Peter Mygind ville være en bedre far
For syv år siden blev Peter Myginds 14 årige søn Julius overfaldet på åben gade af 10-15 drenge. Kort efter skete det igen. Drengen kom hjem med et skrig fuld af blod og aftryk af fodsåler efter de mange spark.
Familien gik i terapi
De to voldsepisoder satte sig så dybe spor i hele familien, at de til sidst blev nødt til at gå i familieterapi. Det var her midt i terapirummet, at Peter for første indså noget skræmmende om sin egen rolle som far. Familiens yngste søn bekendtgjorde nemlig, at han selv råbte en del, fordi hans far gjorde det.
Sandheden ramte i maven
- Det ramte mig lige i maven, og det var super ubehageligt. I starten forsøgte jeg at sige: Nej, nej, det passer da ikke. Men det gjorde det jo, siger Mygind, som netop nu er aktuel med bogen Myginds Mission, hvor han blandt andet ærligt fortæller om sin egen udvikling som far.
LÆS OGSÅ: Mobning gav Louise en spieforstyrrelse
Kunne råbe højt
Der er nemlig sket en stor ændring, siden Mygind hørte sin egen søn fortælle om sin fars vrede.
- Jeg kunne virkelig råbe virkelig højt, så folk tabte hud og hår. Og råb kan jo være ligeså voldsomt som vold, siger Mygind, som dengang tog en vigtig beslutning.
Ville være et andet menneske
- Jeg sagde til mig selv, at jeg fra nu af ville blive et andet menneske, som kunne sætte sig i respekt uden at råbe.
I dag er det nærmest blevet en sport for Mygind at styre sin vrede, og han har forskellige metoder, når vrede begynder at blusse i blodet.
Skriger i en pude
- Jeg går simpelthen ud af rummet. Bagefter kan jeg tage en pude og skrige ned i den. Det virker godt, for vreden skal jo ud. Generelt husker jeg at lukke min mund, lige inden, det er ved at koge over. Jeg ved jo, at det, som kommer ud af munden på intet tidspunkt er brugbart. Den person, som modtager det, vil enten blive dybt ulykkelig eller skyde hårdt tilbage.
