Nygifte Michele fik et chok: Min mand har HIV

Juleaften plejer der at være skruet helt op for julehumøret og den gode stemning. Men sådan er det ikke i år. Micheles mand, Rasmus, er indlagt på Hvidovre Hospital. Lige siden parrets bryllupsrejse tilbage i september har han haft vejrtrækningsproblemer, oplevet vægttab og været skidt tilpas.

Michele er derfor ved at forberede den store julemiddag, som skal spises på hospitalet. Julemusikken bliver afbrudt af telefonen.

– Det er Rasmus, der er meget ked af det, og som siger, at jeg skal komme alene ud på hospitalet med det samme, fortæller Michele.

Michele kører til Hvidovre. På en af stuerne sidder Rasmus på en stol helt ovre i hjørnet med et iltapparat ved siden af sig. Han græder.

– Og så bliver døren bag mig lukket. Først dér opdager jeg, at overlægen også er til stede. Hun beder mig sætte mig ned. Jeg bliver rædselsslagen og beder hende fortælle, hvad der foregår, husker Michele, der forventer, at Rasmus har fået en dødsdom.

LÆS OGSÅ: Anne blev smittet med hiv, men smitter ikke

Min verden gik i stå

Da Michele har sat sig, springer bomben: Rasmus har hiv.

– Og så går min verden i stå. Jeg tænker ikke noget, og det hele er så uvirkeligt. Jeg kan bare se, at Rasmus er ved at dø, fortæller Michele.

Før hun når at stille nogen spørgsmål, fastslår lægen, at Rasmus ikke skal dø. Efter en tid kommer Micheles næste bekymring:

– Kan vi få børn?

Det er kun et halvt år efter, at Michele og Rasmus er blevet gift, og parret har allerede talt om, hvor mange børn de kunne tænke sig. Den drøm holder lægen i live og siger, at de godt kan få børn. Det skal bare ikke være lige nu.

– Hvad med mig? spørger Michele.

Straks ser lægen mere kritisk ud:

– Ja, det er så det næste, siger hun og foreslår, at Michele testes en anden dag, fordi risikoen for, at hun skal give to dårlige nyheder på selveste den 24. december, er stor.

Michele har dog allerede glemt alt om kravlenisser og andesteg, så hun får overtalt lægen til at udføre testen med det samme.

LÆS OGSÅ: Tina havde aids i udbrud - hun troede, det var en dødsdom, men det endte som en gave for livet

Du må ikke gå fra mig

I ventetiden sad parret og holdt om hinanden.

– Han sagde flere gange, at jeg ikke måtte gå fra ham, fortæller Michele.

– ”Gå fra dig? Vi er lige blevet gift. Jeg kunne aldrig finde på at gå fra dig,” beroligede hun sin mand.

Så kom svaret på Micheles test: negativ.

Fra Kos til kaos

Michele Evers Poulsen og Rasmus Nielsen mødte hinanden i påsken 2012 og blev gift den 7. september 2013. Ugen efter gik bryllupsrejsen til Kos, og her blev Rasmus syg.

– Det føltes, som om mine lunger krøllede sammen, Vi skulle have været ude og dykke, men måtte aflyse, og en aften ville vi gå ind til byen, men måtte stoppe op og tage en taxa tilbage. Jeg kunne ikke få luft og en tilkaldt vagtlæge gav mig medicin mod lungebetændelse, fortæller Rasmus.

Da det nygifte par kom hjem fra bryllupsrejsen, opsøgte Rasmus igen en læge og fik medicin mod astma. Den hjalp ikke, og hans tilstand blev forværret.

– Jeg troede, det bare var ”mandeinfluenza”. Så efter at han havde ligget på sofaen i flere dage, sagde jeg, at nu måtte han sgu gerne rejse sig og komme i sving, fortæller Michele.

Men det kunne Rasmus ikke. Han kunne ikke stå på benene. Han havde 40 i feber.

Var døden nær

Onsdag den 18. december var den helt gal. Den ellers veltrænede Rasmus havde ingen energi tilbage i kroppen. Han var helt drænet, både fysisk og mentalt.

– Jeg følte, at hvis jeg lagde mig til at sove, ville jeg ikke vågne igen, husker Rasmus.

Michele og Rasmus kørte derfor til Glostrup Hospital, hvor han blev indlagt akut, fordi han manglede ilt i kroppen. Hans bekymring om ikke at vågne igen bekræftede lægen. Hvis Rasmus havde lagt sig til at sove hjemme på sofaen i Albertslund den aften, ville han have været død.

Juleaftensmorgen blev Rasmus overflyttet til Hvidovre. Her stillede sygeplejeren alle mulige spørgsmål, der både var provokerende og mærkelige i Rasmus’ hoved, nemlig spørgsmål som ”har du delt kanyler med nogen?”

Til sidst spurgte hun, om hun måtte tage en hiv-test. Rasmus’ eneste tanke var: ”Ja, hvis det kan få dig til at stoppe alle de dumme spørgsmål.”

Da sygeplejersken endelig kom, havde hun to læger med. Han forstod, at det ikke var gode nyheder, de kom med.

Hemmeligheden måtte ikke slippe ud

Da Rasmus blev udskrevet fra hospitalet den 2. januar 2013, havde han ikke lyst til besøg. Han var bange for folks reaktioner. Og der var da også grund til bekymring:

– Den første, ud over Micheles forældre, jeg fortalte det til, var min barndomsven, som jeg følte, jeg kunne betro mig til. Da jeg sagde det, var hans første reaktion ”ad”. Lidt efter fik han ondt af mig og troede, jeg skulle dø, husker Rasmus, der begyndte at isolere sig hjemme.

Han var dog nødt til at komme ud, når det var tid til kontrol på Hvidovre Hospital. Hver gang frygtede han at møde nogen, han kendte. Det var angstprovokerende. Men for Rasmus måtte hemmeligheden ikke slippe ud, fordi han var bange for, at omverdenen ville skubbe ham væk, hvis de hørte om hans sygdom.

En stor lettelse

For Michele var det frustrerende at skulle holde sygdommen hemmelig, og hun følte sig alene med sine tanker. Ikke engang Rasmus kunne hun dele dem med.

– Jeg turde ikke snakke med Rasmus om det, fordi jeg var bange for at gøre ham ked af det. Hver dag, når jeg kom hjem, skulle jeg lige vurdere hans humør, og hvis det var dårligt, gik jeg på listefødder.

Fire år skulle der gå, før Rasmus valgte at stå frem.

– Det var ligesom at tage en rygsæk på 30 kilo af, så meget lettede det, fortæller Rasmus.

Blog, foredrag og information om hiv

Michele har valgt at skrive en blog, hvor hun skriver åbent om parrets historie og samtidig informerer om hiv.

Rasmus holder blandt andet foredrag om sygdommen, hvilket der lige kan blive tid til ved siden af en travl hverdag med egne virksomheder sammen med Michele, familieliv og motion.

– Rasmus er blevet langt mere impulsiv, nok fordi han har været så tæt på døden, fortæller Michele, som har fået en mand, der har ændret sig på mange måder.

– Den negative side ved det har været, at det også har spillet ind på familielivet. Rasmus gik fra at være manden, jeg forelskede mig i, til at være en helt anden, så vi har haft vores kampe og går i dag i parterapi, fortæller Michele.

– Det nytter ikke noget at give op, når vi i dag har tre skønne børn og drømmer om at være sammen.