Når livet gør ondt

Silas får en lur med baby

27. september 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Privat
Silas Holst og Johannes Nymark er stadig vilde af glæde over deres nye baby. I fredags klarede begge par sig helt fantastisk flot til Vild med Dans. Men de smilede allermest, når de talte om deres lille datter, der nu er blevet en uge gammel. Her er de nyeste, private billeder af den nyfødte.

-Verdens bedste udsigt, skriver skuespilleren Johannes Nymark på Instagram til et billede, han har lagt ud af sin lille ny datter. Og det er da også en sød lille pige, der er på billedet.

Så smelter mit hjerte

Både Johannes og hans mand, Silas, er flittige til at dele billeder af deres vidunder, og de er ledsaget af små søde kommentarer.

-Så smelter mit hjerte. My baby is smiling, skriver Silas Holst for eksempel.

Læs også: Vild med Dans. Helge alene

Når tiden ikke går med bleskift og hyggeligt samvær med deres datter, har Johannes og Silas travlt med Vild med Dans. Og indtil videre med stor succes. I fredags blev Silas og hans Partner, Sara Maria Franch-Mærkedahl bedst af alle 11 par, da de dansede en pasodoble, som dommeren gav hele 23 point.

Overvældet af glæde

Johannes Nymark og hans dansepartner, Claudia Rex, var ude i en quickstep, og det blev bedømt til 21 point af dommerne. Aftenens næsthøjeste.

LÆS OGSÅ: Prins Henriks ven færdig

Silas og Johannes er gift, og de blev sammen med deres veninde Louise Sjødahl Mahnkopf forældre til en datter for en uge siden. De tre bor sammen i et hus i Brønshøj. Silas og Johannes i stueetagen, Louise på første sal. Men dejlig tæt så alle kan være sammen om deres baby.

Som Johannes skrev på Instagram kort efter fødslen:

LÆS OGSÅ: De første billeder af Silas baby

-Jeg er så overvældet at glæde og stolthed over Louise, som klarede det SÅ godt:) Det er den VILDESTE oplevelse man kan forestille sig :) KÆRLIGHED!!!!

Her er så de seneste pletskud fra Silas og Johannes private album.



Johannes Nymarks billede af baby. Verdens bedste udsigt, skriver han på Instagram.



-Det eneste, der kan hive mig væk fra det her, er den skønne Sara Maria og vores træning, skriver Silas Holst.




-Så smelter mit hjerte. My baby is smiling.



Verdens bedste morgen. Gid det må vare for evigt.

Sponsoreret indhold