Noah vandt over kræften

På vej hjem fra ferie i Colorado i august 2011, bad Noah sine forældre om at holde ind til siden. Han skulle tisse. Familien kørte på en temmelig befærdet landevej, men Noah kunne ikke holde sig, sagde han. Han var ni år gammel og han havde ikke vist tegn på at være syg lige indtil den dag.

Læs også: Danmark på prærien. Ude og Hjemme besøger Elk Horn

-Vi ventede længe på Noah, men han kunne ikke tisse. Ingenting kom ud og han græd, fordi det gjorde ondt at prøve, fortæller Noahs mor 39-årige Carrie Peteresen, der er uddannet sygeplejerske, men nu ejer og driver butikken Daisy Girl i Elk Horn.

Kunne ikke tisse

På grund af sit virke som sygeplejerske, var Carrie sikker på, at hendes søn blot havde en slem blærebetændelse. Derfor ventede hun med at tage Noah til lægen, selv om han blev ved med at have problemer. Efter ti dage græd Noah hver gang han skulle tisse. Pillerne mod blærebetændelse havde ikke virket. Det gjorde stadig ondt, og da Carrie testede den smule urin der kom ud, var der ingen infektion, men blod i urinen. Det fik Carrie til at bestille en ultrasound hos familiens læge dagen efter. Lægen kunne se, at Noahs blære var helt fuld, og at han havde svært ved at tømme den, fordi der sad en lille knude i vejen. Knuden kunne være kræft, mente lægen, som derfor sendte Noah videre til en urolog på Childrens Hospital Iowa.

Læs også: Danmark på prærien Del 2. Fra bølle til borgmester.

-Det var surrealistisk. Jeg havde lige mistet min far. Han døde af kræft i bugspytkirtlen kun 59 år gammel, og jeg kunne slet ikke rumme, at min søn fik den samme sygdom. Jeg var så bange, fortæller Carrie.

På hospitalet kunne urologen se, at Noahs tumor sad som en prop på en snor, som var vokset fast på hans prostatakirtel og spærrede urinvejen. Derfor kunne Noah ikke tisse. Radiologen som samme dag scannede Noah mente med 90% sikkerhed, at der var tale om en harmløs tumor, men da Noah blev opereret, var beskeden ikke længere så positiv. Noah havde en meget sjælden kræftform kaldet Botryoid Rhabdomyosarcoma. Den form for tumor ligner en klase vindruer og den opstår ofte i kroppens hulrum så som blære og skede.

Svært at forklare sit barn

-Det var svært at fortælle Noah, at han havde kræft som morfar. Hvordan skulle vi få ham til at tro på, at han kunne overleve, når morfar lige var død? Jeg forklarede ham, at morfar havde en kræft, som ikke kunne kureres, men at hans kræft godt kunne. Carrie kunne ikke sige det, husker 49-ååre Kevin Petersen, der arbejder som landskabsgartner og træbeskærer.

Lå i koma under kemobehandlingerne

Noah fik kemo 1 gang om ugen i 43 uger, og hver 3. uge var det en særlig stærk kemo, som han blev meget syg af.

-Det var frygteligt at være vidne til. Noah brækkede sig konstant i 24 timer, efter han fik den stærke kemo.. Lægerne sagde, at de aldrig før havde set et barn blive så syg af kemo, og de sørgede derfor for, at han sov tungt på sovemedicin, så han ikke skulle udsættes for det voldsomme ubehag. Kun i søvne brækkede han sig ikke. I alt fik han 14 portioner af den voldsomme kemo, og da det var slut ventede 7 ugers stråling med en halv times stråling hver dag.

foto: Familien Petersen gik med huer, for at Noah ikke var den eneste.

Læs også: Danmark på prærien Del 4. katten Lucky mistede to ben og sin hale.

Noah husker tydeligt den store maskine, han skulle ligge i, når han fik stråler.

-Det var lidt ensomt at ligge der. Den var kæmpe stor og lignede et rumskib, men jeg var ikke bange, siger den modige 11-årige dreng Noah. Noah fik sin sidste behandling i juni 2012, og hans hår vendte hurtigt tilbage på hans hoved, blot i en ny farve. Før var Noah blond som sine søskende og som de fleste danske børn.

Kan fejre 12 års fødselsdag rask

Om en uge fylder han 12 år og det er ikke til at mærke på ham, at han har været igennem et langt sejt sygdomsforløb. Han passede sin skole så godt kan kunne, mens behandlingen stod på, og børnene i hans klasse sørgede for at vise Noah, at de bakkede op om ham ved at gå med t-shirts med påskriften: Hang tight in the fight. Deres forældre sendte breve med penge til Noahs forældre, der i starten måtte betale 20% af hospitalsregningerne selv. Heldigvis dækkede deres sygeforsikring 100% efter et stykke tid, men uden støtten fra byens folk var den lille familie ikke kommet så godt igennem krisen.

-Folk kom med mad til os, og pengene, som de sendte, brugte jeg på benzin. Der er en times kørsel til hospitalet, og vi kunne ikke bo der, så vi kørte frem og tilbage flere gange om ugen i et helt år. Det havde vi ikke selv haft råd til, fortæller Carrie.

Læs også: Danmark på prærien Del 5: Darla var nær død i brand. Alle sagde farvel til mig.

Hun og resten af familien er taknemmelige for alt den støtte, som de har modtaget fra venner, familie og naboer i den danske by Elk Horn. Carries danske veninde Anette designede den t-shirt, som folk købte for at støtte Noah. Nu er Noah tilbage på skolen hos kammeraterne. Han skal stadig til tjek hver 3. måned, men alt ser lyst ud. Kræften har ikke bredt sig og Noah er atter en sorgløs dreng.

Foto: Noah med sin mor Carrie med udsigt over familiens marker i Elk Horn, Iowa

Noahs oldefar emigrerede fra Danmark til USA i 1887 21 år gammel. Han var født i Søby på Ærø i 1866. Sammen med en gruppe danskere var han med til at bygge byerne Elk Horn og Kimballton, hvor man stadig holder danske traditioner ved lige.
Carrie er dansk på sin mors side og er født Nielsen, men har taget sin mands navn. Begge Kevins forældre var danske, og han har fætre i både Faaborg, Silkeborg, Ærø og Odense.