Når livet gør ondt

SE VIDEO: 127 år og helt klar i hovedet

1. september 2014 af Søren Johannesen, foto: YouTube
127-årige Leandra Becerra Lumbreras er det ældste menneske, der nogensinde har levet. Hun er stadig rask og rørig, selv om hendes børn for længst er døde. Til gengæld har hun 20 børnebørn, 73 oldebørn og 55 tipoldebørn. Og så elsker hun chokolade! Se en video med hende herunder.
127-årige Leandra Becerra Lumbreras er angiveliogt det ældste menneske, der nogensinde har levet.
127-årige Leandra Becerra Lumbreras er angiveliogt det ældste menneske, der nogensinde har levet.

Det er næsten ikke til at fatte, hvordan verden så ud, da Leandre Becerra Lumbreras blev født. Året var 1887. I Danmark regerede Kong Christian den 9., hestevognene trillede rundt i byerne, og ingen havde nogensinde hørt om radioen eller flyvemaskinen, for de var slet ikke opfundet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Verdens ældste nogensinde

Leandra, som i dag med sine 127 år regnes for det ældste menneske, der nogensinde har levet, kom til verden i en lille mexicansk landsby den 31. august 1887. Hun kunne således fejre sin fødselsdag i går omgivet af venner og familie i hjembyen Zapopan i Mexico.

LÆS OGSÅ: Danmarks yngste mor var 13, da hun blev gravid

Hendes egne børn er for længst døde - hun havde fem, og den sidste døde i 2013 som 90-årig - til gengæld har hun 20 børnebørn, 73 oldebørn og 55 tipoldebørn.

Mistede fødselsattest

Desværre mistede Leandre sin fødselsattest for omkring 40 år siden under en flytning. Myndighederne i den mexicanske stat Tamaulipas har dog ifølge avisen New York Post undersøgt sagen og kan dokumentere, at Leandra vitterligt er 127 år. Det er dog ikke nok for folkene bag Guiness Rekordbog, som ikke officielt vil anerkende hende som verdens ældste på grund af den manglende fødselsattest.

Men det betyder heller ikke så meget for Leandra, som har set og oplevet mere end de fleste.

Leder af revolutionær gruppe

Da hun kom til verden var Adolph Hitler end ikke født. Hun var 27 år, da Første Verdenskrig brød ud og 53 år, da Anden Verdenskrig begyndte.

LÆS OGSÅ: Hjælpen kom fra en gammel ven

Selv deltog hun i den 10 år lange Mexicanske Revolution, som begyndte i 1910, da hun var 23. Leandra var leder af en gruppe kvindelige soldater - de såkaldte "Adelitas" - og kan stadig huske, hvordan hun blandt andet måtte skjule sig med sine børn i en grotte for at undslippe regeringssoldaterne. Hun kan også fortælle lange historier om den smukke og karismatiske revolutionsleder, Margarito Maldonado, som var hendes store kærlighed.

Fantastisk historiefortæller

- Hun er fuldstændig klar i hovedet, og det er helt vildt, hvad hun kan fortælle af historier om revolutionen. Hun har altid været en kvinde, der kæmpede, fortæller hendes 43-årige barnebarn, Miriam Alvear til den mexicanske avis El Horizonte.

I mange år ernærede Leandre sig som syerske, men i dag er hun pensioneret. Det har hun vist også fortjent.

Hun, som har et jernhelbred, elsker at spise chokolade, bønner og mexicanske tortillas, og skyller gerne det hele ned med et stort glas mælk. Og så har hun en tendens til af og til at sove i op til tre dage i træk, fortæller hendes familie.

Stærke tænder

- Hun har altid haft enormt stærke tænder, siger barnebarnet Celia Hernández til El Horizonte.

LÆS OGSÅ: Fandt sin mand i avisen

Du kan se en lille video fra Leandres 127-års fødselsdagsfest herunder. De taler spansk i klippet, men man får en god fornemmelse af, hvor frisk hun faktisk er!

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold