Når livet gør ondt

Tæt på at dø af søde sager

7. april 2014 af Carsten Holst Foto: Jørgen Ploug
Tanja Vinther er flov. Hun er nemlig sliknarkoman, og spiser op mod 1 kilo om dagen. Hun drømmer om at slippe ud af sit misbrug, men aner ikke hvad hun skal gøre. Nu frygter Tanya, at trangen til slik skal koste hende livet.
Tanya drømmer om at komme ud af sit slikmisbrug
Tanya drømmer om at komme ud af sit slikmisbrug

Tanja Vinther er tæt på at spise sig ihjel i søde sager. Hun er nemlig sliknarkoman, og hendes trang er gået helt ud af kontrol. Den 32-årige vestjyde spiser spejlæg på alle tider af døgnet, morgen, middag og aften.

LÆS OGSÅ: Stoffer ændrede udseendet

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vågner midt om natten

Ofte vågner hun midt om natten, og sjosker ud i køkkenet for at få stillet sin trang.

Tanja spiser så mange, at hun er flov over det, og helst spiser dem i skjul for sin kæreste. Problemet er, at de talrige spejlæg ikke er dem fra hønsegården, men derimod de sukkerholdige og usunde fra slikproducenten Haribo.

LÆS OGSÅ: TV-lægens datter indlagt

Efter lange overvejelser har hun valgt at stå frem, og fortæller om sit misbrug. Hun håber på hjælp til at redde sit liv. Det er nemlig ikke kun spejlæg, som den unge kvinde fra Holstebro sætter til livs i absurd store mængder. Hun guffer alle mulige former for slik, is og kager i sig fra morgen til aften, og med årene er Tanja blevet fuldstændig afhængig af sit forbrug. Hun kan ikke styre det længere.

Skjulte sit forbrug

LÆS OGSÅ: Døde før sit bryllup

- Uden slik bliver jeg helt umulig. Jeg har i flere år forsøgt at skjule mit forbrug, men nu er jeg træt af at spise i smug. Derfor fortæller jeg sandheden om en afhængighed, som mange nok ikke kender til, siger Tanja.

Tanjas slikforbrug er så enormt, at det sammen med hendes cigaretter udgør langt den største post i hendes og kærestens anstrengte husholdningsbudget. Den slikafhængige pige holdt i en periode regnskab med sit forbrug, og det blev til et skræmmende facit. Tanja kan sagtens sætte et kilo slik til livs om dagen, og dertil kommer kager og is i velvoksne portioner. Afhængigheden koster hende flere tusinde kroner om måneden, selv om familie og venner er flinke til at fragte lækkerierne hjem fra tyske grænsekiosker til en billigere pris.

Tog 30 kilo på i vægt

Tanja véd, at de enorme mængder slik slider hårdt på hendes skrøbelige helbred. I løbet af de seneste år har hun taget 30 kilo på, og vejer nu omkring 85 kilo. I fjor fik hun nye blodårer i benene, og hendes høje kolesteroltal truer med at sprænge maskinen i luften, når hun skal have taget en prøve. Tanja er efterhånden så fysisk besværet, at hun knapt kan gå de 200 meter over gaden til supermarkedet.

For 4-5 år siden begyndte det at eskalere. Helt galt blev det for to år siden, da hun flyttede til Holstebro, for at være bo sammen med sin kæreste.

LÆS OGSÅ: Pige reddet af sin kat

Har ikke andet at lave

- Jeg har intet arbejde, og kender ikke en sjæl i byen. Jeg begyndte at dulme selvmedlidenheden med slik. Hvad skulle jeg ellers lave? En dag indså jeg, at jeg ikke længere kunne styre mit forbrug. Jeg var blevet afhængig, siger Tanja.

Hun starter og slutter dagen med indtil flere håndfulde vingummi, og så går det ellers i raskt sliktempo derud døgnet rundt. Når hun åbner en slikdåse med 2.5 kilo, forsvinder de mange spejlæg som dug for solen. Derefter køber hun nye spejlæg, så kæresten ikke opdager hendes sygelige forbrug af godbidderne. Det er ligesom når narkomaner eller alkoholikere gemmer stoffer eller sprut til hemmeligt brug.

Fysisk dårlig af slik

Den unge kvinde har det ikke kun psykisk dårligt med sin afhængighed. Også fysisk er det et problem, selv om hun propper sig med vitaminer og lægeordineret medicin. Ofte vågner hun midt om natten med kvalme, efter at have spist slik og is dagen lang. Så kaster hun op, men går direkte fra toilettet til køkkenet for at fylde sukkerdepoterne med usunde sager.

LÆS OGSÅ: Lille dreng er et mirakel

Minimum 1 kilo om dagen

Hvis Tanja ikke får sin daglige ration på minimum et kilo slik, bliver hun irritabel og desperat. Ifølge hende selv "helt utålelig og urimelig". Hun har talt med både diætister og læger, men alle deres velmenende råd og henvisninger har hidtil ikke haft nogen virkning. Hun har fået konstateret diabetes type 2, og hun har haft blodpropper på grund af åreforkalkning.

Sponsoreret indhold