Når livet gør ondt

Mor arresteret efter døtre blev tatoveret

23. januar 2014 af Søren Johannesen, modelfoto: All Over
To amerikanske søstre, begge under 13 år, fik en smertefuld oplevelse, da de blev passet af deres mors kammerat. Han fik nemlig den vanvittige idé at tatovere dem begge. Da pigernes mor, 35-årige Melissa Delp, kom hjem og opdagede udsmykningerne, fik hun og kæresten den lige så vanvittige idé at forsøge at fjerne tatoveringerne med et glødende varmt barberblad. Nu er alle tre voksne smidt i spjældet, sigtet for børnemishandling.
Børnene blev tatoveret med en rigtig tatovørnål. Modelfoto.
Børnene blev tatoveret med en rigtig tatovørnål. Modelfoto.

De fleste børn elsker tatoveringer - hvis det er den slags, der klistres på med lidt vand, og som efter nogle dage falder af igen, vel at mærke. De fås i forskellige varianter - både pæne blomster, drabelige edderkopper, eller populære figurer fra børne-tv!

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Han lider af rigmandssyge

Sådan en slags tatovering ville Melissa Delbs to døtre, som begge er under 13 år, sikkert også gerne have. I stedet fik de den ægte, smertefulde vare. Og det har nu kostet deres 35-årige mor, hendes 32-årige kæreste, Daniel Janney, og parrets 20-årige kammerat, Alexander Edwards, en tur bag tremmer.

Mor fik et chok

Den vanvittige historie, som udspiller sig i staten Virginia i USA, tog sin begyndelse den 22. december, da Melissa lod Alexander passe de to piger.

I stedet for f.eks. at bage en kage, spille computerspil eller måske male med vandfarver, tænkte den unge mand, at det kunne være en alletiders idé at tatovere de to piger - med rigtigt blæk og en rigtig tatovørnål!

LÆS OGSÅ: 3-årig døde efter tandlægefejl

Præcis hvad Alexander møjsommeligt prentede ind i huden på de to små piger, som angiveligt forsøgte at få ham til at lade være, melder historien ikke noget om. Men sikkert er det, at pigernes mor og hendes kæreste fik sig noget af et chok, da de kom hjem og så ny-dekorerede piger.

Med en imponerende evne til at træffe de helt forkerte beslutninger, valgte Melissa og kæresten at forsøge at fjerne tatoveringerne igen - med et rødglødende barberblad!

Ekspert er rystet

- Der var et forsøg på at fjerne tatoveringerne. Men det hjalp ikke på situationen. I stedet tilføjede det pigerne flere ar, som en talsmand fra det lokale sherifkontor i Campbell tørt konstaterer til tv-stationen ABC.

En tatovør, som er specialist i også at fjerne tatoveringer, fra byen Kutztown i staten Pennsylvania, har nu tilbudt at fjerne de to pigers tatoveringer.

- Det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på, hvad de to piger har været igennem. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de må have haft det, siger han.

Bag tremmer

Faktisk findes der i Virginia ingen begrænsninger for, hvor gammel man skal være for at få en tatovering. Men hvis personen, der skal tatoveres, er under 18 år, kræver det forældrenes samtykke.

LÆS OGSÅ: Ville sælge sin baby for 1,5 millioner kroner

Denne sag handler dog om noget ganske andet, nemlig børnemishandling. I fredags blev de tre voksne sigtet for forskellige typer for børnemishandling. De er nu fængslet og afventer sagens videre gang.

Sponsoreret indhold