Nyfødt død efter forfærdelig fejl: Glemte at tænde respirator

- Fuck, jeg glemte at tænde for den!
Sådan lød udbruddet fra den skotske sygeplejerske Craig Wilson, da han vendte tilbage fra sin pause på ’Princess Royal Maternity Hospital’ i Glasgow den 14. august 2013.
Det, han havde glemte at tænde for, var ilten til en respirator, som skulle hjælpe med at holde en for tidligt født dreng i live.
Kollega opdagede fejl
Craig Wilsons kollega, Christine McInally, opdagede for sent, at drengen var helt kold, og gjorde straks Craig opmærksom på det.
1-årig styrtet i døden: Mor aborterer i chok
Desværre stod den nyfødtes liv ikke til at redde.
Drengen, som blev født 13 uger for tidligt, døde senere samme dag, efter at flere af hans organer et efter et var stoppet med at fungere. Han havde ellers været i helbredsmæssig bedring i kuvøsen inden den fatale fejl.

Det var her, på Princess Royal Maternity Hospital, at den forfærdelige tragedie fandt sted.
2-årig dræbt af alligator ved Disney World
Har nægtet sin skyld i 3 år
Trods sit udbrud på hospitalsstuen har Craig Wilson siden nægtet i retten, at det var ham, som glemte at tænde for respiratoren. Han har i stedet sagt, at den var tændt, da han forlod stuen, og at en anden må have slukket for den.
Christine McInally har dog hele tiden holdt fast i, at hun hørte Craig Wilson sige ‘et bandeord og så ordene: Jeg glemte at tænde for den’ på den skæbnesvangre dag.
2-årig død efter leg på kirkegård
Og i mandags – tre år efter ulykken – indrømmede Craig Wilson så til sidst, at det var ham, der var skyld i den forfærdelige forglemmelse.
Han siger nu, at han huskede forkert, og nægter, at han har prøvet at dække over sin skyld. Retssagen fortsætter, og det er endnu uvist, hvilken straf Craig Wilson imødegår. Det skriver The Mirror.
Her sker de fleste babyulykker:
Her sker de fleste babyulykker

