Vejede 200 kilo: Jeg var ved at spise mig ihjel

20. marts Af Nina Sommer

Foto: GREGERS OVERVAD

Da hendes tvillingsøster uventet døde, burede Natasja sig inde i sin lejlighed i otte måneder. Nul motion og usund mad betød, at vægten gik op til 200 kilo. Men en dag fik hun nok.

Natasja sidder i sengen på førstesalen i rækkehuset i Rødding. Hun har mad og drikke, og toilettet er lige ved siden af, så hun ikke behøver at bevæge sig ned af de krævende trapper. Den over 200 kilo tunge krop gør ondt, når hun bevæger sig, og trapperne er hendes fjende. Hun har flere gange prøvet diverse slankekure. En, der bestod af bøf og grøntsager, og en anden, hvor hun udelukkende skulle spise suppe. Inderst inde har hun opgivet. Hun føler sig svag, og sorgen over tvillingsøsterens død har de sidste par år fået hende til at trække sig ind i sig selv.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg undgik alle spejle. Hvis jeg kom forbi et, kiggede jeg ned. For jeg vidste, at hvis jeg så mig selv, ville jeg få det endnu værre, fortæller 31-årige Natasja Strømsborg fra Rødding, lidt uden for Kolding, hvor hun bor med sin kæreste Johan.

– Melanie og jeg var tveæggede tvillinger, men vi lignede hinanden på en prik, fortæller Natasja og skruer tiden tilbage til barndommen, hvor hun boede sammen med Melanie og deres lillebror Mads.

De tre søskende var en tætknyttet enhed. Melanie og Natasja hang altid ud sammen og delte alt med hinanden. De delte vennegruppe, og fritidsinteresser som badminton og fodbold, og i de første syv år gik de i klasse sammen.

– Da vi blev ældre, tog vi ofte til stranden om aftenen, og vi gik i byen sammen, husker Natasja, der altid har haft et særligt bånd til sin tvillingsøster.

Dårlig følelse

Derfor husker hun tydeligt den dårlige mavefornemmelse hun fik, da Melanie blev syg med influenza.

– Det er svært at beskrive. Men det var, som om at hele min krop fortalte mig, at der var noget helt galt, forklarer Natasja

Hun ringede til sin søster, der fortalte, at hun havde det dårligt og havde kontaktet vagtlægen. Da Natasja lagde røret på, var mavefornemmelsen ikke blevet bedre, og da hendes telefon ringede en halv time senere, forandrede hendes liv sig.

– Da min mor ringede og sagde, at Melanie var død, var det som om alt gik i stå. Jeg havde flere blackouts fra den periode, så voldsomt var chokket.

Melanie døde af en blodprop, der var vandret fra benet og op til lungen.

Den efterfølgende tid var som en tåge for Natasja. Hun husker, at hun græd som pisket og følelsen af, at hendes fødder var limet fast til gulvet, da hun skulle se sin søster en sidste gang i kapellet.

Efter begravelsen burede Natasja sig inde i sin 28 kvadratmeters lejlighed. Da hun en enkelt gang mødte op på studiet VUC, hvor hun gik sammen med Melanie, kunne hun ikke klare de mange medlidenhedsblikke, der kom fra hendes medstuderende. I stedet fik hun lov til at få fjernundervisning, og de næste otte måneder kom hun nærmest ikke uden for en dør.

– Melanie var hende, jeg altid havde lænet mig op ad. Hun havde masser af selvtillid til trods for, at hun var overvægtig, og det var som om, at jeg nu skulle finde ud af, hvem jeg var uden hende. Det var jeg slet ikke klar til, fortæller Natasja.

Hun følte sig mest tryg, når hun var bag lejlighedens vægge. Hver dag skrev hun beskeder til sin afdøde tvillingsøster og fortalte om, hvad hun lavede. Hun begyndte at spise mere, og for en stund følte hun en trøst. Hun skulle kun bevæge sig få meter for at komme på toilettet eller hen til sofaen, og som tiden gik, begyndte kiloene at snige sig på kroppen.

Natasjas store vægttab

Støtte fra bror

– Jeg vidste godt, at det gik den forkerte vej. Men jeg ville ikke se realiteterne i øjnene, fortæller Natasja.

Som tiden gik, begyndte hun at mærke på sin krop, at den var tynget af de mange kilo.

Da hun sammen med kæresten Johan flyttede til et rækkehus i Rødding, blev trappen til førstesalen Natasjas fjende. Ofte sad hun i sengen det meste af dagen, for hun mistede pusten, når hun skulle op ad trappen.

– Vi har en tankstation, der ligger omkring 100 meter væk. Men til sidst kunne jeg ikke gå derhen. Bare jeg skulle ud til bilen, var jeg udmattet, og hvis jeg skulle gå de få trin op til mine forældres hus, blev jeg nødt til at sætte mig på en havestol for at puste ud, forklarer Natasja.

Hun brugte tit sin lillebror Mads, når hun skulle af med sine frustrationer. Modsat Natasja, var han efter Melanies død gået i gang med et vægttab, hvor han smed omkring 100 kilo, og da han i sommeren 2020 flyttede ind til Natasja i et par måneder, var der noget, der forandrede sig.

– Vi snakkede meget sammen omkring vægttab, og jeg vidste godt, at jeg blev nødt til at gøre noget, hvis jeg skulle blive bare 35 år.

En onsdag i 2020 fik Natasja nok. Hun havde siddet ved spisebordet og lavet mad, fordi det var for hårdt at stå op. Den dag meldte hun sig til et onlinevægttabsforløb, og da hun sagde det til sin bror Mads, var det med tårer i øjnene.

Fra den ene dag til den anden skiftede Natasja livsstil. Hun begyndte at tælle kalorier, og hun fik nogle skånsomme øvelser, hun kunne udføre, mens hun sad på en stol. Langsomt men sikkert begyndte kiloene at forsvinde fra hendes krop.

– Der er mange, der siger, at badevægten ikke er vigtig, men for mig var det den eneste måde, jeg kunne se, at jeg rent faktisk tabte mig i starten, forklarer Natasja.

Hun mindes med stolthed den dag, hvor hun atter kunne gå de 100 meter over til tankstationen, og da hun kunne lukke sin vinterjakke, ringede hun grædende til sin lillebror Mads.

Et kilo om ugen

For Natasja gik der sport i at få mest mulig mad for det antal kalorier, som hun havde sat som sin øvre grænse. Hun tabte i gennemsnit et kilo om ugen, men de gange hvor vægten enten viste, at hun ikke havde tabt sig, eller hun havde taget på, blev hun ulykkelig.

– Jeg kunne føle, at jeg havde spildt min tid, og jeg var så frustreret, fordi jeg jo vidste, at jeg havde gjort alt det rigtige. Senere er jeg er blevet klogere på, at hormoner, væskebalance og alt muligt andet spiller ind, forklarer Natasja.

Hele vejen igennem fik hun støtte af Mads, der efter sit eget vægttab uddannede sig til personlig træner. En uddannelse, der betød, at han med faglig viden kunne svare på mange af de spørgsmål, som Natasja havde.

Når Natasja tænker tilbage på sin vægttabsrejse, har hun stadig svært ved at forstå, at hun har smidt så mange kilo, og hun skal lige vænne sig til, at der er så mange, der er imponeret over hende.

– For mig blev det bare hverdag, og det er det stadigvæk. Men når jeg møder folk, der ikke havde set mig i lang tid, kan de næsten ikke kende mig. Mange tror, at jeg har fået en fedmeoperation, fordi jeg har tabt mig så meget, men det har jeg ikke, forklarer Natasja.

Hun vejer i dag omkring 87 kilo og har smidt langt over 100 kilo. Hun har 10 kilo løs hud på kroppen, som hun skal have opereret væk, når hendes BMI er under 25.

Da Natasja mistede sin far i 2021, var der dem, der frygtede, at sorgen ville få hende til at ryge tilbage til den destruktive livsstil, men Natasja var viljestærk.

– Det var nok først der, det gik op for mig, at jeg ikke kun havde tabt mig. Jeg havde også rykket mig mentalt, uden at jeg var klar over det. Så selv om jeg var ked af det, vidste jeg, at det var vigtigt at holde fast i min nye livsstil.

Når Natasja bliver spurgt ind til gode råd i forhold til vægttab, har hun svært ved at svare på det. Hun mener, at det vigtigste er at tro på, at du kan gennemføre det.

– Personligt havde jeg bare fået nok. Samtidig var det essentielt, at jeg havde min online coach, som jeg stod til ansvar for, og jeg havde min familie – især Mads.

Hvis han ikke havde været der, er jeg ikke sikker på, at jeg var nået så langt, fortæller Natasja og smiler til sin bror, der har siddet ved siden af hende, mens hun har fortalt sin historie.