Ondskab tog min datter
Charlotte kommer ikke så tit på kirkegården for at se til sin femårige datters grav, som hun gjorde engang. De sjældnere besøg skyldes ikke, at sorgen er blevet mindre for Charlotte. Den har blot forandret sig. De mørke tanker og lysten til selvmord har Charlotte ikke mere. De er afløst af et inderligt ønske om at gøre noget meningsfuldt for andre børn.
- Mens jeg i mange uger levede i uvished om hendes skæbne, besluttede jeg at sætte et smukt minde over hende, ligegyldig om hun blev fundet levende eller død. Ylenia skulle være et lysende eksempel på, at man skal få det bedste ud af livet, ligegyldig om det bliver kort eller langt, siger Charlotte.
Den hårdt ramte mor har faktisk formået at finde en mening med livet igen. Svært stillede skolebørn i fattige egne af verden skal lære Ylenia at kende. De skal blive dygtigere piger og drenge takket være det sociale skolearbejde, som den myrdede piges mor har kastet sig ud i. Charlotte har kunnet rejse pengene til det - med Ylenias hjælp. Hun har brugt den sympati, der er strømmet imod hende efter datterens død til noget positivt.
Ude og Hjemme er taget til Appenzell i Schweiz for at møde en stærk kvinde, sygeplejerske Charlotte Lenhard, 49. I hendes lejlighed er væggene dekoreret med farverige tegninger af den datter, hun ikke længere har, og som er blevet taget fra hende på den mest grusomme måde, man kan tænke sig.
Læs også: 9-årig pige dræbt i trampolin-ulykke
47 dage i uvished
- Min datter var indbegrebet af livsglæde og fuld af humør og barnlig energi. Hun gik altid sine egne veje. Den sidste omvej til svømmehallen skulle hun ikke have taget. Den kostede hende livet. Ylenia var et lille, uskyldigt barn, da hun havnede i kløerne på selveste ondskaben.
Verden er ulykkeligvis rig på eksempler på små børn, der er blevet ofre for syge menneskers vanvid. Femårige Ylenia Lenhard fra Appenzell er én af dem. Hun fik det meste af Europas bevågenhed, da hun om formiddagen tirsdag den 31. juli 2007 forsvandt som dug for solen tæt på sit hjem. I 47 sindsoprivende døgn levede Charlotte i uvished om datterens skæbne, inden hun af politiet fik den værste besked af alle: Din datter er myrdet.
Som sunket i jorden
Mysteriet om Ylenia havde mange lighedspunkter med Madeleine McCann-sagen fra Portugal. Den engelske pige forsvandt fra en ferielejlighed i Praia da Luz på Algarvekysten, mens hendes forældre var ude at spise. Det skete torsdag den 3. maj 2007, kun få dage før Madeleine ville være fyldt fire år. Kidnapningen i Portugal fandt sted omkring to måneder før Ylenia forsvandt i Schweiz, og de to mysterier havde meget tilfælles. I det internationale politisamarbejde, Interpol, arbejder man med en teori om, at den samme gerningsmand stod bag begge forbrydelser.
Charlotte Lenhard har nu endelig fået fodfæste i livet efter datterens død. I dette eksklusive interview med Ude og Hjemme fortæller hun om sin frygt dengang for, at Ylenia havde lidt samme skæbne som Madeleine, og at ingen af pigerne ville blive fundet. Gerningsmanden til drabet på Ylenia er blevet fundet, han tog sit eget liv, da han blev afsløret. Der er ingen beviser for, at han også stod bag bortførelsen af den et år yngre pige fra England. Muligheden eksisterer stadig.
Mandag den 30. juli glemte Ylenia sin hårshampoo i svømmehallen. Næste morgen spurgte den femårige pige sin mor, om hun måtte hente sæben. Svømmehallen ligger kun et stenkast fra Charlottes hus, og vejen dertil er uden trafik, så det fik hun lov til. Det var sidste gang, mor og datter så hinanden. Da Ylenia ikke kom hjem, begyndte Charlotte at lede efter hende. Klokken 12 alarmerede hun politiet, og kort efter blev én af de største politieftersøgninger i Schweiz iværksat.
Tusinder af frivillige ledte efter den lysblonde pige, men hun var som sunket i jorden. Først 47 døgn senere blev Ylenia fundet død. Hun lå faktisk begravet i jorden.
Kynisk morder
Der er ingen tvivl om, at gerningsmanden var Urs Hans von Aesch. En modbydelig og uhyggelig type: 67 år, kriminel, pædofil og skruppelløs. Efter mordet på Ylenia skød han uden at tøve også en 46- årig vandrer i skoven to gange og på klos hold. Nedskydningen var formentlig ment som en iskold likvidering af et tilfældigt vidne, der kunne knytte ham til Ylenia.
Mirakuløst overlevede den 46-årige imidlertid, og da politiets net strammede sig om Urs Hans von Aesch, tog han sit eget liv.
Charlotte tænker tilbage på den morgen, den 31. juli for seks år siden, da Ylenia tog sin hjelm på hovedet og trillede bort på sit skateboard. "Hej, vi ses", råbte Charlotte, og vinkede farvel den allersidste gang.
- Lider du af skyldfølelse, fordi du lod Ylenia tage af sted alene?
- Nej. Ingen har ret til at bebrejde hverken mig eller min datter noget. Hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det blev hendes skæbne.
Hader morderen
Hun fik trøst i breve og på telefon, og en dag fik hun brev fra morderens hustru, der ville udtrykke sin medfølelse, men Charlotte besluttede ikke at svare.
- Ylenias morder begik selvmord. Ville du ønske, at han levede og kunne få sin straf?
- Som sygeplejerske er jeg forpligtet til at redde liv, men jeg har det godt med hans selvmord. Han fortjente døden. Jeg indrømmer, at jeg hader ham. Men jeg vil ikke bruge tid og kræfter på ham. Jeg vil fokusere på de mange gode oplevelser, som Ylenia og jeg havde sammen.
For Charlotte kan små ting have stor betydning, en solstråle, en forårsblomst eller en sød, spontan bemærkning fra en bekendt eller en tilfældig person på gaden. Ofte kan en trøstende arm om skulderen, eller et par søde ord, have større betydning end et besøg hos psykologen.
- Ylenias livsglæde og sprudlende humør skal jeg aldrig mere opleve. Men jeg bærer mindet om hende i mit hjerte. En pige på fem år skal ikke være i Himlen. Hun skal leve. Det er svært at acceptere, at det ikke er sådan, siger Charlotte.
