Passede sin alkoholiserede og døende mor: Jeg følte skyld

Som en kærlig og omsorgsfuld datter gjorde Mette Kiib Søborg alt, hvad hun kunne, for at støtte sin syge og alkoholiserede mor. Hun passede og plejede hende døgnet rundt – selv om moderen med sin tilgang til livet altid havde gjort det svært for Mette. Alligevel svigtede datteren ikke sin mor på noget tidspunkt.

Mette droppede uddannelse, job og samvær med vennerne for at være hos sin mor, der ikke selv kunne klare sig.

Da moderen døde, tirsdag den 24. juni 2014 på Aalborg Sygehus efter 14 dage i koma med datteren konstant ved siden af sygesengen, var Mette dybt ulykkelig. Hun låste sig inde i moderens lejlighed i flere dage, og intet kunne få hende uden for døren. Bag nedrullede gardiner forsøgte hun at bearbejde tabet og savnet. Hun havde ikke engang overskud til at spise, og hun havde ikke kontakt til nogen.

Men det var ikke kun sorgen over moderens død, der nagede. Mette havde dårlig samvittighed og var fuld af selvbebrejdelse. Hun mente, at hun kunne have hjulpet sin mor endnu mere, og måske endda have fået hende ud af misbruget.

Mette havde i flere år tilsidesat alle personlige interesser for at kunne være hos sin stadig mere syge mor.

– Min mor havde ikke noget let liv, efter at hun som 26-årig blev invalideret ved en trafikulykke. Hun blev afhængig af medicin, og senere begyndte hun at drikke. Min bror og jeg kom i familiepleje, og jeg fik en dejlig plejefamilie. Men jeg mistede aldrig kærligheden til min mor, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Min søn får en bedre barndom på Ærø

Svære år

Sammen med sin kæreste er Mette ved at indrette sig i en lejlighed i Sædding ved Esbjerg, hvor parret netop er flyttet ind. De mødtes over internettet, mens Mette boede i Aalborg, og flytningen i november 2014 til den vestjyske by fik stor betydning for den 21-årige pige.

I Esbjerg fik Mette nemlig kontakt til hjælpeforeningen Headspace, der er et rådgivningstilbud for børn og unge med problemer i livet. Det var samtaler med en rådgiver fra Headspace, der mentalt sendte Mette i den rigtige retning.

– Jeg kan nævne talrige eksempler på, at min mor med sin måde at leve på og sit misbrug gjorde det svært for mig, specielt i mine år som teenager. Alligevel var båndet til min mor så stærkt, at jeg efter hendes død sank ned i et dybt og mørkt hul. Tre år før min mors død mistede jeg min biologiske far. Men forholdet til ham var et andet, og hans død gjorde ikke ondt på samme måde, siger Mette Kiib Søborg.

Hun har ikke ét eneste foto af sin mor, bortset fra et gulnet avisudklip. I en artikel i en nordjysk avis i februar 2001 fortalte Mettes dengang 35-årige mor, Birgitte Kiib Jensen, at hun på grund af sin sygdom var tvunget til at sende sine to børn i pleje.

”Mit liv består af min stue, min læge, min fysioterapeut og et par timer på fristedet i Støvring”, fortalte den ulykkelige mor dengang siddende i en kørestol og med 7-årige Mette på skødet. På det tidspunkt var den lille pige anbragt i frivillig pleje og besøgte regelmæssigt sin mor. Da var det endnu ikke gået op for Mette, at hendes opvækst ville komme til at byde på store udfordringer på grund af moderens alkohol- og medicinforbrug.

Mette har ingen billeder af sin mor – kun dette avisudklip fra 2001.

Dåseøl

– Jeg husker, at når jeg som 10-årig var på besøg hos min mor, fik jeg overdraget ansvar for indkøb, rengøring og andet husligt. Det var ikke let, når mor samtidig dirigerede med en øl i hånden. Men helt galt gik det i 2007, da hun mistede sin nye mand. De boede på en gård, som mor måtte fraflytte, fortæller Mette.

I en lang periode derefter havde moderen ikke fast bopæl, men boede hos forskellige venner og bekendte i Aalborg. Når Mette skulle på besøg, anede hun ikke, hvor hun skulle bo. Mettes mor drømte om at finde en lejlighed, hvor Mette kunne få sit eget værelse, men det skete ikke. Da moderen endelig i 2012 fik sin egen, handicapvenlige lejlighed i Aalborg, gik hendes misbrug af alkohol op for Mette. Det var pinligt, når de to skulle på besøg hos andre, og moderen altid skulle have øl med. Hun drak dåseøl, og Mette kan stadig få kuldegysninger ved lyden af en dåse, der bliver åbnet.

Mette husker også, at moderen engang dukkede uanmeldt op hos datterens plejefamilie til Mettes fødselsdag. Da var moderen så beruset, at hun faldt i søvn ved bordet efter at have skældt Mettes dejlige og vellidte plejeforældre ud.

Men der var også tidspunkter, hvor mor og datter havde det godt. Mette tog sin mor i kørestol med rundt i Aalborg, og de hyggede sig sammen.

– Jeg besluttede på et tidspunkt at rejse til Belgien og arbejde. Jeg ville væk fra det hele. Min mere og mere syge mor fyldte næsten alt i mit liv. Men efter to måneder rejste jeg hjem igen og flyttede ind hos mor. Det var i april 2014. Jeg elskede hende jo på trods af alt, og jeg følte ikke, jeg kunne svigte, selv om hun gjorde livet svært for os begge, siger Mette.

I sommeren 2014 var det blevet et fuldtidsarbejde for hende at passe sin mor. Mindst en gang om ugen måtte hun ringe efter en ambulance, der bragte den syge kvinde på hospitalet. Mette gik aldrig i byen, og hun var aldrig ude at spise eller hygge sig med sine venner, fordi hun ikke ville lade sin mor være alene.

I juni 2014 blev Birgitte Kiib Jensen endnu en gang indlagt på sygehuset. Her lå hun i koma i 14 dage, inden hun døde. Mette var konstant hos hende, og moderens død sendte hende mentalt ned i et sort hul. Mette isolerede sig i moderens lejlighed og bildte sig selv ind, at hun havde svigtet.

– Nogle vil mene, at det måtte være en lettelse for mig at slippe for ansvaret for min mor. Men hendes død var ikke en lettelse, tværtimod, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Malenes sejr: Jeg bestod som mor

Som 7-årig blev Mette sendt i pleje. Hendes mor kunne ikke passe hende.

Totalt forvirret

Hun havde opgivet alt i sit eget liv for at hjælpe sin mor, inklusive job, uddannelse, venner og meget andet. Pludselig stod hun helt tom tilbage med en sorgfuld fornemmelse af, at hun alligevel havde svigtet.

– Jeg kunne ikke slippe tanken om, at jeg kunne have stoppet min mors alkoholmisbrug, hvis jeg havde gjort mere. Jeg var psykisk totalt forvirret efter hendes død.
Når nogen spurgte, hvordan jeg havde det, om jeg var ked af det, glad, sur, lettet eller noget andet, anede jeg ikke, hvad jeg skulle svare, siger hun.

I Esbjerg fik den nordjyske pige kontanthjælp og kom i kontakt med et uddannelsescenter. Takket være Headspace kom hun desuden i jobtræning i et shippingfirma. Men rådgivningstilbuddet gjorde mere end det. Mette havde brug for nogen at tale med om de problemer og de selvbebrejdelser, hun kæmpede med. Headspace stillede en rådgiver til rådighed, og langsomt gik det fremad for den 21-årige, forældreløse pige. Mette fik lige så stille opbygget sin selvtillid og begyndte at indse, at hun ikke havde ansvar for sin mors problemer og død.

– Det er, som om alverdens byrder er blevet løftet fra mine skuldre. Jeg har stadig meget at arbejde med, men det går hele tiden fremad. Nu tror jeg på mig selv og på, at jeg trods en vanskelig opvækst også får et godt liv. Jeg drømmer om at blive fotograf, og hvis jeg arbejder målrettet mod det, og har heldet med mig, lykkes det forhåbentlig, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Børnehjemmet blev min redning

I dag har Mette indset, at moderens problemer og død ikke var hendes ansvar.

Headspace

Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud under Foreningen Det Sociale Netværk. Det henvender sig til børn og unge i alderen fra 12 til 25. Rådgivningen bliver blandt andet varetaget af over 350 uddannede, unge frivillige.

Headspace findes i København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens, Esbjerg, Billund og Aalborg, derudover kan du også chatte med rådgivere på headspaces hjemmeside: headspace.dk.