Når livet gør ondt

Mistede manden før bryllup

20. november 2013 af Morten Nøhr Mortensen. Foto: Lars Horn
Lotte Lauritsen kender alt til kaos. Efter mandens død blev hun efterladt alene med et spædbarn og kort efter mistede hun også sit hjem. Nu har den 37-årige alenemor rejst sig igen. Hun kapper trosserne til det trygge liv og satser alt på at blive sin egen chef.

37-årige Lotte Lauritsen og hendes mand Jens-Peter Christensen skulle giftes ved datterens barnedøb. Men skæbnen ville det anderledes.

Lotte og hendes mand nåede kun at få tre uger sammen med deres lille pige. En trafikulykke ændrede alt. Jens-Peter blev dræbt og midt i sorgen måtte Lotte også konstatere, at hun mistede arven, fordi de aldrig nåede at blive gift i tide.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sorg og økonomisk kaos har dog vist sig at gøre den gjorde den 37-årige nordjyde stærkere. Alene med to små piger har der ikke været plads til andet. Nu trækker hun derfor på sin indre styrke. Hun satser alt på at blive sin egen chef.

Butik i bank

Der hænger et luftskib i loftet og den enorme bankboks er lavet om til en mørk hule med spejle. Lotte Lauritsen fra Godthåb ved Aalborg viser stolt rundt i det, der nu fremover skal forsørge hendes lille familie.

En noget anderledes tøjbutik for børn på Skomagertorvet i Nibe, hvor en gammel bank i den grad har fået en ansigtsløftning.

- Det skal være oplevelser i en butik. Der skal være en historie gemt. Det skal være mulighed for at lave noget sjovt, lyder det fra Lotte, der selv har knoklet med at designe butikken, der ligger godt midt i det pulserende gadeliv.

LÆS OGSÅ: Lille Nadja skal vokse op uden far

Har tænkt sig om

Men butikken er andet end blot en mulighed for at have noget at lave. For Lotte er det et spørgsmål om at turde prøve noget nyt. Og ikke mindst kæmpe for at få noget godt ud af livet sammen med sine to piger - nu syvårige Madeline og 13årige Michela fra et tidligere forhold.
- Efter det jeg har været igennem, så ved jeg, at det handler om at få noget ud af livet, mens man har det. Og så skal man ikke være bange. Man skal turde prøve noget. Men man skal ikke gøre det ikke uden at tænke sig om, lyder det fra hende.
Og det har hun gjort. Det faste job som ansat i en dametøjsbutik er sagt op. Banken har ydet et lån, opsparingen er sat på højkant. Og om under en uge åbner butikken Kids'n Fun, der skal bære hendes tilværelse videre.

Ramt af vinkelsliber

Dengang for syv år siden var det hele ellers et stort kaos. Efter tre års samliv med den 35-årige murer, gik det galt, da han kørte til sin jagthytte ved Løgstør. I en blød kurve blev Jens-Peter livsfarligt kvæstet, da han blev ramt af en løs vinkelsliber fra bagagerummet. Han blev lagt i respirator på Aalborg Sygehus, hvor han blev erklæret hjernedød. Deres fælles datter var kun 13 dage gammel, da Lotte måtte tage den svære beslutning at slukke for respiratoren.- Dengang klarede jeg det ved at fokusere på mine to piger. Ikke mindst var Madeline jo fuldstændig afhængig af mig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Lykken er en ung mand

Mistede arven

Dengang arbejdede hun som sosu-hjælper på den lukkede psykiatriske afdeling. Og der var i høj grad brug for lønnen. For Jens-Peters død havde kastet hende ud i økonomiske problemer. Huset var nemlig ikke hendes - og selvom den relativt velhavende Jens-Peter ville giftes også for at sikre Lotte og Madeline, så kunne hun ikke arve. Huset i Godthåb tilhørte nemlig alene Jens Peter - og da de ikke nåede at blive gift, inden Jens Peter døde, arvede hun intet.

Nødt til at flytte

- Jeg var nødt til at flytte og det havde jeg det meget svært med. Men i dag tænker jeg også. Hvad skulle jeg med et stort hus på 350 kvadratmeter. Du er nødt til bare at komme videre. Jeg reagerede ved at blive meget konstruktiv. Jeg er faktisk ret godt i modvind. Jeg fik styr på både bolig og økonomi. Heldigvis har jeg altid haft et godt netværk, lyder det fra Lotte.

Sponsoreret indhold