Susan forfulgt midt i sorgen

-Jeg er chokeret over, at nogle overhovedet kan tro, jeg nyder at være i offentlighedens øjne, fordi jeg har mistet min søn. Hvis jeg kunne bestemme, ville jeg da helst slet ikke være i aviserne eller være omtalt overhovedet, siger Susan Stewart stille til den engelske avis Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Glennie fester for sin søn

-Nogle mennesker er bare onde og har ikke andet at lave end at forfølge andre mennesker, siger Susan.

Dyb sorg og savn

Tilbage i november mistede hun sin elskede søn, Josh, som kun blev 16 år. Han var passager i en bil, der i høj fart smadrede ind i en mur nær byen Tuningham i Skotland. Foruden Josh kostede ulykken også hans to venner, David Armstrong, 15, og Jenna Barbour, 17, livet.

Eneste overlevnede var bilens fører, Robbie Gemmel, 16, som nu er sigtet for uagtsomt manddrab ved at køre uden kørekort og alt, alt for hasarderet.

LÆS OGSÅ: Højgravid stukket ned

De unges familie og venner blev efterladt med dyb sorg og savn, og nu er smerten blevet værre.

Du fører dig frem

Susan Stewart har modtaget et brev, der er adresseret til "Det tykke svin", og i det hele taget fyldt med barske og onde ord til en sørgende mor.

LÆS OGSÅ: Barnebrud dødsdømt

I brevet får Susan at vide, at hun er en dybt egoistisk mor, der bruger sin søns død til at føre sig selv frem i medierne. Den anonyme brevskriver får også lige sagt, at han slet ikke kan forstå, hvordan hendes mand kan holde ud at leve med så stor en egoist.

-Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg har gjort, der kan gøre denne person så vred. Jeg synes, jeg har været igennem nok smerte den sidste tid, og at det er ondt, at jeg nu også skal kæmpe mod den slags mennesker, siger Susan.

Et værdigt minde

For at sætte sin søn og hans kammerater et værdigt minde, besluttede Susan Stewart, at hun ville forsøge at rejse penge til at få sat en mindeplade op på det sted, hvor de tre unge blev dræbt. Samt en lille bænk, hvor folk kunne sidde og tænke på de døde og på livet i det hele taget.

Derfor skrev hun om sin søn og sin sorg på Facebook, og bad om bidrag til sit projekt. Det fik åbenbart et menneske i lokalsamfundet til at reagere med vrede og had. Han skrev brevet til Susan og under skrev det oven i købet med "På vegne af mange, som er enige med mig".

Døm ikke andre

LÆS OGSÅ: Min datter kom hjem efter 8 år

Susan lader sig dog ikke stoppe. Hun arbejder videre. Foreløbig er det lykkedes hende at få stiftet en Josh James Stewart pokal i den lokale rugby-klub, der hvert år skal deles ud til god klubkammerat. Og hun kæmper stadig for at få en mindested ved den mur, hvor hendes søn blev dræbt.

Som Susan skriver på Facebook:

-Ikke alle sår heles. Ikke al sygdom kan ses. Ikke al smerte og sorg kan ses.

Husk det, før du dømmer andre.