Tidligere Paradise-deltager: Jeg var ved at feste mig ihjel

Det hvide pulver ligger på en metalbakke, og med en sammenrullet seddel suger hun kokainen ind i sit næsebor. Hun lukker øjnene, tørrer sig om næsen, og som et trylleslag opløses bekymringerne. Lykkefølelsen breder sig, og festen er igen i gang.

Men da hun nogle timer senere prøver at svinge benene ud over sofaen, er gulvet forsvundet. Det flimrer for hendes øjne, og da hun kigger op, ser hun store, sorte edderkopper vandre hen over fjernsynet. En følelse af, at hendes liv synger på sidste vers, rammer hende som en boomerang, og da hun desperat ringer til sin mor, er hun overbevist om, at det er sidste gang, hun hører hendes stemme. Shila har på det tidspunkt ikke sovet i syv dage.

– Jeg havde egentlig besluttet at stoppe med stofferne. Men først, når jeg gik i seng. Så jeg blev ved med at holde mig kørende, indtil min krop ikke kunne mere, fortæller 39-årige Shila Schrøder fra Brøndby.

Når Shila tænker tilbage på sin barndom, husker hun de første år som ubekymrede. Hun levede i den tro, at hendes mors mand var hendes biologiske far, men på hendes femårs fødselsdag blev hendes virkelighed revet fra hinanden.

Sandheden om far

– Jeg var blevet uvenner med mine kusiner, og så sagde den ene, at min far ikke var min rigtige far. Lige da jeg hørte det, forstod jeg det ikke, for han var jo den eneste far, jeg havde kendt, fortæller Shila.

Men Shilas mor bekræftede senere kusinens hårde ord. Moren ville selv have fortalt det, når Shila var stor nok. Men Shila skubbede oplysningen ud af erindringen og fortsatte det bekymringsfrie børneliv. Første gang hun hørte sin fars stemme var på sin 12-års fødselsdag.

– Han ringede og snakkede til mig, som om vi havde kendt hinanden hele livet. Men for mig var han jo en fremmed mand, forklarer Shila.

Efterfølgende kom hun hjem til ham og hans kæreste. Hun husker, at han havde en papegøje, som han både snakkede hårdt til og slog, og hun lagde mærke til, at hjemmet var fyldt med billeder af hende. Som tiden gik, undrede hun sig over, at farens kæreste enten haltede, havde armen i gips eller blå mærker, og hun så, hvordan hendes mor krøb sammen, når han var hjemme hos dem.

LÆS OGSÅ: Tog stoffer som 13-årig

En aften begyndte brikkerne at falde på plads. Shila var inviteret med på Oslofærgen til et spillejob af sin far. Da hun gik ud på dækket, overhørte hun en samtale mellem ham og hendes mor.

– Han sagde, at hvis hun ikke holdt sin kæft, så ville jeg ikke komme hjem igen. Jeg blev bange, for jeg kendte jo ikke rigtig den mand, jeg var taget af sted med, fortæller Shila, der får våde øjne, når hun tænker på den mørke aften på færgen.

Efterfølgende fik hun sin mor til at fortælle sandheden om, hvad der viste sig at være hendes voldelig far, og Shila stoppede for en stund kontakten.

Hun fortsatte sit liv i Brøndby, hvor hun hang ud på skaterbanen, og som 14-årig begyndte hun at ryge hash sammen med sin kæreste. Samtidig spirede lysten til at være mere end bare Shila fra Brøndby.

Drømte om VIP

Når hun kiggede på de kendte mennesker i fjernsynet, blev hun fascineret. Hun forestillede sig, hvordan hun selv fik de anerkendende blikke, og hvordan hun valsede ind i vip-områder med fri bar.

Drømmen om at blive kendt, fik hende til at medvirke i Dagens Mand på TV 2, hvor hun var med i to sæsoner. Men hendes medvirken gav hende ikke den berømmelse, hun higede efter. Næste mål var Paradise Hotel.

Da Shila sad i Mexico, og kameraerne rullede, elskede hun det. Hun blev kendt som den sjove og promiskuøse pige. Med sin nye kendisstatus blev hun tilbudt job som gæstebartender på diverse diskoteker. Hun begyndte dog hurtigt at undre sig over, hvordan de andre kunne blive ved til de lyse morgentimer. Svaret var kokain.

Shila husker, hvordan følelsen af sitren og lykke bredte sig i sin krop, første gang hun prøvede det. Hurtigt blev det hvide pulver en fast del af de festlige weekender. Hun havde efterhånden banet vejen til vip-områderne, og hun festede igennem med kendte mennesker. Men snart sneg stofferne sig også ind i hverdagene. Shila fik en kæreste, der selv havde et misbrug, og til sidst drejede hver vågne time sig om jagten på lykkefølelsen.

Fortvivlet mor

På sidelinjen stod Shilas mor. Hun husker, hvordan deres ellers så tætte forhold begyndte at smuldre.

– Jeg så hende en dag tage stoffer, uden at hun så mig. Jeg sagde ingenting, for jeg vidste, at man ikke kan snakke fornuftigt med mennesker, der er påvirkede. Men fra den dag vidste jeg, at det var et spørgsmål om tid, før hun endte på intensivafdelingen, forklarer 59-årige Linda Åse Schrøder.

Det ene år tog det andet med en fest, der aldrig stoppede. Ofte blev hun ved flere dage i træk, og hendes kendisstatus tog hende både til Alanya i Tyrkiet og ekstravagante fester i London. Efterhånden gik Shila rundt i en konstant rus. Når realiteterne overmandede hende, søgte hun hjem på sin mors sofa, hvor hun fik søvn og mad. Hun brugte sin kontanthjælp på stoffer, og hendes mor så magtesløst til, mens Shilas indsunkne kinder blev dybere, og øjnene mere og mere døde.

LÆS OGSÅ: Mille mistede sin mor til stoffer som 10-årig

I mellemtiden havde hun set sin far nogle få gange, men da hun en dag konfronterede ham med den vold, han havde udsat hendes mor for, var der hverken anger eller undskyldning.

– Det var sidste gang, jeg så ham, og da politiet nogle år senere kom og sagde, at han var død, rørte det mig heller ikke særlig meget. På det tidspunkt var jeg slet ikke bevidst om, hvor stor påvirkning min far havde haft på den måde, jeg levede mit liv, forklarer Shila.

Løj for at få morfin

Den aften, hvor hun ikke havde sovet i en hel uge, var hun tæt på at miste livet. Til trods for at benene ikke lystrede under hende, fik hun på mirakuløs vis fragtet sig selv ned i en taxa, der kørte hende hjem til sin mor. Hun blev efterfølgende indlagt, men selv om livet den dag hang i en tynd tråd, stoppede Shila ikke sit misbrug, til sin mors fortvivlelse.

– Jeg kan huske, at hun en dag kom hjem til mig og klagede over, at hun havde mange smerter. Da hun blev indlagt, sagde jeg til lægerne, at de ikke måtte give hende morfin, fordi hun var misbruger. Men da jeg kom tilbage på stuen, havde hun et drop med morfin, hun selv kunne skrue på. Det knuste mit hjerte, for jeg vidste jo godt, hvad det handlede om, fortæller Linda, mens Shila tager over.

– Jeg havde slet ikke smerter. Det var bare noget, jeg sagde, så jeg kunne få morfin. Så langt ude var jeg.

For Shilas familie var der en konstant frygt for hendes liv, og til sidst tog hendes mor fat i TV 2-programmet ’Misbrug’, hvor familien giver misbrugeren et ultimatum. Os eller stofferne. Shila indvilgede og kom i behandling. Her blev hun mødt af en behandler, der kiggede lige igennem hende. Langsomt begyndte hun at åbne op om sine følelser.

– Jeg begyndte at forstå, at min higen efter at blive set stammede fra min barndom, at jeg inderst inde gerne ville have, at min far skulle se mig. Også selv om jeg ikke ville have ham i mit liv, forklarer Shila.

Efter behandlingen følte hun sig som et tomt hylster, der skulle genopfinde sig selv. Derfor gik heller ikke lang tid, før Shila faldt i. Hun tog så store mængder kokain, at det endte med en overdosis. Hun husker sin mors forgrædte ansigt, da hun mødte hende i lejligheden, efter hun var blevet udskrevet.

– Jeg havde aldrig set min mor på den måde før. Der gik det for alvor op for mig, at hvis jeg ikke stoppede, så mistede jeg min familie.

En mening med livet

Fra den ene dag til anden stoppede Shila. Kontakten med den gamle omgangskreds blev brudt, og hun undgik de steder, der kunne friste til endnu en rus. I stedet brugte hun tiden på at genopbygge tilliden til familien.

– Det var en konstant kamp, og jeg havde stadig svært ved at finde en mening i min tilværelse. For alt, jeg hidtil havde higet efter, var ikke længere en mulighed, hvis jeg skulle holde mig fra stoffer. Derfor tror jeg også, at der var en mening med, at jeg blev gravid netop der, fortæller Shila og smiler, når hun tænker tilbage på den positive graviditetstest.

På det tidspunkt havde hun ikke taget stoffer i halvandet år, og hun blev jævnligt testet under sin graviditet. Det sekund, hvor lille Valdemar kom til verden, forandrede hendes liv sig. Pludselig havde hun fået den mening, hun søgte efter, og når hun kigger på sin toårige søn i dag, er hun ikke i tvivl om, at det var skæbnen.

– Han har reddet mig. For havde jeg ikke haft ham, tror jeg, at jeg havde fortsat. Nu er det ikke en mulighed mere, for jeg har den her lille dreng, jeg skal passe på, forklarer Shila, der trods urolige nætter, vågner hver morgen med en følelse af lykke, der er skabt af kærlighed, ikke af narko. Hun har hele vejen igennem taget sin behandling seriøst, og hun har fortsat gravet ned i de svære følelser for at få løst de mentale knuder.

I dag kæmper Shila med angst, og de seks år med misbrug har gjort hende ud af stand til at varetage et fuldtidsarbejde. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre til at forstå, at selv om det føles umuligt at komme ud af et misbrug, kan det lykkedes.

– Jeg troede ikke, at jeg kunne stoppe. Jeg var faktisk overbevist om det. Det var først, da jeg forstod, hvorfor jeg tog stofferne, at jeg ikke længere havde behov dem.