Patient og læge spiller i samme band

Ved et tilfælde fandt Lauge og Frederik ud af, at de begge kender en psykiatrisk afdeling rigtig godt inde fra. Lauge som patient, Frederik som læge. I dag spiller de sammen i bandet Doula.

De skulle egentlig bare drikke et par øl og sludre hjemme i Lauges lejlighed. Kun for at finde ud af, om de havde kemi til at spille sammen i bandet Doula. Om de svingede. Men allerede under første møde opdagede forsangeren, Frederik, og trommeslageren, Lauge, at der var en særlig forbindelse mellem dem, som slet ikke handlede om musik.

Spurgte til pilleglas

Undervejs fik Frederik Gøtzsche nemlig øje på nogle pilleglas på en hylde. Andre ville nok slet ikke have lagt mærke til dem, og hvis de havde, ville de fleste sikkert holde sig fra at spørge. Men Frederik spurgte. For han kendte udmærket de piller, og han var ikke bange for svaret.

Som læge i psykiatrien er det nemlig en del af Frederiks arbejde at udskrive den slags medicin, ligesom det er hans arbejde at spørge, hvordan andre mennesker egentlig har det.

 

Under deres allerførste møde fandt Frederik og Lauge ud af, at de begge kendte til en psykiatrisk afdeling indefra. Frederik som læge. Lauge som patient.

Under deres allerførste møde fandt Frederik og Lauge ud af, at de begge kendte til en psykiatrisk afdeling indefra. Frederik som læge. Lauge som patient.

 

En lang og ærlig samtale

Lauge Jørn svarede. Han fortalte åbent om sin tid som patient på en psykiatrisk afdeling, og der gik lang tid, inden den samtale sluttede. For hvor tit møder man et andet menneske, som faktisk kender livet i en lukket verden, som andre kun har forestillinger om. Eller måske ligefrem rædselsbilleder af.

Livet gik langsomt ned ad bakke

De rædselsbilleder havde Lauge faktisk selv tidligere, og derfor trak han den også længe, inden han selv blev indlagt i februar 2020.

Hans liv var gået støt ned ad bakke igennem halvandet år. Det begyndte med et brud med en kæreste. Så en manglende bolig. Dårlig økonomi. Og et arbejde, som han ikke kunne fordrage. Altså almindelige problemer, som hver især måske ikke kunne vælte noget. Men tilsammen førte de Lauge ned i et hul.

 

Lauge har valgt at være ærlig om sin egen indlæggelse i håb om, at det kan fjerne nogle af de rædslesbilleder, som mange har omkring psykisk sygdom.

Lauge har valgt at være ærlig om sin egen indlæggelse i håb om, at det kan fjerne nogle af de rædslesbilleder, som mange har omkring psykisk sygdom.

 

Alle andre var glade og helt oppe og køre

Hvor dybt hullet egentligt skulle blive, vidste hverken han selv eller hans omgivelser, for de første tegn var ikke alarmerende.

– Da jeg var til Roskilde Festival i 2019, kunne jeg godt mærke, at noget var galt. Alle andre var glade og helt oppe og køre. Men jeg kunne ikke mærke noget. Når jeg vågnede, var alt bare lige gyldigt, husker Lauge, som generelt ikke kunne se en mening med noget som helst.

– Sådan kan alle have det i en periode. Mit problem var bare, at min periode blev lang.

MIstede sin mimik

Lauge mistede undervejs appetitten, så der blev syv kilo mindre af ham, og noget andet forsvandt også for ham.

– Til sidst havde jeg slet ingen mimik, husker han.

Det hjalp ikke engang på humøret, da han endelig fik en lejlighed i Brønshøj, og hans boligproblem blev løst.

– Da jeg fik et sted at bo, fik jeg også et sted at gå i panik, og så begyndte selvmordstankerne at melde sig. Senere blev tankerne til en lyst, og til sidst blev lysten til en plan.

Ringede til en ven

Heldigvis nåede Lauge aldrig at iværksætte den plan. I stedet ringede han til en ven og fortalte lidt rodet, at han ikke havde det så godt, og at der nok burde gøres et eller andet.

– Men jeg havde jo også set alle de der uhyggelige film om psykiatriske afdelinger, så jeg havde virkelig ikke lyst til at blive indlagt.

Heldigvis havde vennen en klar fornemmelse af, at Lauge lige nu ikke skulle følge sin lyst. Han var nødt til at blive indlagt.

Stemningen var ekstremt rolig

Det blev han så, og der gik ikke mange dage, før han indså, at en psykiatrisk afdeling hverken har sadistiske oversygeplejersker eller patientflugt gennem vinduerne som i den populære film Gøgereden.

– Stemningen var ekstremt rolig. Jeg vil nærmest sige absurd kedelig. For vi var jo alle sammen kommet for at få ro og styr på vores søvn, mad og medicin, siger Lauge, som tilbragte mange aftener med at spille Bezzerwizzer med en familiefar og en jævnaldrende kvinde, som også var indlagt. Andre gange sad de med hver deres malebog.

Flere grin og røverhistorier

Lauge var kommet for at få farve ind sit liv igen, og som månederne gik, begyndte han at lægge mærke til, at der kom flere grin og røverhistorier fra ham, når de sad over brætspillet. Den 1. april 2020 var han i så megen bedring, at han blev udskrevet, og efterfølgende fortsatte han i ambulant behandling.

 

 ”Nå, hvad fik du Corona-tidne til at gå med?”, så svarer Lauge ærligt: ”Jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling.”<br />

Når folk spørger: ”Nå, hvad fik du Corona-tidne til at gå med?”, så svarer Lauge ærligt: ”Jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling.”

 

Ikke vant til ærlighed

Nu skulle han klare hverdagen selv. Og finde ud af, hvad han skulle svare, når folk stillede det næsten obligatoriske spørgsmål: ”Nå, hvad har du så fået Coronatiden til at gå med?”

Lauge valgte det ærlige svar: ”Jeg har været indlagt på psykiatrisk afdeling.”

Den sætning var der ikke mange, der forventede.

– Det har da godt nok givet en lidt sjov stemning en gang imellem, og der blev også kigget ned i tallerkenerne til en familiesammenkomst. For folk er jo ikke vant til, at man svarer ærligt på spørgsmålet: Hvordan går det?

Som læge på en børnepsykiatrisk afdeling oplever Frederik også en lidt trykket stemning en gang imellem, når han fortæller, hvad han laver.

 

”Man vil gerne fortælle, at man rev sit korsbånd over på skiferien, fordi man styrtede på den sorte løjpe. Men det psykiske styrt holder man for dig selv,” siger Frederik, som ville ønske, der var større åbenhed om psykiske sygdomme.
Søren Jul Lamberth

”Man vil gerne fortælle, at man rev sit korsbånd over på skiferien, fordi man styrtede på den sorte løjpe. Men det psykiske styrt holder man for dig selv,” siger Frederik, som ville ønske, der var større åbenhed om psykiske sygdomme.

 

Man er ikke sin sygdom

– Mange folk siger: ”Det må være hårdt”. De fleste tror måske, at psykisk sygdom er sådan noget med mennesker, som altid har det meget skidt og aldrig kan få det bedre. At man er sin sygdom. Psykisk sygdom er derfor svær at tale om. Man vil gerne fortælle, at man rev sit korsbånd over på skiferien, fordi man styrtede på den sorte løjpe. Men det psykiske styrt holder man for dig selv.

Mening i arbejdet

Selv i sin egen lægestand mærker Frederik, at psykiatrien ikke har højstatus.

Som en afdelingschef engang sagde til ham, da han var på sit første hospitalsophold: ”Du skal vel ud at være kirurg?”

Det kunne Frederik afvise, hvortil klinikchefen udbrød: ”Nå, så kan jo altid bare blive psykiater.”

– Det blev sagt på en sådan måde, at det nærmest føltes, som om det at vælge psykiatrien var som at blive en slags skraldespandslæge, og det giver jo slet ikke mening, siger Frederik, som finder stor mening i sit arbejde, hvor det ikke bare er barnet med diagnosen, han skal forsøge at hjælpe, men også mor, far og søskende.

– Det er mange menneskers liv, det handler om, og det er så meningsfuldt og rørende, når man kan være med til at behandle psykisk sygdom og dermed hjælpe en hel familie, som har været tæt på at gå i opløsning.

 

Når Frederik skriver sange til bandet Doula, er det ofte med udgangspunkt i de samtaler, han har haft med Lauge om psykisk sygdom.

Når Frederik skriver sange til bandet Doula, er det ofte med udgangspunkt i de samtaler, han har haft med Lauge om psykisk sygdom.

 

Prøver at punktere fordomme i teksterne

At der trænger til at blive talt om psykisk sygdom og psykiatriske afdelinger på en ny måde, kunne Frederik og Lauge blive helt enige om, allerede første gang de mødtes. Der gik heller ikke lang tid, før de var enige om at lave et helt album med sange om psykisk sygdom, hvor de prøvede at punktere fordomme og frygten for at tale om det. Hvis nogen skulle spille den slags, så var det da dem i bandet Doula.

 

Koncert med Doula. (Foto Matias Revez).

Koncert med Doula. (Foto Matias Revez).

 

Det er nu blevet til albummet ”Constantly Repeating”, hvor teksterne er inspireret af deres mange samtaler om psykiatrien. Når de spiller, håber de selvfølgelig, at folk vil nyde musikken. Men de håber også, at de vil lytte ekstra godt til teksterne, mens de rokker med.

– Vi håber, vi kan være med til at nedbryde nogle tabuer om psykisk sygdom og måske gøre den del af verden mindre skræmmende og tabubelagt.

 

 

I dag er Lauge recovery-mentor i psykiatrien og hjælper andre i behandling ved at fortælle sin egen historie.

Du kan finde Doulas sange på alle musiktjenester og følge dem på Instagram: doulatheband.