Når livet gør ondt

Mobning drev Tania i døden

26. marts 2014 af Nina Sommer Foto: Morten Mejnecke og privat
Susannes datter, Tania, tog sit eget liv efter flere år med systematisk mobning. Hendes mor prøvede desperat at hjælpe hendes datter, men forgæves. Nu står hun frem i håbet om, at Tanias historie kan forhindre en lignende tragedie.
Mobning skubbede Tania ud over kanten

Mobning havde tragiske konsekvenser for Tania

- Det eneste, jeg nogensinde har ønsket i mit liv, er at være som alle andre. Sætningen blev skrevet ned af 23-årige Tania, bare få måneder før, hun valgte at tage en overdosis piller og endte sit alt for unge liv.

Tårerne kommer frem i øjenkrogen, når 54-årige Susanne Kane skal genkalde sig sin datters ord, Tanias til tider varme smil og den tristhed, som fulgte hende i døden.

LÆS OGSÅ: Sådan opdager du mobning

- Hun havde så mange drømme for fremtiden. Hun ville gerne til Borneo og arbejde frivilligt med orangutanger, for hun elskede jo dyr. Det nåede hun desværre ikke, fortæller Tanias mor, Susanne Kane fra Bindslev i Nordjylland, der seks år efter sin datters død stadig kæmper med sorgen og skyldfølelsen.

Allerede fra børnehaveklassen havde den lille lyshårede pige det svært. Når den daglige mobning havde været grov, skyndte hun sig hjem efter skole og lukkede sig inde på sit værelse, hvor hun begravede sig i en bunke Anders And-blade. Sjældent sagde hun noget om mobning eller de ensomme dage, men ofte kunne Susanne spore tristheden i datterens blik.

Video: Se Susanne fortælle om datteren Tania

Bundet til container

- En dag kom Tanias søster hjem og fortalte, at hun havde hørt Tanias skrig. Hun havde fulgt lyden og fundet Tania bundet til en container. Hendes øjne havde været fyldt med rædsel, fortæller Susanne, der adskillige gange kontaktede skolen for at prøve at komme den massive mobning til livs.

- Jeg blev en dag indkaldt til et møde, hvor en af lærerne sagde, at de andre børn mente, at Tania løj. Hun havde fortalt historier om fantasidyr. Hjemme grinede vi bare ad det, og jeg synes jo, at det var dejligt, at hun havde en god fantasi, men i skolen var det blevet et problem. Så jeg måtte sige til hende, at hun skulle huske at sige, at det var hendes fantasi. Det er et af problemerne. Vi siger indirekte til vores børn, at hvis de bare er anderledes, kan det være, at der er nogle, der ikke kan lide dem.

LÆS OGSÅ: Martha blev udsat for mobning på arbejdspladsen

Flere gange blev Susanne selv vidne til den grove mobning, og hvor slemt hendes datter havde det. En dag, da hun skulle hente hende fra en fødselsdag, kunne hun på afstand se, at alle børnene stod i en lang række foran Tania, der havde skræk i øjnene.
 

Fik en psykolog

- Jeg fik hele tiden at vide, at problemet var i familien. Derfor fik jeg en psykolog til at følge vores familieliv i nogen tid. Uanset hvor problemet var - om det var os som familie eller skolen - så var mit eneste ønske jo, at vi fik det løst, fortæller Susanne.

Men psykologen kunne ikke sætte en finger på familielivet, og Tania fortsatte med at komme hjem med triste øjne. Tania fik det dårligere og dårligere, og da en af Susannes kollegaer en dag sagde til Tania, at hun synes, at hun var meget smuk, kiggede hun bare mærkeligt på hende.

LÆS OGSÅ: Sådan opdager du mobning

- Hun sagde "nej, jeg ligner da en hest" og åbnede munden, så man kunne se hendes tænder. De kaldte hende "hesteluderen" i skolen, fordi vi havde heste, men hun var utrolig smuk. Det gjorde så ondt, at hun havde fået den selvopfattelse.

Da Tania var omkring 14 år, forlod hun skolen, der kun gik op til 7. klasse. Drengene begyndte at få øjnene op for den smukke pige, men flere år med systematisk mobning havde sat sine spor.

Følte sig udenfor

- Hun fortalte, at følelsen af at være udenfor, gjorde, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle være sammen med andre mennesker. Hun troede, at hvis de rigtig lærte hende at kende, ville de ikke gide hende mere. Jeg prøvede jo at fortælle hende, at hvis det var rigtige venner, ville de jo netop synes, hun var fantastisk, men jeg kunne ikke ændre hendes opfattelse.

Efter skoleårene begyndte hun at arbejde i hjemmeplejen og ses med mennesker, der tog stoffer og havde en kriminel løbebane. Susanne var nervøs for sin datter og prøvede at få hende på ret køl.

LÆS OGSÅ: Offer for mobning blev model

- Vi havde aftalt, at vi skulle mødes om søndagen og finde ud af, hvad vi skulle gøre for at få løst nogle af de problemer, hun tumlede med, som følge af den grove mobning, men det var en dag for sent, fortæller Susanne, der søndag morgen blev mødt af synet af en politimand uden for hendes dør. Tania havde begået selvmord.

Susanne kan kun huske lammelsen. Hvad der skete i de efterfølgende dage, kan hun ikke erindre. Kun, at skyldfølelsen svømmede ind over hende som en tsunami.

Susanne var lammet

Den efterfølgende tid kunne Susanne ikke andet end at ligge i fosterstilling. Hun kunne ikke høre musik eller se på billeder af sin afdøde datter. Men hun ville heller ikke lukke øjnene, for hver gang kom Tania frem på nethinden med sine triste øjne.
En dag blev savnet så voldsomt, at Susanne i en manisk tilstand kørte ud over en grøft. Der var dog ikke langt ned på den anden side, og hun kom ikke til skade, men mens hun sad med tårerne trillende ned ad kinderne i bilen, tog hun en beslutning.

Ville ændre sit liv

- Jeg ville ikke dø. Jeg ville leve, og jeg ville styre mit liv, så jeg tog en beslutning om at gøre netop det. Susanne valgte at blive skilt fra sin mand, hun tog ud at rejse, og bare tre måneder senere mødte hun amerikaneren Jeff, som hun i dag er gift med.

Men selv om smilet igen er at finde på hendes læber, ved hun også selv, at tristheden og skyldfølelsen altid vil være en del af hende.

Læs også: Inge-Yvonne blev udsat for mobning på grund af sit navn

- Det piner mig stadig, at jeg ikke tog hende ud af skolen. Hun bebrejdede mig det også, og hun havde jo ret. Det skulle jeg have gjort, men jeg kan heller ikke blive ved med at slå mig selv oven i hovedet med det, fortæller Susanne med en blanding af sorg og vrede i stemmen.

Vil hjælpe andre

Tårerne har trillet sporadisk ned ad kinderne, mens minderne om den datter, som hun elskede højt, bliver fortalt. Hun ved, at mobning var med til at skubbe hendes datter ud over afgrunden, og i dag håber hun inderligt, at hendes historie kan være med til at hjælpe andre mod mobning.

- Hvis jeg bare kan redde et barn eller råbe en forælder op, så er jeg tilfreds. Hvis jeres børn gentagne gange er kede af at tage i skole på grund af mobning, så tag dem ud. Lad være med at vente, for det er at spille hasard med dit barns liv.

LÆS OGSÅ: Sådan opdager du tegn på mobning

Sponsoreret indhold