Narkoman som 15-årig
Verden lå for hendes fødder. Hun var 15 år, nysgerrig og naiv. Silvia tog en række valg, der afsporede hendes liv i 13 lange år, hvor narko og kriminalitet fyldte hverdagen. End ikke to børn eller en lovende modelkarriere fik hende til at vende stofferne ryggen.
Silvia var kun 15 år, da hun mødte en 18 år ældre mand og blev på én gang hovedløs forelsket og grænseløs fascineret. Hun stak af hjemmefra for at leve med ham.
Læs også: Reality-stjernes far var narkoman
Manglede spænding
- Det var et dårligt miljø. Det kan jeg se i dag, men dengang vidste jeg ingenting. Kriminalitet var lig med spænding. Stoffer var bare noget, der var der, og som nærmest alle tog, fortæller hun. Silvia besluttede sig for at prøve heroin.
- Jeg havde ikke taget stoffer før, og så virker det måske voldsomt med heroin, men det vidste jeg jo ikke.
Det var helt normalt i det miljø. Jeg var omgivet af mennesker med penge, boede i en smart lejlighed, det var meget cool, forklarer hun. Hun var alene, da hun sniffede stoffet og for første gang oplevede følelsen af total tryghed.
- Den følelse har jeg jagtet hele mit liv, men jeg fandt den aldrig igen. Jeg levede i et forhold med vold, og stofferne blev en lindring for mig. Jeg fandt en ven i stofferne, siger hun. Hun blev hurtig afhængig og forsøgte at skjule sit misbrug. Også for kæresten, som ikke tog stoffer.
Silvia var 21 år, da hun blev gravid og giftede sig med kæresten under en ferie på Gran Canaria, hvor hun i 14 dage var stoffri.
- Men jeg havde ikke lært, hvordan jeg håndterede det, så jeg faldt i igen, da vi kom hjem, fortæller hun.
Børnene blev bortført
To gange blev hun gravid, og hver gang forsøgte hun at tage færre stoffer. Børnene var heldigvis sunde og raske. Hendes nærmeste familie så hun ikke meget til, men da hendes mand kom i fængsel, flyttede Silvia ind hos sin mor med sine to børn. Situationen var uholdbar.
- Jeg tog en hurtig beslutning. Mine børn skulle bo hos mor. Jeg havde et stort selvhad. Jeg kunne ikke acceptere mig selv som menneske, så jeg trak mig fra hjemmet og mine børn, forklarer Silvia.
De to børn blev bortført til Serbien af deres far, netop som Silvia havde fået tilkendt forældremyndigheden og var kommet i behandling for sit misbrug.
I fem et halvt år anede hun ikke, hvor de var. Igen dulmede hun smerten med narko. Misbruget eskalerede, og hun begyndte at stjæle for at overleve. Silvia fik en række domme for tyveri. I sidste ende blev det en dom, der reddede hende.
Dom reddede hende
- Jeg fik en behandlingsdom, hvor jeg blev afgiftet og fik værktøjer og viden og mødte mennesker, som havde været stoffrie i mange år. Jeg begyndte at arbejde med mig selv, for én ting er at blive stoffri, en anden ting er at forblive det, siger hun.
Det er nu fire et halvt år siden. Silvia har bygget sit liv op fra bunden igen og er blevet genforenet med sine børn, en pige på otte år og en dreng på 11.
- Jeg vil ikke bytte mit liv for noget andet. Jeg kan ikke skrue tiden tilbage, men jeg kan skue fremad. Jeg er stærk nu, og jeg kan gøre noget for mine børn og mig selv, siger hun.
