Ville gøre alt for at beholde brystet

Hun er smilende, glad og fuld af godt humør. Det er svært at se, at Morag McTiernan har været ramt af kræft. Men det har hun. Da hun var 17 år gammel, begyndte hun at få store smerter i sit højre bryst, og hun gik til lægen for at få hjælp.
LÆS OGSÅ: Telefonbesked fra graven
-Jeg fik at vide, at det bare var en infektion eller en hævet mælkekirtel. Det var jeg selvfølgelig glad for at høre. Men smerterne gik ikke væk, siger Morag McTiernan til avisen Daily Mail.
Voldsomme smerter
Morag gik på det tidspunkt på kunst- og teaterskole og var en dygtig danser. Men til sidst havde hun så mange smerter i sit bryst, at hun måtte opgive at danse. Hun gik igen til læge, og blev igen beroliget med, at det nok ikke var noget slemt, men at hun hellere måtte gå til en specialist for at blive undersøgt.
LÆS OGSÅ: Janne overlevede ved et mirakel
To dage senere fik Morag så den tunge besked: Du har brystkræft.
-Jeg burde måske være blevet mere chokeret. Men jeg forventede så småt den besked. Jeg kunne jo mærke, at noget var helt galt.
Fjernede brystet
Hun blev henvist til Royal Victoria Hospital i Newcastle, hvor de har en børnekræft-afdeling, og hun regnede med, at de her kunne fjerne hendes brystknude uden de store problemer. Desværre fik hun at vide, at knuden var så stor, at lægerne ville fjerne hele brystet.
-Det var forfærdelige nyheder. Jeg ville gøre alt for at beholde mit bryst. Jeg var helt imod det fra starten, men jeg vidste også, at kirurgerne havde ret siger Morag til Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Fra mobbeoffer til skønhedsdronning
-Operationen fjernede kræften, og det var det vigtigste. Lægerne genopbyggede mit bryst i den samme operation. Så da jeg vågnede, var hele operationen overstået.
I dag er Morag blevet 21. Hun har gennemgået både kemokure og hormonbehandlinger, men er omsider erklæret rask. Nu glæder hun sig til at starte på studierne igen om kort tid.
Morag er overbevist om, at hendes kræft ville være blevet fundet tidligere, hvis hun ikke havde været så ung. Hun er også sikker på, at knuden aldrig ville have vokset sig så stor, at det var nødvendigt at fjerne brystet.
Løber mod kræft
Derfor opfordrer hun alle til at være opmærksom, også selv om man er ung. Netop ved at stå frem og fortælle sin egen historie, håber hun, at hun kan hjælpe andre.
Brystkræft hos unge kvinder er meget sjælden. I Danmark finder man cirka 4000 tilfælde af brystkræft hos kvinder om året. Af disse er kun to under 25 år. Så risikoen er meget lille.
LÆS OGSÅ: Spiser 51 bananer om dagen
Morag har fået masser af støtte gennem sin sygdom. Mest fra sin mor og far, Mhairi og Peter McTiernan. De har kastet sig ind i kampen mod kræft hos teenagere, og for eksempel deltager de i denne weekend i halvmaraton, der samtidig er et velgørenhedsløb, hvor de er med til at samle penge ind til The Teenage Cancer trust.
Selve løbet finder sted på parrets 23 års bryllupsdag.
-De fleste par fejrer bryllupsdag ved at gå ud at spise. Vi har besluttet at løbe mere end 21 kilometer i stedet for, siger Peter McTiernan til avisen Darlington and Stockton News.