Nu har jeg magten

- Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø! De desperate skrig runger i kolonihaven på Kongelundsvej på Amager. 17-årige Mandy Johnsen prøver at vriste sig ud af grebet fra den mørkklædte mand, der bare få sekunder før har væltet hende omkuld på den kolde jord.

I lommen har hun indtastet nummeret til sin far, der sidder i sit kolonihavehus bare 100 meter derfra. Mandy håber inderligt, at han tager telefonen.

- Hvad sker der, Mandy, råber hendes far, 65-årige Kurt Johnsen, da han hører sin datters desperate skrig i røret. Men Mandy tør ikke sige mere. Den mørke skikkelse har opdaget mobiltelefonen, og bare få sekunder efter bliver forbindelsen afbrudt.

- Jeg lover, at jeg ikke siger noget, hvis du slipper mig, får Mandy fremstammet, mens tårerne triller ned ad kinderne på hende. Men hendes bøn har ingen effekt. Til sidst er der ingen anden udvej end at overgive sig til den mørke silhuet og bede til, at hun overlever.

Den 25. september 2010 forandrede Mandy Johnsens liv sig for altid, da hun blev voldtaget af den mand, der senere viste sig at være en af danmarkshistoriens værste forbrydere: Marcel Lychau Hansen - Amagermanden. Mandys liv var dengang fyldt med gode veninder, og drømmen om at arbejde med unge mennesker var ikke langt fra at blive en realitet.

- Jeg skulle have sovet hos en ven den aften, men det viste sig, at der ikke var andre piger, så i stedet valgte jeg at tage hjem til min far i hans kolonihavehus. I dag ville jeg ønske, at jeg var blevet hos min ven, fortæller den nu 19-årige Mandy Johnsen.

Da Mandys voldtægtsmand rejser sig fra hendes skælvende krop, beder han hende tælle til 5000. Først da skridtene er forsvundet i det fjerne, tør hun rejse sig op. Mandy løber de 100 meter hjem til kolonihavehuset, hvor hun grædende bryder sammen foran sin far.

De følgende uger bliver Mandy overmandet af frygten, når mørket falder på. Hun tør ikke gå alene om aftenen, og livet på skolen, som hun ellers var så glad for, virker nu uoverskueligt.

- Jeg kunne ikke sove om natten, fordi jeg hele tiden lå og tænkte på, hvad der var sket. Det var som en film, der kørte i hovedet på mig. Men uanset hvad, kunne jeg ikke ændre på slutningen, fortæller Mandy Johnsen, der til sidst må droppe ud af den produktionsskole, hun gik på.

- Alle mænd, jeg så, var skyldige, følte jeg. Folk på cykel eller mænd med mørker huer. Det var frygteligt hele tiden at være mistænksom, men jeg kunne jo lige så godt løbe ind i ham på gaden, forklarer Mandy.

Iskold
Halvanden måned efter at Mandy brutalt blev overfaldet og voldtaget, sidder hun hjemme hos en veninde. Da hun kigger på sin telefon, er der 11 ubesvarede opkald fra hendes far og mor. Da hun ringer faderen op, forvandles det triste ansigt til et jubelskrig.

Den mand, der forandrede hendes liv for altid, er nu anholdt. Et kondom på gerningstedet har vist, at dna'et kommer fra den 45-årige Marcel Lychau Hansen. Manden, der senere blev kendt som Amagermanden, hvis forbrydelser går helt tilbage til 1987, hvor han brutalt myrdede den 73-årige Edith Louise Andrup i hendes hjem i Valby.

- Jeg var jublende lykkelig. Tiden op til havde været et helvede. Det var som om, at der faldt en sten fra mit hjerte, da jeg fik den besked. Det var helt fantastisk.

Det er med en blanding af frygt og tilfredshed, at Mandy går ind ad dørene til det første retsmøde. Hun ved, at der kun er få minutter til, at hun igen skal kigge ind i de øjne, der siden den nat i september har gjort hendes liv til et mareridt.

Men da hun får øje på ham, er der hverken skyld eller anger at spore i Amagermandens ansigt. Klumpen i maven er stor, men hun vil ikke græde. Hun har spildt nok tårer på ham, og han skal ikke tro, at han har ødelagt noget.

Kommet videre
Mandy bliver ved med at stirre ham ind i øjnene, for hun vil have ham til at se på hende. Se, at hun kan bevæge sig frit omkring, mens han sidder på pinebænken. Men Mandy opnår kun et flygtigt blik, hvorefter Amagermanden hurtigt drejer ansigtet bort.

- Jeg ville have ham til at se mig, så han kunne se, at det var mig, der havde magten, og det var ham, der var udsat, fortæller Mandy Johnsen. Marcel Lychau Hansen bliver kendt skyldig, og få dage efter sidder Mandy igen i retten for at høre strafudmålingen. Stilheden er larmende, men da livstidsdommen er en realitet, bryder Mandy, hendes far og andre ofre for Amagermandens forbrydelser ud i spontan jubel.

- Det var en af de bedste dage i mit liv. For jeg vidste, at med den dom ville det blive nemmere at lukke det kapitel og komme videre i mit liv. I dag kan Mandy skimte lyset i den fremtid, der for bare få måneder siden virkede mørk og dyster.

Selv om der er faldet en del veninder fra, og mørket stadig er hendes fjende, har hun genfundet troen på, at hendes liv en dag bliver lige så lyst som før den skæbnesvangre nat i 2010.

- Jeg er glad for, at jeg blev det sidste offer. For jeg ved, at jeg er stærk nok til at klare det. Og jeg er glad for, at dna'en fra overgrebet på mig var med til at fælde ham. Så kan de andre ofre få ro, og det ved jeg også, at jeg nok skal få en dag, siger Mandy.