Rasmus Tantholdt og Karen Busck om deres sorg
Skal man fortælle sine børn, at man er alvorligt syg?
Ja! Større børn og unge har ofte allerede en fornemmelse. Du skal sætte god tid af og fortælle om din diagnose og især om den lagte plan. De har brug for at fordøje beskeden og for at stille spørgsmål.
Du bliver måske nødt til at fortælle det i telefonen. Sørg for, at der er nogen omkring dit barn, og sørg for, at de kan komme hjem ret hurtigt. Brug aldrig en sms.
De mindste børn forstår det ikke og vil ofte efter beskeden have brug for at "lege videre" eller gå over til en kammerat. De mindre bliver måske mere søgende og grædende, og man skal sørge for fortsat trygge rammer og rutiner.
Lidt større børn "lodder" stemningen, og det er vigtigt at være åben og nærværende. De større børn og teenagere lukker ofte ned for følelser, og det er vigtigt, man respekterer det og ikke ser det som et udtryk for ligegyldighed, men for, at de selv er i en livsomstilling.
Dør man af det? - det er den uundgåelige tanke, som større børn og unge får. Det mest ærlige svar vil oftest være, at man sammen med lægerne vil gøre alt for at blive rask igen, men at man ikke kan love noget. Det vigtigste er, at dine børn kan stole på det, du fortæller.
BØRN, UNGE OG SORG
Børn, Unge & Sorg er en rådgivning for børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
De har netop lanceret kampagnen Giv Håb, som støttes af Ude og Hjemme, som de næste uger bringer artikler og videoer af kendte mennesker, der deler ud af deres sorg.
Læs mere her: www.givhåb.nu.
Hvordan kan man støtte sit barn?
- De små børn har brug for de sædvanlige rutiner og regler og forudsigelighed i hverdagen. Fortæl dem om dagens plan. Giv dem farveblyanter med på hospitalet og lad dem bestemme, hvor længe I skal være på besøg. De vil ofte gerne pille ved apparaturer og trykke på knapperne.
- Fortæl skolen eller institutionen om situationen og lad børnene tegne deres oplevelser der. Børnene reagerer lige så meget på andres reaktioner, så vær så afklaret som mulig og sæt ord på, så får barnet et sprog sammen med andre.
- Jo mindre barnet er, des mere konkret skal man være. Små børns begrænsede erfaring og konkrete tænkning kan få dem til at tænke, at mister de mor eller far, eller måske begge, har de intet sted at være i hele verden og derfor skal bo på gaden. Derfor er det vigtigt at sige til dem, at de skal bo hos f.eks. moster, hvis du dør.
- Forbered børnene på, at man kan miste hår, blive træt, kaste op og på "maskiner og slanger". Og fortæl dem om konkrete forandringer i deres helt egen hverdag. Fortæl konkret om din behandling og de beskeder, du får fra lægerne, og husk, de lytter ved dørene eller bruger nettet.
- Inviter til samtale, hvis emnet er på tv eller nettet.
- Du kan få brug for at bede barnet om hjælp: Aftal små opgaver så konkret, at dit barn ved, hvornår de et løst, så barnet uden dårlig samvittighed kan holde fri og være sammen med kammerater.
- Der kan komme et tidspunkt, hvor du har brug for megen pleje og omsorg i hjemmet. Sørg for at få professionel hjælp og sørg for, at jeres hjem i så lille grad som muligt kommer til at ligne en hospitalsstue. Den intime personlige pleje skal børnene ikke stå for.
Kilde: Børn, Unge & Sorg
