Når livet gør ondt

Mor er alkoholiker

31. juli 2009 af Joan Andersen. Foto: Gregers Kirdorf
I årevis boede louise hos sin alkoholiske mor. Hun var minivoksen for sine to små brødre.

Louise har ikke set sin mor i et halvt år. Hun var valgt hende fra, for mor er alkoholiker.

- Jeg har brug for ro lige nu, så jeg har ikke lyst til at have kontakt med min mor. Men jeg vil da ikke afvise, at vi kan have kontakt engang i fremtiden, lyder det modent fra 15-årige Louise Danielsen.

Hun er vant til at være den vokse. Louise boede sammen med sine to små brødre, på nu 14 og 8 år, hos sin mor, indtil hun var 12 år. Her skred kommunen endelig ind. De tre børn blev fjernet med tvang.

- Min mor drak helt vildt. Hun var helt oppe og køre. Min moster kom for at hente os. Jeg kan huske, at min mor stod med en brødkniv og truede med at slå sig selv ihjel, hvis vi blev taget fra hende. Det var meget hårdt, fortæller hun.

Ifølge Louise gik det helt galt for moren, og hendes alkoholforbrug steg til det dobbelte, da faren døde i 2005. Det hele kulminerede, den dag de tre børn blev fjernet.
- Jeg gik i panik, da min mor stod der med brødkniven. Jeg var helt hysterisk og råbte og skreg. Min moster talte mig til ro, for vi skulle bare væk derfra, fortæller Louise.

De endte på et børnehjem i Vejle, men Louise følte sig aldrig hjemme der.
- Jeg passede ikke ind, så jeg valgte at flytte hjem til min mor, indtil jeg skal på efterskole her efter sommerferien. Min plan var at leve som en zombie og bare få det overstået, fortæller hun.

Inden hun flyttede hjem til mor, skulle hun på ferie i to dage hos sin moster og onkel, Tina, 30, og Karsten Vissing, 37, i Egtved.
- Jeg fortalte min moster ting, som jeg aldrig har fortalt nogen før; om vold i hjemmet, at mor stadig drak osv., siger Louise.

Der blev talt og grædt meget, og om aftenen snakkede Tina og Karsten videre. De bestemte sig for, at tilbyde Louise at blive hos dem.
Og sådan blev det. Siden oktober har Louise boet hos sin moster og onkel. Og i februar fik hun retten ord for, at hun kunne blive boende.

- Louise har fortjent bedre, end det hun er vokset op med. Vi er glade for at hjælpe. Det er Louises liv, vi kan redde. Min søster har ødelagt sit liv, hende kan vi ikke gøre noget for mere, siger Tina.

Læs hele artiklen om Louise i Ude og Hjemme i nummer 31
.
[email protected]

Sponsoreret indhold