Utroskab ødelagde mit liv

Jane Johansen glemmer aldrig sin 25-års fødselsdag den 5. juli 2004. Den dag var hendes mand, og faderen til parrets to små børn på dengang fire og to år, Jane utro med hendes bedste veninde.

Da sandheden om bedrageriet gik op for den i dag 31- årige kvinde, styrtede hendes verden sammen.

- Jeg tilgav aldrig hverken min mand eller min veninde. Når mine mest fortrolige kunne bedrage mig, hvem havde jeg så at holde mig til? Jeg blev skilt, og i de følgende år mistede jeg alt, inklusive mine to dejlige børn, siger Jane Johansen, Kolding.

Mandag den 5. juli 2004 skulle være en lykkelig dag i Janes liv. Hun fyldte halvrundt, nemlig 25 år. Jane havde længe glædet sig til at fejre dagen i hjemmet i Tinglev sammen med familie og venner.

På et tidspunkt fik Janes mand en sms fra hendes veninde. Hun spurgte, om han ville hjælpe hende med noget, og det syntes Jane selvfølgelig var helt okay.

Manden tog af sted og vendte senere tilbage og fortsatte festlighederne, som om intet var hændt. Men det var ikke noget helt almindeligt problem, som Janes mand skulle hjælpe med. Ægtemanden forlod Janes fødselsdag for at dyrke sex med én af parrets bedste venner.

- Jeg kunne intet mærke på min mand, da han kom hjem efter sin erotiske udflugt. Men 13 dage senere fortalte han mig på en sms, hvad der var sket. En sms? Hvor lavt kan man synke? Vi havde to små børn. Det var så nedrigt og ondt, og jeg er aldrig kommet mig helt over det, siger Jane.

Tog børnene med
Da ægtemanden flyttede til Tønder, tog han parrets to små børn med, vel vidende at han forlod en hustru på randen af et psykisk sammenbrud. I de følgende år gik det kun én vej med Janes liv: nedad.

Hun kæmpede en desperat kamp for at få et fornuftigt forhold til sine børn. Janes skrøbelige psyke sendte hende ud i et alkoholmisbrug, der med tiden blev suppleret med forskellige former for narko.

Janes fortvivlelse over sit eget, menneskelige forfald var på et tidspunkt så voldsomt, at hun bad en god ven give hende en overdosis narko. Jane ville gøre en ende på sit miserable liv.

- Han havde blandet en overdosis, der ville tage livet af mig. Men lige inden han gav mig sprøjten, holdt han et foto af mine to børn op foran mig.

Tæt på selvmord
"Jane, du har de to dejlige børn. Er du stadig sikker på, at du vil dø? Er døden det værd?", spurgte han.
- Jeg græd, da jeg smed sprøjten fra mig. Siden har jeg brugt alle kræfter og ressourcer på at blive en god mor. Min søn, Tommy, der er 11 år, er anbragt på en døgninstitution ved Svendborg, og min datter, Ann-Sofie på otte år, er i familiepleje. Jeg ser dem hver anden weekend og i ferierne. De har hvert deres værelse i min lejlighed i Kolding, og min nuværende mand og jeg elsker dem over alt.

Men jeg får dem aldrig hjem permanent. Der gik alt for meget galt i årene efter skilsmissen fra deres far. Men det er vigtigt for mig, at de skal kende sandheden om deres mor, siger Jane, der i dag hverken har forbindelse til sin eksmand eller sin forhenværende veninde.

Fik hjælp i tide
Janes livshistorie er lige så tankevækkende og grufuld, som den er hudløs ærlig. Hun fortæller den til skræk og advarsel, men også i taknemmelighed over, at hun er kommet ud af sit misbrug og i dag lever lykkeligt med sin ny mand, lastbilchauffør Ronni Johansen, 30. De mødtes for tre år siden og blev gift i april i fjor.

- Livet er skrøbeligt, og det er jeg er bevis på. Men jeg er også et eksempel på, at der en vej ud af elendigheden, hvis man bærer viljen i hjertet, og hvis man tager imod de tilbud, som det offentlige anviser, siger Jane.

Da Janes misbrug efter skilsmissen begyndte at eskalere, indledte hun et frugtbart samarbejde med Familieafdelingen under Haderslev Kommune, så børnene kunne få den bedst mulige opvækst.

Efter mere end to års voldsomt misbrug havde Janes forældre fået nok. De tog sig af børnebørnene, når Jane ikke magtede det, men til sidst kunne de ikke længere overkomme det.

Jane boede i en periode hos forældrene, og her indså hun det uholdbare i sit misbrug. Med støtte fra sin far og mor kom hun på ret køl, og de sidste tre år har hun ikke været afhængig af hverken stoffer eller spiritus. Nu er hun kun afhængig af sine børns kærlighed hver anden weekend.

- Bitterheden over at være svigtet af mine nærmeste slipper jeg aldrig af med. Det var en psykologisk mavepumper for livet, og uden mine børn var det aldrig gået. Så havde jeg været død. Tænk, hvor mange dejlige timer sammen med Tommy og Ann-Sofie, jeg så var gået glip af, siger Jane med et taknemmeligt smil.