Nina var alkoholiker og enlig mor

Som 24-årig nyskilt, enlig mor drømte Nina om en lys fremtid med et meningsfuldt job. Omgivelserne så en glad og engagereret ung kvinde, som aldrig gik glip af et forældremøde, og som trænede, lavede sund mad og holdt sjove børnefødselsdage for datteren Linnéa.

Men inden i hende var der kaos.

– Det kostede en masse energi at bide tænderne sammen og gøre det rigtige. Jeg kæmpede for at holde facaden og vise, at jeg var vellykket og normal og ikke én, der var ved at drikke mig sønder og sammen, fortæller Nina Berg, 51, fra Malmø.

Ingen vidste, at hun levede et vildt natteliv i de weekender, hvor hendes datter var hos sin far eller mormor. Hun var altid den, der drak alt for meget, blev totalt hæmningsløs og gjorde mærkelige og farlige ting.

Huskede intet

– Jeg gik aldrig hjem efter at have fået bare et par glas. Det endte altid med, at jeg blev den fuldeste af alle og gjorde ting, jeg bagefter skammede mig over, og som jeg aldrig ville have gjort som ædru. Oftest drak jeg, til alt blev sort, og vågnede uden at huske, hvad der var sket.

Dagen efter havde hun så slemme tømmermænd, at hun knap nok kunne bevæge sig.

– Tit lå jeg i sengen til klokken 14-15 og vred mig og havde dødsangst. Så tog jeg nogle hovedpinepiller og gik i bad.

Hvis det var en lørdag, gik hun ud igen samme aften.

– Jeg kunne ikke have det sjovt uden at flippe helt ud. Jeg havde ikke mange penge og flirtede med mænd på barer og klubber for at få drinks. Nogle gange fulgte jeg med dem hjem og stak af, inden der skete noget.

Hadede sig selv

Nina var 14 år, da hun drak sig fuld første gang. Og hun kunne godt lide følelsen.

– Jeg hadede min krop, og med alkoholen kunne jeg flygte fra følelsen af at være grim, tyk og dum.

Derefter drak hun sig oftere og oftere fra sans og samling.

– Alle drak. Så det var ikke underligt at gøre, snarere en bedrift. Jeg drak både øl, vin og shots og festede hver weekend.

Derhjemme var det turbulent. Faderens alkoholmisbrug styrede familien, og der var mange skænderier. Nogle gange kom politiet forbi. Nina sov ofte hos venner eller en kæreste for at komme væk fra kaosset.

Skammede sig

Selv fortsatte hun også med at drikke. Den eneste pause, hun tog fra alkoholen, var, da hun blev gravid.

– Men så snart amningen var ovre, begyndte jeg at drikke igen.

Nina havde det endnu værre end før. ”For hvilken mor gør sådan noget?” tænkte hun.

– Min datter så mig aldrig fuld. Men jeg udsatte mig selv for fare, og hvor godt er det for et barn at have en forælder, som ikke passer på sig selv? Jeg tænkte tit på, hvilke signaler jeg sendte til hende som forælder, når jeg havde tømmermænd og dødsangst. Jeg skammede mig så meget over mig selv.

Det sorte år

Efter skilsmissen fra datterens far fortsatte Nina sit dobbeltliv. Hendes adfærd blev mere og mere destruktiv. Året, hvor hun fyldte 28, kalder hun ”det sorte år”.

Mens vennerne slog sig ned og stiftede familie, hang hun ud med kriminelle. Hun begyndte også at tage amfetamin og alle mulige piller, når hun drak.

– Jeg var ofte så fuld, at jeg gik over mine egne grænser. Jeg, der ellers var så stærk modstander af stoffer, havde nået bunden.

Nina kunne vågne op mærkelige steder uden at huske noget om, hvad der var sket natten forinden.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen fandt jeg kærligheden igen

– Det var ekstremt ubehageligt ikke at vide, hvad jeg havde lavet. Jeg blev vækket af mærkelige telefonopkald og anede ikke, hvem der ringede, eller hvad de ville mig.

I hverdagene var alting normalt. Hun trænede og cyklede med datteren til biblioteket eller til havet for at bade. Men hun var ofte træt og irritabel.

– Jeg væmmede mig over mig selv. Inderst inde vidste jeg godt, at jeg havde et alkoholproblem. ”Jeg er ligesom min far,” tænkte jeg. Men jeg var aldrig fuld, når jeg var sammen med Linnéa. I de øjeblikke var det endda skønt at slippe for at drikke.

Havde brug for hjælp

Det var på universitetet, hun tog det første skridt mod den lysere fremtid. Hun havde indledt et forhold til en af sine medstuderende, som var tørlagt alkoholiker.

– Han fortalte om sin egen afhængighed og sagde, at det virkede, som om alkohol var vigtigt for mig. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg følte, at jeg ikke længere magtede at holde facaden. Jeg havde brug for hjælp.

En solrig lørdag i april trådte hun spændt og nervøs ind til et møde hos AA – Anonyme Alkoholikere.

– Jeg mærkede varmen strømme imod mig. ”De er ligesom mig,” tænkte jeg. ”De kan heller ikke tåle at drikke.” For første gang i lang tid følte jeg mig normal.

I starten gik alt godt. Nina var nu også tørlagt alkoholiker. Efter det første 12-trins møde svævede hun på en lyserød sky. Livet var herligt. Hun stod tidligt op om morgenen, fulgte datteren i børnehaveklasse, gik til træning og nød at være normal.

Hun klarede sig også godt på studiet. Drømmen om det gode liv med et meningsfuldt job rykkede nærmere.

– Men jeg var stadig skrøbelig og gik til AA-møder to gange om dagen for at stå imod alkoholtrangen.

Efter ni måneder fik Nina sit første panikanfald.

Bange og ensom

– Jeg var på vej i seng, da jeg pludselig følte væggene og loftet komme imod mig. Jeg blev bange for mig selv. Tænk, hvis jeg var ved at blive vanvittig!

Nina tog en taxa til psykiatrisk skadestue. Efter 10 minutter hos lægen stod hun ude på gaden igen. Midt om natten. Med en aftaletid hos en alkoholklinik ugen efter.

– Lægen spurgte mig, om jeg ville tage mit liv. Selvfølgelig ville jeg ikke det! Jeg havde jo en 6-årig datter. Skulle jeg bare efterlade hende? Jeg har aldrig følt mig så ensom. Jeg havde naivt troet, at jeg ville møde menneskelig varme.

Den nat blev vendepunktet. Nina besluttede sig for at gøre op med følelserne af magtesløshed og ensomhed, som dukkede op, nu hvor hun ikke længere drak. Med hjælp fra psykoterapi begyndte hun at rydde op i det kaos, hun følte indeni.

– Terapien og AA-møderne blev min redning. Jeg fik værktøjer til at forstå, tilgive og holde af mig selv. Jeg fik det bedre og bedre.

Fik et tilbagefald

Da Nina blev 33 år, skete der det, som hun aldrig havde troet, ville ske. Hun fik et tilbagefald. Efter seks års ædruelighed.

– Jeg havde det jo godt. Jeg var træt af AA og længtes efter at passe ind og tage et glas vin en gang imellem. Jeg havde været i terapi og tænkte, at jeg var færdig med det. Men jeg var naiv. Jeg kan ikke tåle alkohol. Sådan er det bare.

Snart begyndte en ny sort periode. Den varede i et år. Så tog hun sig sammen.

– Da jeg en morgen vågnede op på en mark uden for Malmø uden at ane, hvordan jeg var endt der, fik jeg nok.

Nina mødte i den periode også kærligheden, og manden, hun faldt for, var med til at hjælpe hende på rette vej.

– Han så mig på dansegulvet og sagde: ”Du hører ikke hjemme her.” Han drak ikke, og det blev lettere for mig at stoppe med alkoholen. Det var en befrielse.

Hjælper andre

I dag har Nina været ædru i 14 år. Hun har udgivet en bog om sin mørke fortid og har startet sit eget firma, hvor hun hjælper andre med at leve ædrueligt og bryde ud af deres destruktive mønstre. Hun holder også foredrag i virksomheder og på behandlingshjem.

Træning har også en stor del af æren for, at Nina er kommet tilbage på sporet og i dag har et godt liv.

– Træningen har hjulpet mig fri af angsten og spændingerne i kroppen, og jeg sover bedre, end jeg har gjort i lang tid. Gode vaner giver struktur i livet. Jeg har ikke længere svært ved at stå imod alkohol. Jeg har det godt med mig selv og vil gerne passe på mig selv.

LÆS OGSÅ: Min søn blev kun 12 dage

Nina er taknemmelig for, at hun har formået at være ædru det meste af sin datters liv.

– Målet har altid været at give hende bedre forudsætninger end dem, jeg selv fik. I dag er hun voksen, og selvfølgelig har hun været påvirket af, at jeg ikke har haft det godt. Men vi har et godt forhold, og vi kan tale sammen om alt.