Video: Student mod alle odds

Med et flot 10-tal i dansk som afsluttende karakter sætter Najas mor stolt den fine røde og hvide studenterhue på sin datters hoved. For Naja Christensen og hendes forældre betyder huen mere end for de fleste andre studenter og deres familier.

Den er beviset på, at det er lykkedes Naja at kæmpe sig tilbage til livet efter en voldsom trafikulykke for 21 måneder siden. Naja slap kun lige akkurat fra ulykken med livet i behold - til gengæld kostede den hende hendes hukommelse.

Dengang frygtede Najas mor, at hun aldrig skulle få sin datter tilbage, og længe turde ingen tro på, at Naja nogensinde ville gennemføre gymnasiet.

- Naja har kæmpet meget hårdt for at indhente alt det, ulykken tog fra hende. Hver eneste dag har hun siddet og knoklet med sine lektier. Det, som før faldt hende så let, var pludselig en stor udfordring. Hun har brugt al sin tid og alle sine kræfter på at læse, fortæller Najas mor, 47-årige Leila fra Hinnerup.

Hun mindes med gru den 17. september 2009, da hun fik den værste besked, en mor kan få. "Din datter har været i et uheld. Vi ved ikke, om hun kommer sig." Havde det ikke været for cykelhjelmen, var Naja død på stedet.

En bil med 80 km i timen havde ramt hende på vej hjem fra gymnasiet. Naja husker intet fra ulykken, og da hun vågnede efter flere dage i koma, kunne hun heller ikke huske ret meget fra sit liv før ulykken. Hun havde glemt, hvem hun var, og hun kunne i starten ikke helt genkende venner, som kom for at besøge hende.

- Jeg kan huske, at en veninde kom på besøg, og jeg tænkte: Når hun kan huske mig og fortælle mig om det, som er sket, så må det jo være rigtigt, fortæller Naja, der led af PTA - Post Traumatisk Amnesi (hukommelsestab, red.) - efter ulykken.

Intet er umuligt
Hun havde glemt så mange detaljer fra sit liv, at hun måtte stykke det hele sammen som et puslespil ved hjælp af det, hendes familie og venner kunne fortælle hende. Gamle sms'er, billeder, breve, tegninger og mails hjalp langsomt Naja til at huske den barndom og ungdom, som var forsvundet fra hukommelsen.

- Jeg blev hele tiden overrasket, når folk fortalte mig om ting, som var sket i mit liv. Hvis jeg skulle på toilettet, måtte jeg følges med nogen, for jeg kunne ikke huske, hvor det var, og når jeg skulle tilbage til mit værelse, kunne jeg ikke huske, hvor det lå, fortæller Naja om tiden på Hammel Neurocenter, hvor hun blev indlagt til genoptræning efter 11 dage på Aarhus Sygehus.

Naja havde pådraget sig en alvorlig hjerneskade. Hendes kæbe var brækket, tænder slået løse, og hun var kvæstet i nakke, skulder, bryst og hofte.

- Vi mistede vores datter i ulykken, og ingen kunne fortælle os, om hun nogensinde ville komme tilbage. Det er umuligt at forudsige noget om, hvordan den enkelte patient håndterer en hjerneskade. Men at Naja fik sin studenterhue, betyder for os, at hun er tilbage i sit gamle jeg. Før fik hun topkarakterer i alle fag, uden at hun behøvede at anstrenge sig. Nu har hun fået sin studentereksamen med flotte karakterer, men til gengæld har hun virkelig måtte kæmpe for det, fortæller Leila.

To måneder efter ulykken på Hammel Neurocenter skulle Naja sætte sig nogle delmål. Hun ønskede brændende at lære at læse igen. Hendes første mål var at læse bare et enkelt kapitel i bogen "Den lille prins", men personalet mente, at det var for ambitiøst.

Det samme mente de om Najas drøm om at vende tilbage til sin gymnasieklasse, 3. F på Favrskov Gymnasium. Men Naja var stædig og ihærdig. Med tiden lærte hun at læse igen, og i august 2010 var hun tilbage på sit gymnasium - dog i en anden klasse.

- Jeg har tit været utålmodig. Men hver gang jeg har følt, at det ikke gik hurtigt nok, har jeg fundet trøst i Winston Churchills vise ord: "nothing is impossible, the impossible only takes longer" - intet er umuligt, det umulige tager bare længere tid, lyder det fra den stolte studine, som sammen med sine gymnasiekammerater glæder sig til at fejre huen til de mange studenterfester.

Nu vil Naja for første gang efter ulykken tillade sig selv at slappe lidt af. Det næste år vil hun bruge på at blive sikker i sin beslutning om, hvilken uddannelse hun skal læse videre på.

Hun vil muligvis gerne være folkeskolelærer, og hvis nogen kan sætte sig ind i, hvor svært det er at starte i skole og lære at læse, så er det Naja. Hun sprang selv fra 0. klassetrin til 3. g på bare et år.

Læs også: Mirakel at vi lever

Læs også: Folketingspolitiker: Stress gør mig syg