Michella slankede sig invalid

Michella Schultz er 26 år. Hun har mørkt bølget hår, lange slanke ben, perfekte læber og fejlfri hud, fuld af glød. Kort sagt: Michella er smuk. Men når hun kigger sig selv i spejlet, ser hun noget helt andet.

Jagten på den perfekte krop

Michella er historien om, hvor meget jagten på det perfekte udseende kan skade. Ikke bare ens krop. Men hele ens liv.

Smed madpakker ud

For Michella startede det uskyldigt for 13 år siden med nogle madpakker, som blev smidt ud i skolen. I begyndelse var det mest fordi, hun ikke brød som om rugbrødsmadderne. Og fordi en klassekammerat uden omtanke slyngede ud, at hun skulle holde sig fra rugbrød, så hun ikke blev højere. Det var Michellas ømme punkt. Hun var næsten 10 centimeter højere end sine klassekammerater, og som enhver anden teenager ville hun bare gerne ligne de andre.

LÆS OGSÅ: Bubber møder Claudia, som elsker sin store krop

Ville stoppe sin udvikling

- Jeg troede, at jeg kunne stoppe min udvikling ved ikke at spise, siger Michella, som langsomt begyndte at droppe morgenmaden også. Aftensmaden blev senere skåret ned, og som månederne og årene gik, var hun til sidst så indfanget i sin spiseforstyrrelse, at hun kunne leve af 300 kalorier om dagen, hvilket svarer til cirka tre bananer.

Et kick at overvinde sulten

Hvis jeg ikke har spist en hel dag, bliver jeg helt vildt sulten. Havde du ikke lyst til at spise?

- Jo i starten, men når man gør det så længe, har man til sidst ingen sultfornemmelse. Det bliver næsten en vane. Og det gav mig også et kick at overvinde min sult.

LÆS OGSÅ: Carina gik i chok over feriefotos

Farlig cocktail

Michella nøjedes ikke bare med at sulte sig. Hun kastede også op, tog afføringspiller og indtog slankepiller, bestilt på nettet. En cocktail, som man ikke behøver være læge for at se det sundhedsskadelige i.

Hvorfor ville du byde dig selv det? Du vidste vel, det var farligt?

- Jeg var fuldstændig ligeglad med konsekvenserne. Bare jeg tabte mig. Jeg kunne mærke, at jeg kogte indeni og havde det dårligt, men jeg var ikke bange for bivirkningerne.

Et skræmmende syn

Da Michella var 15 år, vejede den dengang 175 centimeter høje pige 46 kilo. Et skræmmende syn efter min mening.

Jeg synes altså ikke det ser godt ud at være så tynd. Kunne du slet ikke selv se, at det var for meget?

- Slet ikke. Jeg kunne da godt se, mine knogler stak ud. Men jeg syntes jo, det var smukt.

Så du ville gerne endnu længere ned i vægt?

- Meget længere.

Fik nyresten

Heldigvis kom Michella ikke længere ned. Den udmagrede pige blev nemlig ramt af nyresten, sandsynligvis på grund af, at hun ikke drak nok væske. Sygdommen var smertefuld, men den havde dog en god følgevirkning: Den fik Michella til at gå til bekendelse over for sin mor.

Kæmpede sig tilbage til normalvægt

Det blev et vigtigt skridt, og i de følgende år tog Michella på og fik det bedre. Hun fik kæmpet sig tilbage til en normalvægt og et spændende job i et teleselskab.

I 2010 kørte det for Michella. Hun så godt ud, havde lagt spiseforstyrrelsen bag sig og så frem til, at hun snart skulle flytte til Jylland og starte på en frisk med sit arbejde.

LÆS OGSÅ: Michael Falch måtte tvangsindlægge sin datter

Indhentet af fortiden

Men en mandag aften blev hun fra det ene øjeblik til det andet indhentet af fortiden. Hun blev i bogstaveligste forstand væltet af den på p-pladsen foran hendes fars hjem. Det var nemlig her, hun faldt omkuld. Michella havde fået en hjerneblødning.

Slankepiller gav tryk i hjernen

Ingen ved selvfølgelig med 100 procent sikkerhed, om Michellas overdrevne slankekure var skyld i hjerneblødningen. Men de mange års udsultning og misbrug af slankepiller har givet et tryk i hjernens vener, som meget vel kan have forårsaget blødningen.

Vågnede lam og med klap for øjet

Michella blev kørt med udrykning den mandag aften. Hun blev opereret i hjernen og vågnede med klap for øjet, lammet i den ene side. Lægerne sagde, hun havde været heldig. Hun kunne være endt i kørestol. Eller været død.

Michella følte sig ikke heldig.

Livet bliver aldrig som før

Hun var på hospitalet i tre måneder. Så blev hun sendt hjem. Selv om hendes lammelse forsvandt, blev hendes liv bestemt ikke, som det havde været før.

- Jeg er på kontanthjælp og skal i arbejdsprøvning. Jeg håber, jeg kan klare et par timer om dagen. Hjerneblødningen har gjort, at jeg er meget træt og ikke kan koncentrere mig så længe af gangen. Jeg har også social angst, så jeg sidder faktisk og koger, fordi du sidder her og stiller mig alle de spørgsmål, Bubber.