Nyfødt lå alene på hospitalet: Forladt af mor

29. november 2016 af Sofie Twisttmann. Foto: Gregers Overvad og privat

Nyfødte Emmalynn blev forladt af sine forældre, navnløs og syg. Hun lå på hospitalet, helt alene og ventede kun på døden. Det kunne sygeplejerske Cori Salchert ikke bære. Hun adopterede den lille pige og gav hende kærlighed til det sidste. – For ingen børn skal dø alene.

På kirkegården i Sheboygan, Wisconsin, USA, er der et særligt område kun for spædbørn. Her står et lavt, hvidt stakit, der indrammer et lille gravsted.

På stenen står der med sorte bogstaver ”Emmalynn Salchert 8. august – 27. september 2012”.

– Min lille pige levede kun 50 dage, fortæller Cori Salchert, 51.

Forladt på hospitalet

For Cori er kirkegården ikke et vemodigt og sørgeligt sted, men et sted hvor man kan komme og mindes.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg kan sidde her og græde over Emmalynn, og for at hun kom til at betyde noget for nogen, mens hun var her, siger Cori rørt.

Forladt af sine forældre som spæd: Nu er han de syge børns helt

For det lå ikke i kortene, at Emmalynn skulle elskes. Da Cori mødte hende første gang på hospitalet, var hun helt alene. Hun var forladt af sin mor og far og havde end ikke et navn.

– Havde vi ikke taget hende til os, ville hun leve og dø på hospitalet uden at blive husket, savnet eller elsket, siger Cori.

Hun skulle med hjem

Synet af den to uger gamle pige, der var så yndig og kær, gjorde Cori helt overvældet af moderlige følelser.

Efterlod baby med Downs: Ville kun have tvillingesøsteren

– Hvem kan ikke elske dig?, tænkte hun og tøvede ikke et øjeblik med at tage den lille baby i sine arme, knuge hende ind til sig og nusse og kysse hendes små fingre.

Hendes spinkle krop målte knap 40 centimeter, og hendes lille hoved, der ikke var meget større end en tennisbold, var dækket af to små huer, så hun kunne holde varmen.

– Hun var som en lille dukke, og jeg forelskede mig i hende med det samme, så hun skulle bare med mig hjem, siger Cori.

Og det kom Emmalynn, som de kaldte hende, blot to dage senere. Fra at have ingen familie var hun pludselig den mindste i en søskendeflok på ni i familien Salchert.

Ingen fortrydelse

Cori og hendes familie har gjort til deres opgave at tage forladte børn, der er døende eller har livsforkortende diagnoser til sig. De giver dem kærlighed, omsorg og et godt liv, så længe de er i live.

Emmalynn var det første barn, som familien tog under sine vinger. Hun var født uden hjerne og havde kun hjernestammen.

Hund redder hittebarn

Det gjorde, at hun kunne føle og mærke, men at hun hverken kunne høre, tale eller se, og ifølge lægerne var der intet håb for hende. Så Cori vidste, at barnet ville dø tidligt.

– Vi kunne have beskyttet os selv fra tårerne og smerten, hvis vi ikke havde sagt ja til hende. Vi kunne ikke ændre på, at hun skulle dø, men vi kunne sørge for, at hun havde et godt liv, mens hun var her. Ja, det er hårdt at elske nogen, du ved, du ikke kan være sammen med ret længe, men jeg har aldrig fortrudt det, siger Cori.