Min datter hader mig

- Gid jeg kunne spole tiden tilbage. Så ville jeg være en helt anden og en bedre mor. Jeg er så ked af, at min ludomani har påvirket mine børns barndom, og jeg kan mærke, hvordan min datter hader mig. Det gør virkelig ondt.

Ordene kommer fra 49-årige Sus Bengtsen fra Holbæk.

Fik ingen opmærksomhed
De to har aldrig før talt sammen om Sus' ludomani, og Sus havde sådan håbet på, at hun kunne vinde sin datters kærlighed tilbage, når hun åbent står ved sit misbrug og beder om tilgivelse.
Men det er ikke nemt for Luna på 15 år. Hun har, så længe hun kan huske tilbage, været ked af, at hendes mor altid var optaget af spil.

Læs også: Jeg sendte mine piger på børnehjem

Hun ville ønske, at hun og hendes yngre bror Magnus på 13 år kunne have fået bare lidt af den opmærksomhed, som computeren fik, når de havde spist om aftenen.
- Jeg skal bare lige spille det her spil færdigt, sagde Sus altid, husker Luna, og hendes attitude over for hendes mor er ikke til at tage fejl af. Luna er vred.
 

Vred på sin mor
Hun er teenager, og det er normalt at have det svært med sine forældre, men Luna er mere end almindeligt vred. Hun vil ikke se sin mor i øjnene. Hun håner hende og spotter og ryster på hovedet af alt, hvad Sus fortæller.

Læs også: Min søn ryger hash hver dag

Luna flyttede over til sin far, som også bor i Holbæk, da hun var 12 år gammel, og siden har hun ikke ønsket at komme hjem på besøg hos sin mor. Derfor ses de meget sjældent, højest et par gange om måneden, og Luna har ikke ret meget lyst til at se mere til sin mor.

Jeg har løjet
- Det gør bare så ondt, når jeg kan mærke, at hun ikke vil mig, og at hun synes, at jeg er dum. Men jeg kan godt forstå min datter. Hun har ret, når hun siger, at jeg har løjet, men det var jo for at beskytte mine børn mod sandheden. Hele deres barndom har jeg løjet om, hvor jeg har været, mens de var i skole. Og selvom de aldrig har set mig i en spillehal, så har de jo godt vidst, at jeg ikke brugte hele dagen på at vaske tøj eller købe ind, fortæller Sus, der er førtidspensioneret på grund af sine psykiske problemer.

Ludomani splittede familien ad
- Ludomani splitter familier ad. Ludomanen bruger al sin tid på at spille og glemmer alt andet omkring sig. De skubber folk væk, fordi de er ligeglade med, hvad der sker, og ignorerer virkeligheden, siger Luna, som udmærket kendte til sin mors misbrug, selvom Sus skjulte det.

Læs også: Ingen skal slå mine piger

Folk i byen talte over sig, og Luna var flov over, at hendes mor kunne finde på at gå ind i de der mørke klamme rum, hvor det eneste lys kom fra de blinkende maskiner.
 

HVAD ER LUDOMANI?

Ludomani er afhængighed af spil. Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable, hvis de ikke kan spille. Deres spilletrang sætter alt andet til side, og de fortsætter, selvom det går ud over deres forhold til familie og venner.
Ludomani er en adfærdsmæssig forstyrrelse. Det er dog relativt enkelt at ændre denne situation, men det er en proces - og den kan godt tage tid.

TAL OM LUDOMANI:
? Lidt under 100.000 voksne danskere har problemer med pengespil.
? Over 33 procent af alle spilleafhængige personer i behandling har haft tanker om at tage deres eget liv.
? Langt den overvejende del af spilleafhængige personer, der kommer i behandling, kommer "ud på den anden side" og kan leve et normalt liv uden den tidligere så ubændige spilletrang.
Kilde: Center for ludomani

Drømmen om jackpot
Hun har spillet sin opsparing op, alle børnepengene og hele sin pension, siden hun begyndte at spille ved en tilfældighed, da børnene var helt små.
En dag var hun tilfældigt gået ind i et spilleland og havde fået Jackpot en af de første gange. Så var hun afhængig.

Hun og børnenes far har aldrig boet sammen, så hun har altid forsørget sig selv og sine børn.
Måske var det netop, fordi midlerne var så små, at Sus fik den ide, at hun kunne vinde den store gevinst, der løste alle problemer.

Spiller alle pengene op
Hendes økonomi blev så dårlig, at hun kom under økonomisk administration af Holbæk Kommune, som nu sørger for, at Sus kun får et lille beløb udbetalt en gang om ugen.

- Jeg skal have en ven med ned til byen, hvis jeg skal ordne noget praktisk som at handle eller betale regninger, for ellers kommer jeg til at gå ind i en spillehal og spille alle pengene op i stedet. Bagefter har jeg det enormt skidt og lover mig selv, at det var sidste gang, fortæller Sus, som flere gange har bedt om hjælp hos sin læge.

Læs også på Q: Hver 10. kvinde får ikke børn

Han har sendt hende videre til Ludomanicenteret i Odense, hvor Sus er kommet regelmæssigt igennem fire år og modtager en times samtale to gange om måneden, men det er ikke nok.
Sus håber på, at hun og Luna sammen kunne få mere hjælp, for det er tydeligt, at Sus ikke er den eneste, som lider på grund af ludomani.

Hvis også Luna fik professionel hjælp som pårørende, så kunne de måske en dag igen være sammen, uden at den dårlige samvittighed eller vreden skal komme imellem dem.