Nanna røg hash som 12-årig

Nanna begyndte at ryge hash, da hun var 12 år. Det resulterede i et årelang misbrug, som hverken hendes mor eller resten af familien havde nogen anelse om. Først da en lærer spurgte hende direkte, gik hun til bekendelse og fik hjælp.

Nanna tog sit første sug af en cigaret, da hun var 11 år. Vennerne, som hun mødtes med efter skole, røg, og hun fornemmede hurtigt, at det krævede en cigaret for at føle sig som en del af gruppen. Hun skjulte det for sin mor ved at gumle tyggegummi konstant og spraye sig med parfume, så snart hun kom hjem, så røglugten ikke afslørede hende. 

Måske netop derfor var skridtet til at tage et sug af den tilbudte joint den aften ikke så svær for Nanna. Hun var 12 år, og sammen med en veninde var det planen, at de skulle hygge sig til Open by Night i nabobyen. Nannas mor ville hente hende klokken 22.

Men i stedet for at shoppe i butikkerne tog pigerne på besøg hos en kammerat, og det var her, at Nanna tog den beslutning, der endte med at sende hende ud i et årelangt hashmisbrug. Vennens far tilbød børnene et sug af sin joint, og aftenen endte ud i grineflip og fjollerier. 

Læs også: Julius Mygind havde et hashmisbrug 

Lyst til at prøve igen 

– Vi havde det pissehamrende sjovt, og jeg blev totalt afslappet og tænkte ikke over, hvad jeg sagde. Det var en fed følelse, husker Nanna Lehmann fra Middelfart. 

Hendes mor fattede ikke mistanke, da hun hentede sin datter, for Nanna fortalte, at hun var træt efter at have gået rundt i byen i flere timer, inden hun faldt i søvn på bagsædet. Hun var klar over, at hendes mor ville blive stiktosset, hvis hun fandt ud af det. Alligevel var hun blevet tændt på at prøve igen. Følelsen af at glemme alle problemer og tanker gav ro i hendes hoved. 

Læs også: Min søn ryger hash hver gang 

Hidsig og trodsig 

I begyndelsen blev der røget i weekenderne, men efter et par måneder blev det hver dag efter skole. Nanna var blevet afhængig. Uden rusen kunne hun ikke give slip, hygge sig og slippe for tankemylderet.

Familien mærkede det, de spurgte ind til hende, men svaret var som regel negativt. Nanna blev opfarende, hidsig, trodsig – og umulig at nå ind til. Teenagefnidder kaldte lægen det de fleste gange, når Nannas mor ulykkeligt forklarede, at hun ikke længere kunne kende sin egen datter. Til sidst bankede hun i bordet og fik en henvisning til Børne- og ungepsykiatrien i Odense, der gav Nanna diagnosen borderline.  Pludselig var der en forklaring på Nannas opførsel, og den lænede familien sig op ad.  

– Det gik fra at være et gram hash om dagen til nok 10 gram på tre dage, og jeg opholdt mig for det meste i sengen. Jeg orkede ikke engang at spise noget og havde sorte rande under øjnene, fortæller Nanna, der fik råd til sit forbrug ved blandt andet at optage su-lån.

Læs også: Hashen stjal min ungdom 

Lærer satte foden ned 

Flere gange begyndte Nanna på skole, men endte altid med at give op eller blive smidt ud på grund af for meget fravær. Som 18-årig begyndte hun på produktionsskole – mest fordi hun fik løn, der kunne supplere til det stigende hashforbrug.

Men dér og for første gang blev foden sat ned. En lærer og en uddannelsesmentor hev hende til side og spurgte direkte, om hun røg hash. Det indrømmede Nanna og fik et ultimatum. Enten tog hun på afrusning, eller også havde hun haft sin sidste skoledag. Af frygt for at miste sin su indvilgede hun i at tage på afrusning.

I dag er det to år siden, at Nanna indrømmede over for sig selv og sin mor, at hun var afhængig af hash. Hun gennemførte den første afrusning og har haft to tilbagefald siden. Hver gang har hun indset, at det ikke er fremtiden, og har bedt om hjælp.