Nyforelsket og dødssyg: Kærligheden var den bedste medicin

Det latinske ord for skæbne – fatum – er indgraveret i en sølvring, som Simon Johansson, 31, altid bærer. Den fik han af sin elskede, 35-årige Anna Wahnström, på valentinsdag i 2016, blot måneder efter de mødte hinanden for første gang.

Simon, der kort forinden var blevet single, var på desperat boligjagt, da han ved en fremvisning af en lejlighed mødte ejendomsmægleren Anna. Hun tænkte med det samme, at Simon var ufattelig sød, og følelsen var gengældt.

Læs også: Gammel kærlighed ruster aldrig

Klikkede øjeblikkeligt

Da Simon skulle underskrive købet af den nye lejlighed, mødte han op i god tid, så han kunne sidde og snakke med Anna. De klikkede øjeblikkeligt, og da Simon blev tilbudt at se lejligheden igen, inden han skulle flytte ind, indledte de en sms-samtale, der hurtigt blev mere og mere personlig. Det endte med, at de aftalte at date, og derfra gik det stærkt – og i to uger var de sammen uafbrudt.

– Jeg kunne mærke, at Simon var manden i mit liv. Han var så omsorgsfuld og sød, og jeg begyndte at tænke, at han en dag skulle blive far til mine børn, husker Anna.

Simon havde det på samme måde:

– Det føltes så indlysende, at jeg havde mødt den rette.

Underlige symptomer

Men en morgen i november 2015 nogle uger efter deres første møde vågnede Anna med en bankende følelse i hovedet. Hun havde i lang tid følt sig træt og havde haft mærkelige symptomer, f.eks. var hendes fødder på få år vokset tre skostørrelser.

Men lige da hun vågnede, tænkte hun, at det flimrende syn, kvalmen og smerten kom fra et migræneanfald. Simon var ved Annas side, og sammen fik de ringet til lægen, som opfordrede dem til straks at tage på hospitalet. Her scannede lægerne Annas hoved, og det viste sig, at hun havde en tumor på størrelse med et æg i hjernen. Den skulle fjernes med det samme.

– Kræft har altid været min største skræk, men da jeg fik beskeden, var jeg ikke bange. Jeg tænkte mest på min mor, der var kollapset på gulvet, og Simon, der græd, fortæller Anna.

Læs også: Bryllup betalt af fremmede: Gommen fik kræft

Fra nyforelsket til dødssyg

Da hun var indlagt på hospitalet, havde lægerne ikke den fjerneste idé om, at Simon og Anna blot lige havde mødt hinanden. De tænkte, at Simon nok var hendes mand. Men de to behøvede heller aldrig tage samtalen om, hvorvidt de var kærester eller ej.

– Men jeg var lidt bekymret for vores forhold, og hvordan det skulle gå os. Det var meget, Simon pludselig skulle stå med, siger Anna.

En mindre hengiven og omsorgsfuld person havde måske valgt at smutte. At gå fra at være nyforelsket til at skulle tage sig af en alvorligt syg kæreste, som man kun lige er ved at lære at kende, er ikke noget, alle kan klare. Men for Simon stod det klart, at han skulle støtte og være der for Anna. Han var allerede smaskforelsket.

– Det var ikke en mulighed ikke at blive hos Anna. Heldigvis havde jeg ferie, så jeg kunne være hos hende dag og nat, siger han.

– For mig var kærligheden den bedste medicin. Jeg længtes efter at blive rask, så jeg kunne komme i gang med et liv sammen med Simon, siger Anna.

Læs også: Frederikkes mor er paranoid skizofren: Jeg satte mig selv til side

Blind

Næste morgen, da Anna vågnede på sygehuset, var hun blind på venstre øje. Det viste dig, at tumoren havde siddet i hendes hjerne alt for længe og havde forårsaget en blødning. Det var også tumoren, der var skyld i Annas træthed og voksende skelet. Blødningen i hjernen var man imidlertid nødt til at stoppe, før tumoren kunne fjernes.

Dagen efter var Anna også blind på højre øje, og lægerne kunne ikke sige, om Anna nogensinde ville få sit syn tilbage. Efter operationen kunne Anna se lidt igen, men hendes synsfelt var blodrødt, og alt, hvad hun så, var forvrænget. Anna troede, det værste var overstået, efter at tumoren var fjernet, men hun tog fejl.

Læs også: Jørgen efter kræftdiagnose: Det værste er at miste kærligheden

Tæt på døden

Efter to uger på intensiv fik hun et slagtilfælde, der lammede hende. Hun blev også ramt af meningitis, før hun blev udskrevet efter nytår. Men det blev ikke det sidste. Nogle dage efter at være kommet hjem fik hun meget ondt i hovedet og tog lidt ekstra morfin mod smerterne. Da Simon kom hjem, troede han, at Anna sov, og lod hende være. Først næste morgen fandt han ud af, at hun var bevidstløs.

– Jeg kan stadig få dårlig samvittighed over, jeg ikke undersøgte, om hun var okay, siger Simon.

Med ambulance blev Anna hastet på hospitalet igen. Denne gang havde en bakterie forårsaget en betændelse, og det var uvist, om hun nogensinde ville vågne igen.

Læs også: Troede ikke, hun kunne få børn: Gravid med underboen

Nedsat syn

Men mod alle odds kom Anna ovenpå igen. Hendes syn blev langsomt forbedret, indtil det stabiliserede sig på det niveau, det er i dag. Anna kan læse stor tekst, men hun kan ikke bedømme afstand og kan kun se langs sin næseryg. Flere gange er hun gået direkte ind i dørkarme, og hun har svært ved at bevæge sig rundt, hvor der er mange mennesker.

Simon kom aldrig til at flytte ind i sin nye lejlighed. Han flyttede direkte hjem til Anna. I raketfart udviklede de sig fra at være nyforelskede til at kende hinanden i dybden.

– Han har været fantastisk, min klippe og en stor støtte både for mig og mine forældre. Selv fattede jeg ikke, hvor syg jeg rent faktisk var, siger Anna.

– Simon tog hånd om mig. Han madede mig og vaskede mig. Han har set mig, mens jeg var allermest sårbar. Der var ingen facade at holde, siger Anna, der kort tid efter, hun var kommet på benene igen, tænkte på at få børn.

Læs også: Ægte kærlighed: Fulgtes ad i døden efter 62 års ægteskab

Skæbnen

Både Simon og Anna vidste, at de ville være forældre, men Annas sygdom har betydet, at hun ikke kan blive gravid på naturlig vis. Heldigvis lykkedes en kunstig befrugtning i første forsøg, og i dag har parret sønnen Elton. Anna er lige nu sygemeldt. Hun kan ikke fortsætte arbejdet som ejendomsmægler, da hun ikke længere kan køre bil. Simon er ved at uddanne sig til sygeplejerske.

– Annas sygdomsforløb inspirerede mig. Jeg følte, at plejesektoren er det rette for mig, siger han.

De er begge enige om, at skæbnen førte dem sammen.

– Det bedste i mit liv kom i den værste stund. Jeg ville ikke ændre en ting, for det var meningen, at alting skulle blive sådan her, siger Anna.