Når livet gør ondt

Mor til to skalperet i gokart ulykke

6. maj 2014 af Søren Johannesen, foto: All Over Press og privat
modelfoto
For øjnene af sine to små børn på 8 og 11 år blev en 48-årig mor i sidste uge skalperet i en frygtelig gokart ulykke. Moderens lange, mørke hår viklede sig ind i gokartens hjul og flåede skalpen af kvinden, som også er blevet lammet fra halsen og ned. Tragedien skete i Skotland, men lignende ulykker er også sket i Danmark flere gange.
Mor til to blev skalperet i tragisk gokart-ulykke
Mor til to blev skalperet i tragisk gokart-ulykke

Onsdag den 30. april skulle have været en rigtig hyggelig dag for en familie i Skotland. I stedet endte den i en blodig tragedie, da moderen i familien, Shenaz Ahmed, kl. 20.20 blev skalperet i en frygtelig ulykke på den indendørs gokart-bane, The Garage, i byen Kilmarnock.

LÆS OGSÅ: Lammet efter trampolin-ulykke

Angiveligt havde den 48-årige mor til to, som ejer en virksomhed, der handler med ejendomme i hele Skotland, ikke fået besked på at samle sit hår under hjelmen. Og hjelmen var muligvis heller ikke spændt ordentligt fast.

Børnene så det hele

Det resulterede i, at Shenaz' lange hår pludselig flagrede løst bag hende og blev viklet ind i gokartens baghjul. Med ét blev Shenaz' hoved rykket voldsomt tilbage for øjnene af hendes rædselsslagne børn på 8 og 11 år.

- Det var som en skrækfilm. Hendes skalp blev simpelthen flået af og viklede sig rundt om hjulenes aksel. Skrigene skar i luften, og mændene, der arbejdede på banen, kom løbende over. Jeg måtte holde hendes hoved, for hun havde brækket halsen, fortæller et øjenvidne til den engelske avis, Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Tæt på at dø af søde sager

Samme kilde fortæller, at familiens to børn siden har lidt af uhyggelige mareridt.

Vil sagsøge

Sheraz blev straks kørt i ambulance til Crosshous Hospital og derfra overført
til Southern General Hospital i Glasgow, hvor der findes
specialister i hovedtraumer.

Kirurger stod klar, og det lykkedes dem at sætte skalpen tilbage på
Shenaz' hoved.

- Operationen gik rigtig godt. Hun er lammet fra halsen og ned,
men hun kan stadig tale, siger kilden til Daily Mail.

Familien er nu i kontakt med advokater og planlægger ifølge avisen
at sagsøge go-kart-banen, The Garage, for mindst 500.000 pund,
hvilket svarer til godt 4,5 millioner kroner.

Lignende ulykker i Danmark

Douglas Cunningham, som er manager for The Garage her
ingen kommentarer.

- Nu da sagen undersøges, føler jeg, at det vil være upassende for mig at kommentere sagen, siger han.

LÆS OGSÅ: Far lagde baby i fryseren

Det er langt fra første gang, at kvinder får flået håret af og kommer slemt til skade i go-kart-ulykker. Det er også sket i Danmark.

Den 24. juli 2000 blev en 39-årig mor til to skalperet på samme måde i Nordsjælland Sommerpark. Hun måtte efterfølgende opereres to gange i samlet 17 timer på Rigshospitalet.

Året efter gik det galt igen, da en 24-årig norsk pige, den 11. juli 2001, fik rykket skalpen af på gokart-banen Action House ved Løkken i Nordjylland.

Sponsoreret indhold