langsomt.

- Jeg blev så ked af det og fik ondt i maven. Det var på ingen måde rart at være derude hos borgeren, der jo havde overhørt, at jeg fik skældud, fortæller Martha.

Samtidig opdagede hun, at hendes arbejdsdage var blevet fuldt bookede med borgere og ikke efterlod tid til hverken pauser eller studier. Ingen af kollegerne tilbød hjælp eller interesserede sig for hende.

Snakken forstummede, når hun kom, og hvis hun henvendte sig med spørgsmål, fik hun et køligt svar retur om, at hun ikke burde være i tvivl, når hun var så langt henne i sin uddannelse.

En dag måtte hun gå influenzaramt hjem fra arbejdet, og da hun efter en uge i sengen vendte tilbage, spurgte ikke én hende, hvordan hun havde det.

Til sidst blev det for meget for Martha. Hun kunne pludselig bryde ud i gråd uden at vide hvorfor. Hun begyndte at ligge søvnløs om natten og gik konstant rundt med en knude i maven.

En morgen kunne hun slet ikke længere overskue at møde ind på sit arbejde og meldte sig syg. Efter en enkelt sygedag vendte hun dog tilbage - og fortsatte tappert i en periode - indtil kollegerne igen fik hende knækket, og hun ikke magtede at stå ansigt til ansigt med dem.

Dén dag, Martha ikke kunne mere, husker hun tydeligt. Bægeret var fyldt, der kunne ikke være mere i. Ved et midtvejsmøde sagde lederen, at man overvejede at dumpe hende, for hun egnede sig ikke til faget og var alt for usikker.

Der var f.eks. blevet observeret, at hun havde glemt at lægge en bademåtte tilbage på gulvet efter rengøring, som hun i øvrigt var alt for dårlig til.

- Det var da klart, at jeg var usikker, når jeg blev behandlet som luft, og ingen gad svare på mine spørgsmål. Jeg sagde, at hvis man ville dumpe mig, så ville jeg have et nyt praktiksted, fortæller Martha, der af sin læge straks blev rådet til at melde sig syg. Det gjorde Martha, men hun ringede også til det plejehjem, hvor hun i sommerferien skulle vikariere.

- Det var jo ikke sikkert, de ville have mig, når nu mit praktiksted måske ville dumpe mig, siger hun. Men lederen af plejehjemmet var ikke bekymret for, om Martha magtede jobbet som social- og sundhedshjælper. Faktisk foreslog hun, at Martha begyndte forfra på anden praktikperiode hos hende.

- Jeg var lykkelig over det, og det var som at komme i paradis i forhold til mit tidligere praktiksted. Her kunne jeg spørge og få et svar, og kollegerne tilbød at hjælpe, når jeg havde travlt, fortæller Martha.

Læs også: Mobning gjorde Sasha lam

Sig fra
Hun har for længst indset, at hun har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

- Jeg var længe mærket af den grove mobning, var utroligt nærtagende og kunne let misforstå en harmløs bemærkning. Men da jeg fik mit eksamensbevis, var jeg ikke længere i tvivl, smiler Martha, der fik 12 i sin afsluttende opgave på skolen.

- Det er et synligt bevis på, at de tog fejl. Jeg er stolt af mig selv, og nu har jeg tænkt mig at læse videre til socialog sundhedsassistent.

Martha har ikke set nogen af sine tidligere kolleger eller lederen siden, og hun ønsker det heller ikke. Det eneste, hun kunne ønske sig i dag, er, at hun dengang havde været bedre til at sige fra over for den grove mobning.

- Jeg kan godt blive lidt gal på mig selv over, at jeg ikke markerede mig mere og sagde fra, men på den anden side gjorde jeg det jo i begyndelsen, men det var som at tale ned i en pude. Ingen ville høre mig. Mit bedste råd til andre, der bliver udsat for mobning, er derfor at søge væk, inden det knækker dig. Jeg er glad for, at jeg nåede det i tide.

Læs mere om mobning på http://www.voksenmobningnejtak.dk/