Min 4-årige søn er uhelbredeligt syg

Han har omgangssyge, og han vil formentlig blive frisk igen i løbet af et par dage.

Sådan lød beskeden til Lukas' forældre. Det er omtrent et år siden nu.

Men Lukas blev ikke frisk. I stedet blev det begyndelsen på et mareridt, som de endnu ikke kan se slutningen på.

LÆS OGSÅ: Femårige Cathrines kamp mod en kræftsvulst i hjernen

Fireårige Lukas Holter Karlsen fra Frederikstad i Norge blev sandsynligvis født med en svulst på hjernen, men der gik syv måneder, før lægerne opdagede, at noget var alvorligt galt.

Behandlingsforsøg

Forældrene fik tilbudt, at Lukas kom med i et behandlingsforsøg med en helt ny type cellegift. Der var risiko for bivirkninger, men også chance for et bedre resultat.

- Derfor sagde vi ja til at lade Lukas være med i forsøget, fortæller Jannicke.

Behandlingen var hård ved Lukas. Specielt i begyndelsen.

- Han var sløj og bleg og tynd. Det så ud til, at han ikke ville overleve, fortæller Jannicke.

Lukas klarede krisen

- Den hårde behandling gjorde, at han udvikler sig langsommere end sine jævnaldrende. Han kravlede, til han var tre år, og først i fjor tog han sine første skridt, fortæller Jannicke. Svulsten blev mindre, mens Lukas fik cellegift, men da han fik en pause i behandlingen efter et år, begyndte den straks at vokse igen.

- Lukas har mistet synet på højre øje, men han ser stadig fint på venstre øje. Han er blevet ekspert i at bruge de sanser, han har. Derfor er det ikke let for udenforstående at se, hvad svulsten har gjort ved ham. Han husker alt, hører alt og orienterer sig utroligt godt, fortæller Jannicke.

Jeg elsker dig mor

Mange undrer sig over, hvordan hun har fundet overskud og styrke i hverdagen, som mor til en søn med en uvis fremtid. Men for Jannicke er forklaringen enkel.
- Lukas er mit ét og alt. Han giver mig styrken. Hvis jeg gav op, hvem skulle så tage sig af ham, spørger hun.

- Mor, jeg elsker dig, siger Lukas impulsivt og giver sin mor et klem.

Lukas har lært at leve med svulsten. Han er akkurat begyndt på en ny omgang med cellegift. Om svulsten denne gang overgiver sig, kan kun tiden vise. Selv er Jannicke forberedt på det værste.

LÆS OGSÅ: Mine børn giver mig livsmod i kræftforløbet

- Jeg har indset, at jeg næppe vil have ham hos mig for altid. Det vigtigste er, at han har det så godt som muligt hver eneste dag, siger hun.