Når livet gør ondt

Voksede op blandt aber

8. december 2013 af Morten Nøhr Mortensen, foto: Gregers Kirdorf
Ude og Hjemmes har besøgt kvinden bag en af de meste fantastiske historier om overlevelse, man nærmest kan forestille sig. Som fireårig blev Marina Chapman efterladt alene i den enorme sydamerikaske regnskov. Her blev hun reddet af aber, som hun levede med i fem år. Fra næste uge kan Ude og Hjemmes læsere følge den dramatiske og rørende fortælling i vores blad.

Marina Chapman bor i dag i Bradford i England, hvor vi besøgte hende efter, at hun har afsløret sin enestående beretning om et liv alene blandt aber.

Hun er i dag 64 år og bor med sin mand John Chapman. Et gæstfrit par, der tager imod Ude og Hjemme med åbne arme og hjemmebagt æblekage. Da hun fortæller om sit liv, står det dog klart, at Marina ikke oplevede meget familiehygge da hun var barn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Nu fortæller Hannah om rædslerne

Kidnappet som barn

Opvokset i det kriminalitetshærgede sydamerikanske land Columbia blev hun som kun fireårige offer for berygtede børnebortførere. Kriminelle bander, der kynisk kidnappede og solgte børn til slaveri og prostitution. Den skæbne er overgået tusindvis af børn i Columbia.

Men Mariana blev ikke solgt. Hun blev efterladt til den visse død i junglen. Hvorfor hun blev efterladt, ved ingen. Kun ved vi, at hun snød døden - og det lykkedes kun, fordi hun mødte en flok kapucineraber.

Historien om, hvordan hun overlevede sammen aberne, har spredt sig over hele verden. Og den internationale tv-station National Geographic har endda lavet en dokumentar-udsendelse om hendes liv, der bliver bragt her i december.

LÆS OGSÅ: Miraklet på oceanet

Flygtede fra bordel

Men historien er længere end det. I Ude og Hjemme følger vi hende videre ude af junglen til det bordel, der blev hendes hjem i nogle år. Nok engang mod hende egen vilje.

Herefter måtte hun flygte og over leve som gadebarn. Noget som hun var god til. For som hun selv siger. - Aberne havde lært mig at kæmpe. Jeg kæmpede med mine negle og mine tænder.

Hvordan hun tilsidst havnede i Bradford og blev gift med en engelsk forsker og kirkeorganist og fik to døtre er også en fantastisk historie.

Læs hele historien i de kommende numre af Ude og Hjemme.

Sponsoreret indhold