Rørende brev fra donors familie

Brett Wallick, 16, var en sund og rask dreng. Han havde aldrig fejlet noget ud over forkølelser og de sædvanlige børnesygdomme. Men en dag begyndte han at klage over smerter i brystkassen. Det var som om, noget prøvede at presse sig ud af hans brystkasse.
Hans far, Scott Wallick, og hans kone, Carla, som ikke er Bretts biologiske mor, troede, at han var stresset eller måske var ved at udvikle astma, så de sendte ham til læge.
Ødelagde hjertet
Deres læge kunne hurtigt konstatere, at Bretts hjerte havde vokset sig alt for stort, og at det slog dobbelt så mange slag i minuttet som et normalt og raskt hjerte, så Brett blev omgående indlagt på Phoenix Børnehospital i Arizona i USA.
LÆS OGSÅ: Kians kræft er væk (link fjernet)
Her kunne specialisterne hurtigt konstatere, at Bretts hjerte var angrebet af en virus-infektion, som ødelagde hans hjerte.
-Det var vanvittigt, hvor hurtigt det gik. Brett fik det dårligere og dårligere, siger Scott Wallick til hjemmesiden 11Alive.
Lang og svær ventetid
Allerede efter 10 dages indlæggelse, blev det nødvendigt at indoperere en maskine, der kunne hjælpe Bretts hjerte med at pumpe blodet rundt i hans krop. Men det eneste, der kunne hjælpe Brett for alvor, var en transplantation. Så nu begyndte en lang og svær ventetid for familien Wallick.
LÆS OGSÅ: Fjernet fra Danmarks yngste mor
Hver gang Scott og Carla så et indslag i nyhederne om en alvorlig ulykke, så de på hinanden, og tænkte den samme tanke: Kunne denne ulykke give Brett et nyt hjerte?
Dyb medlidenhed
Scott og Carla følte sig plaget af den slags tanker. Det var forkert og morbidt at tænke sådan. Selvfølgelig håbede de på et hjerte til deres søn, men de kunne ikke lade være at have dyb medlidenhed med den familie, der i så fald ville miste en, de elskede.
-Vi vidste, at en eller anden måtte betale den højeste pris for at redde vores barn, siger Scott til 11Alive.
LÆS OGSÅ: Jeg gør min søn syg (link fjernet)Endelig, efter fire måneders ventetid, var der et hjerte til Brett. To hold kirurger gik i gang på hvert sit hospital langt fra hinanden, og endelig kunne et raskt hjerte bringes ind til Phoenix Børnehospital, hvor Brett med stor succes fik sit nye hjerte.
Kære donor-familie
Hans far og bonusmor, Scott og Carla, var lykkelige, men kunne stadig ikke glemme donoren og hans familie. Så de besluttede at skrive et brev til den ukendte familie, der havde skænket deres søn livet:
"Kære donor-familie", begyndte brevet:
"Fra vores familie til jeres. Vi vil gerne starte med at sige, hvor kede af det, vi er, over jeres tab af et elsket familiemedlem. Vi kan ikke forestille os, hvad jeres familie må gå igennem lige nu, og vi beder for, at I kan finde en trøst i de gode timer og dyrebare minder i har om jeres afdøde gennem årene. Vi håber jeres familie kan finde fred i sindet ved at vide, at jeres gave reddede Brett's liv, og vi lover, at vi vil gøre alt, for at det liv bliver levet fuldt ud.
LÆS OGSÅ: Jespers hilsen til os alle
Vi håber, at I, når eller hvis I er klar til det, vil kontakte os. Vi ville elske at høre fra jer. Vi ville elske at høre mere om jer og jeres elskede familiemedlem. I dyb respekt og fuld af taknemmelighed, familien Wallick."
Men familien fik endnu en gribende overraskelse. Da Scott viste deres brev til en sygeplejerske på hospitalet, sagde hun, at han måske ikke ville tro det, men sammen med den journal og de papirer, der ankom til Phoenix Børnehospital i forbindelse med transplantationen, var også et håndskrevet brev.
Han var en søn, en bror og en far
Dybt berørt kunne Scott læse:
"Han var en søn, en bror og en far. Han var altid en givende person. Altid tænkte han på andre. Vi som familie ønsker jer alt det bedste. Lev livet fuldt ud. Bed for vores familiemedlem. Vi som familie vil gerne lære jeres familie at kende, når I engang er kommet over det hele. I skal vide, at vores familiemedlem altid ønskede at hjælpe andre."
LÆS OGSÅ: Trine tabte 72 kilo
Scott måtte tørre tårerne væk fra øjnene og klare sin hals, inden han kunne læse brevet højt for sin søn, der havde fået livets gave af en totalt fremmed.
I dag er Brett ude af hospitalet. Han har besluttet at indramme det håndskrevne brev og hænge det på sin væg. Og han håber en dag at møde donors familie for at give dem sin personlige tak.