Peter Gantzler og Nicolai Wammen om deres personlige sorg
Hvis du bliver alvorligt syg, så lad dit barn tale om sine tanker og følelser. Også selv om du mener, at der lige nu ikke er noget at bekymre sig om eller noget nyt. Dit barn kan have brug for at få gentaget beskeder og få oplysninger fra dig.
Uroen og angsten er der, selv om I ikke taler om den, og så går de bare med det alene. Du skal vide, at dit barn ikke bliver mere ked af det, ved at I taler om det. Heller ikke selv om dit barn begynder at græde. Og det gør på ingen måde noget, at nogen græder - snarere tværtimod - gråden gør jo blot sorgen inde bagved synlig.
Se videoen med Peter Gantzler og Nicolai Wammen, der fortæller om deres personlige sorg:
I denne uges blad, nr. 37, kan du læse det meget rørende artikel med politikeren Nicolai Wammen, som pludselig mistede sin mor.
Fortæl om dit liv
Børn og unge er i almindelighed ikke særligt optagede af deres forældres fortid eller af, hvordan de selv var som små. Det kommer senere i dit barns liv. Men hvis du ikke er der til den tid, er det nu, I skal snakke om det, så I sammen kan skrive den rigtige historie.
BØRN, UNGE OG SORG
Børn, Unge & Sorg er en rådgivning for børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
De har netop lanceret kampagnen Giv Håb, som støttes af Ude og Hjemme, som de næste uger bringer artikler og videoer af kendte mennesker, der deler ud af deres sorg.
Læs mere her: www.givhåb.nu.
Nogle råd er:
• Se på fotos sammen
• Skriv tekster til fotografierne, så dit barn har det til senere
• Lav en slags bog om dit barns liv som lille, måske også med historier fra dit eget liv
• Lav en kogebog med dit barns yndlingsretter
• Spørg i det hele taget, om der er noget særligt, dit barn vil vide, og skriv det ned.
Hør også Rasmus Tantholdt og Karen Busk fortælle om deres sorg og få flere gode råd
Husk det positive
De mindste børn er meget åbne og taler frit om deres døde far eller mor. De har en særlig evne til at huske det positive - det skal man opmuntre til, og det er godt med mindedage. De yngste teenagere kan gå meget ind og ud af sorgen, og man skal bekræfte deres følelser. De lidt ældre kan være bekymrede for deres fremtid.
Mange oplever angsten for også at miste andre eller selv blive alvorlig syg. Nogle kommer i den klemme, at de på den ene side ønsker så inderligt, at savnet vil forsvinde, men samtidigt, på den anden side, så bliver de bange for, at deres forældre bliver glemt.
Mange større børn og unge oplever, at det er svært at tale med jævnaldrende. De føler sig ofte anderledes og holder tanker og følelser og tanker for sig selv. Det kan lette lidt, hvis de vokse italesætter, at det er en svær situation.
Kilde: Børn, Unge & Sorg
