Når livet gør ondt

Mobning førte til Daniels selvmord

6. august 2014 af Bearbejdelse: Cecilie Monggaard
Daniel Scruggs liv var et levende helvede. Hver dag blev den 12-årige dreng udsat for nådesløs mobning og drillerier fra sine klassekammerater i skolen – og lærerne så gennem fingre med det.
12-årige Daniel udsat for mobning - det endte med et tragisk selvmord

Mobning af Daniel endte i selvmord

En dag, da hans mor var taget på arbejde, besluttede han sig for at sætte en stopper for mobningen. Han fandt et slips og hængte sig i sit klædeskab. Hans 53-årige mor, Judith Scruggs, blev erklæret medansvarlig for Daniels mord, selvom hun ikke var til stede, da Daniel døde.

Læs også: Flygtede ind i døden efter fem års mobning

Men i det amerikanske retssystem skal der være en at skyde skylden på.

Mor arbejdede 70 timer

Judith Scruggs var alene med sine to børn Keira på 19 og 12-årige Daniel. Faderen havde forladt familien, da Daniel var tre måneder. Judith havde to jobs og arbejdede 70 timer om ugen for at betale husleje og skaffe mad til sine børn.

Hun vidste, at hendes søn blev drillet i skolen, og hun gjorde både lærerne og bestyrelsen opmærksom på det, men der blev ikke grebet ind.

Læs også: Sådan opdager du mobning

Daniel var rystet af angst for at komme i skole. Han skulkede 74 ud af 78 dage. Den kun 28 kilo tunge dreng var et let offer. Hans tøj var snavset. Han lugtede af sved, og han fik ikke børstet tænder regelmæssigt. De andre børn kaldte ham stinkdyr og nægtede at sidde ved siden af ham.

En lærer fortalte, at hun holdt sig for næse og mund, når hun gik forbi ham. Hans klassekammerater stjal hans Gameboy. Selvom Daniel sagde det til lærerne, gjorde de ikke noget ved det.

På et tidspunkt spyttede en dreng på ham i timen. Læreren beordrede Daniel til at gøre sin stol ren som straf.


Daniel blev kun 12 år.

Beskidt hjem

Daniel var til sidst så bange for de andre børn, at han tissede i bukserne, så han kunne blive sendt hjem.
I restsalen i Connecticut i USA, hvor familien boede, kunne politiet fortælle om, hvordan de måtte gå igennem dynger af tøj for at nå frem til Daniels lig. Hvordan der stod stakkevis af opvask. Hvordan tøj, møbler og tæpper var fulde af møg.

Retten har på baggrund af forklaringerne dømt moderen for at have forsømt at give drengen et godt og trygt hjem.

Den ulykkelige mor, der har mistet sin eneste søn, og hvis egne argumenter ikke vejer meget i det amerikanske retssystem, venter på strafudmålingen. Hun kan få op til 10 års fængsel.
Faderen havde ingen kontakt til drengen, siden han forlod hjemmet for snart tolv år siden.


Læs også: Mobning gav Louise spiseforstyrrelse

Sponsoreret indhold