Tæt på det perfekte drab
Der er vist ingen tvivl om, at Howard Godfrey fra skisportsbyen Vermont i USA synes, at lovens arm er alt for lang. Efter 14 år troede den 59-årige vinduesmontør, at han havde begået det perfekte mord. Heldigvis tog han fejl. Retfærdigheden indhentede Howard Godfrey, som nu skal tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
28 år gammel syntes Patty Scoville, at der skulle ske noget nyt og spændende i hendes liv. Hun var uddannet bygningskonstruktør, og havde boet hele livet i Boston.
Flyttede ind på pensionat
I efteråret 1991 blev hun skilt, og kort efter tog hun en rask beslutning. Patty ville skifte sig trygge tilværelse i Boston tæt på familie og venner ud med et liv som skibums på skisportsstedet Vermont tæt på den canadiske grænse.
Patty opsagde sin lejlighed i storbyen, og flyttede sammen med en veninde ind i på et lille pensionat i Vermont. Hun blev freelance skiinstruktør for især børn af velhavere. Når skisæsonen sluttede i foråret 1992 ville hun prøve noget nyt. Hun drømte om at blive dykkerinstruktør på en ø i Caribien. Det nåede Patty aldrig. Hendes liv sluttede en oktoberdag i 1991, da hun blev offer for en frygtelig forbrydelse.
Patty Scoville blev sidst set lørdag den 24. oktober 1991 sidst på formiddagen. Hun fortalte sin veninde, at hun ville køre en tur på sin racercykel, og forlod pensionatet omkring klokken 11.30. Veninderne aftalte, at de om aftenen skulle spise på en pizzabar, og derefter på diskotek sammen med to andre skiinstruktører. Men Patty dukkede aldrig op. Veninden troede, at Patty havde mødt nogle veninder, og derfor havde ændret sine planer. Men det lignede ikke Patty. Hun overholdt altid sine aftaler.
Kontaktede politiet
Læs også: Holdt sig i live for lillebror
Veninden blev urolig over, at Patty ikke gav besked. Hun kontaktede politiet omkring klokken 20 lørdag aften. Hun fik besked på, at en eftersøgning af en forsvundet tidligst kunne starte efter 24 timer, men oftest først efter 48. Intet tydede på en forbrydelse. Klokken 11.30 søndag formiddag den 24. august, præcis 24 timer efter at veninden havde vinket farvel til Patty, stod hun på den lokale politistation. Nu krævede hun, at den forsvundne blev efterlyst.
Politiet udsendte en efterlysning via lokale radio- og tv-stationer, ligesom der blev ophængt plakater med foto af den forsvundne pige. Men Patty gav af gode grunde ikke lyd fra sig. Hun var død. Mandag blev en større eftersøgning iværksat. Både politihunde, helikoptere, lokale spejdere og flere end 100 lokale borgere deltog, og bjergvandrere blev bedt om at kikke efter Pattys cykel. Men først onsdag den 28. august 1991 fandt en vandrer cyklen i naturskønne område nær udflugtsstedet Moss Glen Falls. Senere på dagen fandt sporingshunde liget af den 28-årige kvinde. Det var gemt under grene, blade og andet skovaffald omkring 50 meter fra alfavej. Det var helt åbenlyst, at Patty var blevet seksuelt misbrugt og kvalt.
Overbevist om forbrydelse
Den myrdede kvindes forældre, David og Ann Scoville, var ankommet til Vermont allerede søndag. Da Ann fik en opringning fra datterens veninde og fik at vide, at Patty ikke havde givet lyd fra sig i 24 timer, rejste hun og ægtefællen straks fra Boston til skisportsstedet for at deltage i eftersøgningen. Ann Scoville fortalte allerede mandag til lokale medier, at hun var overbevist om, at der var sket en forbrydelse. Datteren ville aldrig blive borte uden at give besked. Onsdag fik moderen den værst tænkelige besked, nemlig at Patty var fundet død. Hun var offer for en morderisk seksualforbryder.
Spørgsmål om tid
Midt i sorgen, afmagten og fortvivlelsen var der også en smule opmuntring for det hårdt ramte ægtepar. Politiet kunne nemlig efter de første undersøgelser på gerningsstedet fortælle, at gerningsmanden havde efterladt et utal af DNA-spor. Retsmedicinerne bekræftede, at en lang række DNA-fund med sikkerhed tilhørte Pattys morder. Derfor var det tilsyneladende kun et spørgsmål om tid, inden gerningsmanden blev fundet. Men det krævede, at han allerede fandtes i politiets DNA-register.
Passede ikke på nogen
Læs også: Anklaget for at slå sine børns moder ihjel
På det tidspunkt for mere end 23 år siden var teknologien omkring DNA ikke så godt udviklet, som den er i dag. F.eks. havde politiet i Vermont ikke adgang til et landsdækkende register. Det havde hun forbundspolitiet FBI. Her fandtes kun DNA fra kriminelle, der havde begået voldsomme forbrydelser som f.eks. mord, børnesexmisbrug og kidnapninger. De talrige DNA fundet på Patty Scoville passede ikke på nogen i FBIs register. Derefter havde politiet kun det lange, seje træk tilbage, plus håbet om at held ville hjælpe med en opklaring. Heldet lod vente længe på sig.
Ann og David Scoville blev mere og mere desperate i takt med, at måneder blev afløst af år uden en opklaring af forbrydelsen mod deres datter. De løb medier og politikere på dørene i håbet om, at man ville oprette et lokalt DNA dataregister i Vermont. Den lokale guvernør, Howard Dean, kæmpede en hård kamp for at få registret oprettet. Befolkningen var dengang skeptisk med hensyn til et DNA-register. Mange mente, at det ville være en krænkelse af den personlige frihed.
Men i 1998, syv år efter drabet på Patty Scoville, blev registret oprettet. Drabssagen blev genoptaget, og mange tusinde såkaldte links blev gennemgået. 80 mænd, der havde været i politiets søgelys, blev bedt om at afgive en DNA-prøve. Ingen af de 80 matchede de spor, der blev fundet på liget.
Slap med livet i behold
Læs også: Vil ikke slukke sit barns respirator
Doktor Eric Buel blev chef for DNA-registret i Vermont, og i årene efter 1998 gennemgik han flere tusinde DNA prøver fra kriminelle fra alle dele af USA i håb om, at der ville komme en såkaldt perfekt match. Det gjorde der ikke. Uden at vide det, havde politiet allerede Pattys morder i deres register. I juli 1998 blev Karen Kerin, 35, fra Vermont udsat for en voldsom forbrydelse, som hun nærmest mirakuløst slap fra med livet i behold.
Karen var ansat som annoncesælger i en medievirksomhed i Vermont, og en julidag i 1996 blev hun sendt ud til ejeren af et vinduesfirma, Howard Godfrey. Han ville angiveligt høre om priser på en annonce, men havde i stedet en grusom, skjult dagsorden. Knapt var Karen kommet indenfor på kontoret, før hun fik et oversavet jagtgevær stukket i maven. Godfrey truede hende til at tage alt tøjet af. Senere fortalte Karen Kerin i retten om drabet. Hun sagde blandt andet:
- Jeg bad for mit liv, men Howard Godfrey var ligeglad. Han sagde, at han selvfølgelig ikke kunne lade mig slippe med livet i behold efter det, der allerede var sket. Jeg sagde, at jeg lige var blevet gift, og at jeg gerne ville have en familie. Jeg blev voldtaget, og han grinte hele tiden. På et tidspunkt sagde han, at han allerede havde dræbt et menneske, og at han kunne gøre det igen. Under voldtægten fik han pludselig et voldsomt hosteanfald. Han lagde geværet fra sig, og det lykkedes mig at storme ud fra kontoret. Jeg var så chokeret, at jeg ikke husker, hvordan jeg slap bort.
Yderligere ni år
Kort efter blev Howard Godfrey anholdt af politiet, og to måneder efter blev han idømt seks års fængsel. Sagen blev kørt som en tilståelsessag, og uvist af hvilken årsag blev der aldrig taget en DNA-prøve af Howard Godfrey. Var det sket, var der ikke gået yderligere ni år, inden gerningsmanden til drabet på Patty blev pågrebet.
"Scoville-sagen" blev aldrig henlagt eller klassificeret som "kold". Efterforskerne besluttede i 2004 at gennemgå samtlige voldtægtssager i Vermont 20 år tilbage. Den forholdsvis uerfarne politiinspektør, Bruce Merriam, 28, var manden, der fik sat skub i løjerne. Hans øjne faldt på sagen med Karen Kerin i 1996, og der var mange lighedspunkter i de to sager. Politiet besluttede at skygge Howard Godfrey for at sikre DNA spor. Den dømte voldtægtsforbryder var storryger, og når han smed et cigaretskod fra sig, blev det senere samlet op af politifolk, der skyggede ham.
Hentet til afhøring
Doktor Eric Buel, chefen for DNA databasen i Vermont, spærrede øjnene op, da han i august 2005 kørte DNA spor fra én af Godfreys cigaretskodder gennem sit register. Det passede perfekt på de fund, der blev gjort på liget af den myrdede Patty Scoville. Men der var stadig lang vej til en opklaring af forbrydelsen. Den unge politiinspektør Bruce Merriam fik af chefen for drabsafdelingen tilladelse til at hente den mistænkte til afhøring.
"Har du nogen sinde mødt Patty Scocville?" lød det første spørgsmål. Godfrey nægtede at have mødt kvinden. Da vidste Merriam, at han ikke alene sad overfor en løgner. Han stirrede ind i øjnene på en koldblodig morder.
- Vi havde fundet hans cigaretskod omkring Pattys lig, og nu hævdede Howard Godfrey, at han aldrig havde set eller mødt pigen. Selvfølgelig gjorde det ikke den dengang 50-årige mand til morder, at han havde røget nogle cigaretter på et sted, hvor der var blevet fundet et lig. Cigaretskodderne kunne være smidt på stedet inden Patty blev myrdet, sagde Bruce Merriam til pressen.
Juridisk tovtrækkeri
Howard blev trods få beviser alligevel sigtet for mordet. Men først efter et langstrakt juridisk tovtrækkeri, lykkedes det politiet i foråret 2006 at få en dommers tilladelse til at DNA-teste den mistænkte. Det viste sig, at ikke færre end 51 DNA-spor på den myrdedes krop kunne spores til Howard Godfrey.
I januar 2008, 17 år efter drabet på den unge kvinde, kom Howard Godfrey for retten. Det tog blot juryen to timer at finde ham skyldig i mord af første grad. Han blev idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Godfrey nægtede til det sidste, at have begået mordet. Men lige lidt hjalp det. Han måtte indse, at lovens arm er lang, meget lang.
