Ville sælge sin baby for 1,5 millioner kroner

En ung mor til tre små børn fik for nylig fjernet sine to ældste børn af politiet. Vrede netbrugere havde opdaget, at hun havde forsøgt at sælge sin blot fire måneder gamle baby via internettet. Prisen var 1,5 millioner kroner. Politiet fik dog stoppet salget.
LÆS OGSÅ: Læge stjal børn og solgte dem
Det var bare en 'joke'
Den tragiske sag om baby-salg fandt sted i Bradford i England. Den 20-årige mor forsvarede sig efterfølgende med, at det hele bare havde været en 'joke'. Angiveligt var det hendes ex-kæreste, der havde provokeret hende til at gøre det. Desuden lider hun af en depression efter sin seneste fødsel, hvilket havde bevirket, at hun ikke kunne tænke klart.
LÆS OGSÅ: Biltyv stjal baby og bil
Han provokerede mig til det
- Han provokerede mig til at sætte en baby til salg, men jeg mente jo ikke, at det skulle være et af vores børn. Og købssummen var jo blot grebet ud af den blå luft, forklarer hun til Daily Mail.
Hendes to ældste børn er nu overgivet til de sociale myndigheder. En udvikling, hun slet ikke havde ventet, da hun satte en baby til salg:
- Jeg elsker mine børn. De gør mig lykkelig, og jeg ønsker at gøre dem lykkelige.
LÆS OGSÅ: Fødte en gigantisk baby
Sigtet for menneskehandel
Kvinden erkender dog, at hendes handling var dum. Hun havde slet ikke regnet med, at nogen ville tage hendes ord så bogstaveligt.
- Det var meget dumt. Jeg skulle ikke have gjort det, men jeg troede jo ikke, at nogen ville tage det så alvorligt.
Ifølge en anden kvinde, som besvarede annoncen, havde den unge kvinde givet udtryk for, at hun oprigtigt ønskede at sælge sin baby, som græd for meget. Den unge kvinde er nu sigtet for menneskehandel.