Når livet gør ondt

Nu er mormor min mor

20. august 2014 af Carsten Holst Foto Gregers Kirdorf
En kun 5-årig pige har oplevet en frygtelig tragedie. Hun har mistet sin mor, og pigens far er sigtet for drabet. Nu bor lille Jasmin hos sin elskede mormor.
5-årige Jasmin har nu hverken mor eller far
5-årige Jasmin har nu hverken mor eller far

5-årige Jasmin har mistet både sin far og sin mor efter en ufattelig tragedie. Faderen er fængslet for drab på pigens mor, der er den formodede gerningsmands ekskæreste.

Derfor har hele familien lagt en kærlig og beskyttende ring omkring den lille pige. Kamilla Hantusch fra Padborg blev myrdet, og liget af hende blev smidt i vejkanten ved en motorvejsnedkørsel nær den sønderjyske grænseby.

Alle hjælper Jasmin

Læs også: Anita blev mobbet til selvmord

Kamillas ekskæreste blev anholdt og sigtet for det bestialske drab. Tragedien og sorgen har ramt alle omkring Jasmin med ufattelig kraft. Alle kræfter bliver alt sat ind på at hjælpe og beskytte Jasmin, så hun kan få et godt liv uden en myrdet mor og en fængslet far.

Jasmin bor nu hos sin elskede mormor, Lisbeth Hantusch, 54, der overøser barnebarnet med kærlighed. Siden Jasmin blev født på sin mormors fødselsdag den 8. september 2008, har hun boet hos mormoderen sammen med sin mor. Den lille pige er Lisbeths øjesten.

Skulle til stranden

Læs også: Far og datter dræbt af fly

I Ude og Hjemme fortæller den myrdedes søster, Karina Hantusch, ærligt og gribende om den tragedie, der har ramt familien.

Karina flyttede for nogle år siden til Odense, hvor hun uddanner sig til social- og sundhedsassistent. Men de to søskende havde kontakt dagligt. Karina var den sidste, der så sin søster i live. De to søstre var sammen lørdag aften den 19. juli omkring klokken 22.30, da de tog afsked med hinanden. De havde været på besøg hos en fælles ven. Inden søstrene gav hinanden det allersidste knus, aftalte de at tage til stranden søndag. Men søndag nat kom Kamilla ikke som aftalt op hjem til sin mor og datter, og hendes skæbne er indtil videre ukendt. Den kender kun gerningsmanden.

Læs også: Kræftsyg dreng fik 100.000 gaver

Karina tog søndag morgen hjem til sin mors lejlighed i Padborg. Moderen var på arbejde, men i hjemmet var Kamillas nu fængslede ekskæreste og Jasmin. Han virkede rolig, og ikke bekymret over, at Kamilla ikke var kommet hjem, og ikke havde givet lyd fra sig.

Viste ingen interesse

Læs også: 3-årig overlever i ødemarken

Karina tog niecen Jasmin med til stranden. Da Karina forlod den nu mordsigtede, var han blottet for følelser omkring mysteriet med Kamilla. Han sagde, at han ville være sammen med venner og tage i biografen. Ekskæresten viste ikke interesse for at deltage i eftersøgningen.

I dag får Karina kuldegysninger ved tanken om, at hvis politiets mordsigtelse er rigtig, stod hun foran sin tvillingesøsters morder. I løbet af dagen ringede Karina flere gange til Kamilla, men fik kun hendes telefonsvarer. "Milla, hvor er du? Vi skal på stranden", skrev Karina febrilsk på sms. Der kom ingen reaktion.

Søndag klokken 16 blev politiet første gang kontaktet. Ud på aftenen blev en eftersøgning iværksat. Mistanken samledes hurtigt omkring Kamillas nu fængslede ekskæreste. Mandag ringede Karina til ham og sagde, at han skulle fortælle sandheden, hvis han kendte til Kamillas skæbne. Han hævdede hårdnakket, at han intet vidste.

Intet socialt samvær

I de 6-7 år, som Kamilla var kæreste med faderen til hendes datter, deltog han aldrig i socialt samvær med Hantusch familien. Kort før Kamillas død spiste han for første gang nogen sinde middag sammen med Kamilla, datteren Jasmin og mormor Lisbeth.

Kamilla slog op med kæresten i maj i år. Hun havde fået nok af hans besynderlige opførsel, og ønskede at leve sit eget liv. Men han var sygeligt jaloux, og forfulgte hende døgnet rundt og sendte ubehagelige telefonbeskeder.

Læs også: Ikke født baby overlever lynnedslag

Kamilla blev mor allerede som 15-årig. Familien fik først noget at vide om graviditeten i sjette måned. Det var et chok for alle, men for sent til abort. Lisbeth Hantusch tog sig kærligt af både Kamilla og Jasmin. De skulle bo hos hende i lejligheden i Padborg.

Kamilla drømte om at blive skuespiller. Hun og Jasmin var statister i DR-serien "Arvingerne", og både Kamilla og Karina har biroller i TV 2s Dicte med Iben Hjejle, der kommer på skærmen til efteråret. Jasmin var den dræbtes ét og alt. Karina fortæller, at søsteren droppede det meste af sin vennekreds for at være mor. Selv om hun kun var 15 år, skulle ingen få mulighed for at sætte en plet på hende som mor.


Hverken sov eller spiste

Læs også: Lottovinder forærer fattige 240 millioner

Karina mindes de frygtelige 10 dage, indtil deres søsters lig blev fundet i vejkanten. De hverken sov eller spiste, og uvisheden var grusom. Da Kamilla blev fundet, og den formodede gerningsmand anholdt, blev der holdt en mindehøjtidelighed på sportspladsen i Padborg og på det sted, hvor Kamillas lig blev fundet.


- Jeg får kuldegysninger ved tanken om, at jeg få timer efter, at Kamilla var blevet dræbt, sandsynligvis stod ansigt til ansigt med min søsters morder. Holder politiets teori stik, løj han mig direkte ind i ansigtet med Kamillas blod på hænderne, siger Karina.

Fængslet i fire uger

Af hensyn til efterforskningen hemmeligholder politiet detaljerne i drabssagen. I et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre blev den 24-årige mand fængslet i fire uger. Offentligheden må ikke vide, om han erkender sig skyldig i mordet på Kamilla.

[email protected]

Sponsoreret indhold