Nybagt mor fik et tegn på sin dødssyge drengs bryst: Skytsengel holder øje med min søn

Emma og Filip var lykkelige, da deres andet barn, Benjamin, blev født i december 2017. Fødslen gik fint, og tilsyneladende var drengen frisk og rask.
Dagen før Emma skulle hjem til Trollhättan lidt nord for Göteborg fra sygehuset, sad hun med sin lille dreng i sine arme, og kiggede kærligt på ham.
Men pludselig stivnede den nybagte mors blik.
På brystet af Benjamin tegnede røde blodkar omridset af et lille hjerte, men efter 15 sekunder var det væk igen.
Dagen efter fik de nybagte forældre beskeden om, at Benjamin var født med en hjertefejl.
– Jeg så det som et tegn, og heldigvis nåede jeg med min mobiltelefon at få et billede af hjertet. Ellers havde ingen troet mig. Jeg er overbevist om, at hjertet blev tegnet af en godhjertet skytsengel, som holder øje med min søn og passer på ham, siger 24-årige Emma Sundebäk.
Ingen uro
Hun og Filip Eriksson mødtes via Facebook, og i 2015 blev de forældre til datteren Tindra. Graviditeten gik glat, og Tindra viste sig at være verdens nemmeste og gladeste pige. Det var næsten for godt og nemt til at være sandt.
Parret følte sig forkælet af al den medgang, og to år efter var Emma gravid igen. Benjamin skulle fødes i december 2017, men denne gang gik graviditeten ikke så nemt.
Allerede i uge seks fik Emma voldsomme migræneanfald med opkast. Hun følte det næsten som en straf for, at den første graviditet var gået så smertefrit.
Men i december 2017 kom Benjamin til verden – 4 kilo stor, og alt føltes fint. Den 17. december skulle mor og barn udskrives. Men på grund af en lille mislyd ved drengens hjerte besluttede lægerne, at de ville undersøge ham og derfor beholde ham lidt længere.
– Drengen trivedes, og han spiste godt. Jeg følte ingen form for uro, fortæller Emma.
Men pludselig begyndte Benjamins puls at blive svagere, og lægerne besluttede at scanne ham med ultralyd.
Skulle opereres
Dagen før de skulle hjem, lå mor og søn i sengen, da hun fik øje på det lille hjerte, som blev formet på drengens nøgne brystkasse. Hun tog et billede af det, og efter de 15 sekunder var det væk igen. Bagefter kunne Emma ikke glemme hjertet og fortalte Filip om det.
Den følgende dag blev Benjamin scannet som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og bagefter kom to alvorligt udseende læger ind på stuen til Emma. Hun fornemmede, at noget var galt, og den ene af lægerne sagde: – Benjamins hjerte har brug for hjælp. Vi har konstateret en alvorlig fejl ved hovedpulsåren aorta.
Den chokerede mor fik at vide, at drengen skulle overflyttet til hospitalet i Gøteborg, hvor han kunne blive opereret af eksperter.
– Det var en underlig følelse, som om alt omkring mig bevægede sig, mens tiden og jeg stod stille. De satte kanyler og slanger i Benjamin, og jeg græd, så tårerne trillede, siger Emma.
Hun ringede til Filip og fortalte, at situationen var alvorlig.
Fra sund til dødssyg
Alt var kaotisk, og der var et hav af læger og andet personale omkring Emma. Hun fik at vide, at Benjamin behøvede medicin, men at den var så stærk, at han risikerede at holde op med at trække vejret.
Emma følte det, som om al luft blev suget ud af hende. Hun vidste, at lægerne ville gøre alt for hendes nyfødte, men ingen kunne love, at han ville overleve.
Emma måtte indse, at hendes søn på få timer var gået fra at være en sund og frisk lille dreng til en dødstruet baby. Benjamin blev i kuvøse overflyttet til Dronning Silvias børnehospital i Gøteborg, mens Emma og Filip tog hjem for at pakke og anbringe Tindra hos bedsteforældrene. Datteren kunne ikke komme med, fordi hun netop havde været forkølet og derfor risikerede at smitte sin lillebror.
– Det var en håbløs situation. Tindra kunne ikke forstå, at vi efterlod hende, men vi havde intet andet valg, siger Emma.
En rigtig fighter
På hjerteafdelingen på hospitalet lå Benjamin på stue sammen med fire andre børn. Han så rolig og fredfyldt ud, da forældrene kom.
På én eller anden måde lykkedes det Emma at amme sønnen, og det tog lægerne som et godt tegn. Det var usædvanligt for et så sygt barn at kunne spise. Alle sagde, at Benjamin var en rigtig fighter.
Emma og Filip sov i et forældreafsnit, men klokken 5 næste morgen stod de atter ved deres søns seng.
Lægerne var bekymrede. Benjamins tilstand var stabil, men livstruende.
En hjertekirurg fortalte som den naturligste ting i verden, at man ville åbne den lille dreng brystkasse og derefter operere den beskadigede pulsåre. Lægen fortalte også, at man med et positivt resultat havde opereret børn med langt alvorligere hjertefejl. Det trøstede Emma og Filip.
Operationen skulle finde sted den følgende dag, og ventetiden føltes både forfærdelig og surrealistisk. Emma og Filip anede ikke, om det ville blive deres søns sidste dag i live. Men de havde intet valg. Uden en operation ville Benjamin dø.
Den allerbedste jul
– Ventetiden var ulidelig. Jeg følte en knugende angst, da de trillede bort med Benjamin mod operationsgangen. Han var bare fem dage gammel, og jeg frygtede, at jeg havde set ham i live for sidste gang, siger Emma.
Hun og Filip tog hjem til datteren Tindra for at få tankerne lidt på afstand. De købte slik til hende og forsøgte at få dagen til at ligne alle andre.
De vågnede ud på natten, da telefonen ringede. Det var kirurgen med en besked om, at operationen var gået godt.
Det eneste, Emma kunne få sagt, var: ”Lever han?”. Da hun fik det bekræftet, sagde hun grædende ”jeg elsker dig” til kirurgen. Derefter ringede Emma rundt til familien og fortalte den glade nyhed.
– Inden da havde jeg haft både dåb og begravelse i tankerne, siger Emma.
Tilbage på hospitalet i Gøteborg mødte forældrene igen Benjamin. Med en maskines hjælp trak han vejret. Men det vigtigste var, at han levede. Den kommende jul blev den bedste i familiens liv. Alle følte en enorm glæde og lettelse, selv om Benjamin skulle blive på hospitalet til den 30. december.
– Jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på det røde hjerte, der blev formet på Benjamins brystkasse. Det var som en advarsel og et tegn til os. Jeg ryster, når jeg tænker på det. Det var helt sikkert Benjamins skytsengel, der på den måde fortalte, at hun holder øje med ham, siger Emma.