Når livet gør ondt

Middagslur øger indlæringen

17. september 2014 af Videnskab.dk, Foto: All Over Press
En middagslur på en times tid styrker hjernens indlæringsevne, viser ny forskning. Resultaterne tyder på, at hjernen rydder op i korttidshukommelsen, mens vi sover.

En middagslur kan forbedre din indlæringsevne markant, skriver Videnskab.dk.
Det mener amerikanske forskere fra University of California, Berkeley i hvert fald, som står bag en undersøgelse af hjernens korttidshukommelse før og efter en lur.

Forringer indlæringsevnen

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge undersøgelsen bliver vores hjerner sløvere, jo længere tid vi er vågne, hvilket bekræfter forskernes egne resultater fra tidligere forsøg, som viste, at det at holde sig vågen en hel nat forringer indlæringsevnen med næsten 40 procent.
Dette skyldes ifølge forskerne, at visse af hjernens områder lukker ned, når man ikke får nok søvn.
-En middagslur kan løfte dig til et højere niveau i forhold til før, du faldt i søvn, siger Matthew Walker, lektor og ph.d. i psykologi ved University of California, Berkeley.

Øvelser i indlæring

Forskerne delte 39 forsøgspersoner op i to grupper. Ved middagstid skulle alle deltagerne igennem hårde øvelser i indlæring, som var rettet mod hippocampus, den del af hjernen, som forskerne mener, spiller en stor rolle i at huske fakta. Begge grupper klarede øvelserne nogenlunde lige godt.

Læs også på Videnskab.dk: Søvn nedbryder giftstof i hjernen

20 procent bedre

Kl. 14 skulle den ene testgruppe tage en lur på halvanden time, mens den anden gruppe var vågen. Kl. 18 skulle de to grupper så igen udsættes for en række indlæringsøvelser. Her viste det sig, at den gruppe, der havde sovet, gjorde det en del bedre.
-Gruppen, der fik en lur, var sidst på dagen omtrent 20 procent bedre i forhold til den gruppe, der ikke sov, siger Matthew Walker til Videnskab.dk.
Internt i den gruppe af testpersoner, der havde sovet, var deres indlæring blevet ca. 10 procent bedre, siger den amerikanske psykolog.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan jeg være vågen og sove på samme tid?

Hjernen er en postindbakke

Ifølge de amerikanske forskere har man siden 2007 vidst, at faktabaserede minder midlertidigt bliver gemt i hippocampus, før de bliver sendt til hjernens præfrontale cortex. For at illustrere princippet sammenligner Matthew Walker hippocampus med en normal elektronisk postindbakke.
-Det svarer til, at e-mailindbakken i din hippocampus er fuld, og indtil du får noget søvn og får ryddet op i dine faktabaserede e-mails, vil du ikke få flere mails. De vil bare ligge og vente på, at du falder i søvn, så du kan flytte dem over i en anden mappe, siger han.

Læs også på Videnskab.dk: Søvn bevarer emotionelle minder

Godt med lur midt på dagen

Den danske søvnforsker og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin Poul Jennum er ikke overrasket over resultaterne. Han siger, at middagslurens gavnlige effekt er et velkendt fænomen.
-Man bliver mere frisk og opmærksom, ligesom der sker en regenerering i hjernen, siger han og påpeger, at man allerede for 20 år siden blev opmærksom på fænomenet i undersøgelser af de amerikanske psykiatere Hobson og McCarley.
-Opdagelserne lå til grund for, at man i Hillerød Kommune for år tilbage gav mulighed for en lur i arbejdstiden. Og så er det jo meget lig arbejdsprocesserne i middelhavslandene med en lur midt på dagen, siger Poul Jennum.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere: Fingre afslører længden på penis
Sexede stemmer lyver ikke
Mad påvirker mænd og kvinder forskelligt

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.

En session koster
kun 500,-

Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-

Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.

Shorts'ne koster
kun 475,-

Sponsoreret indhold