Så mine venner dø
Den 17. marts i år ramte katastrofen den 22-årige overkonstabel fra Kolding, der var udsendt til Afghanistans Helmand-provins. Hun og gruppen blev ofre for en selvmordsbomber, der detonerede sig selv midt i blandt dem.
- Jeg hørte kun braget og skud. Så fik jeg øje på Sonny, Christian og vores tolk. Jeg vidste instinktivt, at de var døde, fortæller Sanne.
Valgte at blive
Sanne blev tilbudt at afbryde missionen og komme hjem til familien i Danmark. Men det ønskede hun ikke. I stedet bearbejdede hun episoden med sine kammerater dernede. De måtte lægge ører til historien igen og igen. Familien ville alligevel ikke have kunnet forholde sig til det.
Sætter pris på trygheden
Selv om ulykken ligger godt fem måneder tilbage, er hun stadig dybt berørt. Oplevelsen har fået hende til at sætte større pris på de små ting i livet.
- Det er enormt givende at være udsendt på en operation. Det giver perspektiv på ens egen tilværelse hjemme i Danmark, fortæller Sanne.
Hjælp giver mening
- Jeg vil meget gerne ud igen, fortæller Sanne. Men min chef har sagt, at jeg skal vente, så jeg ikke ender som en soldat, der kun trives, når personen er på mission. Den indsats, jeg som soldat yder, kan hjælpe andre mennesker til at få en bedre hverdag. Dét får det til at gå op i en højere enhed for mig, slutter Sanne.
LÆS OGSÅ:
