Paulina blev gravid med sin bortfører

Paulina flygtede ud på toilettet på hotellet og kiggede sig i spejlet. Den kvinde, hun så, var ikke hende. Øjnene var slukkede. De var ikke engang triste – bare døde, og hendes krop var forslået. Hun følte sig ødelagt.
Ude på den anden side af døren ventede den mand, som misbrugte hende, og de seks fremmede mænd, han havde givet lov til at bruge hende. De havde betalt for at have sex med hende, og ingen på hotellet havde bekymret sig om, at en ung kvinde gik med syv mænd ind på et værelse.
LÆS OGSÅ: Fandt sin far efter 46 år
Overgrebet blev filmet. Det var fornedrende. Det gjorde ondt over hele kroppen. Mændene var hårdhændede. Hun havde blå mærker på armene, håndleddene, og hvor de ellers havde taget hårdt fat i hende.
– Jeg kunne ikke se nogen anden udvej end at tage mit eget liv. Da jeg så mig i spejlet besluttede jeg, at de ikke skulle have lov til at slå mig ihjel. Det ville jeg selv bestemme. Alt andet havde de taget fra mig, men min død ville jeg selv være herre over. Jeg skulle bare være alene, så jeg kunne gøre det, fortæller 37-årige Paulina Bengtsson. Men hun fik aldrig lov at være alene. Hendes kidnapper overvågede hende og var ved hendes side konstant. Når han forlod hende, låste han døren og truede med, at han havde folk til at overvåge hende.
Fanget i 4 måneder
Paulina turde ikke andet end at tro ham. Overgrebet på hotellet var bare et af mange, hun nåede at blive udsat for i løbet af de fire måneder, hun var fanget af manden.
Paulina var 22 år, da hun mødte manden via netdating. Han var også svensk og boede 150 km fra Paulina. I starten skrev de derfor kun sammen, men det blev hurtigt seriøst.
LÆS OGSÅ: Malie redder sin mors liv
– Jeg var naiv og blev forelsket. Han skrev alt det, som jeg drømte om at høre. Jeg er selv vokset op i en lykkelig kernefamilie med to yngre søstre, og jeg ønskede mig det samme liv, som mine forældre havde. Han ville også gerne have børn og familie, skrev han, og han var fuld af komplimenter. Han var 11 år ældre end mig og havde styr på sit liv. Min verden var tryg, og jeg følte mig som en stærk kvinde, der vidste, hvad jeg ville. Da jeg tog toget op til ham, tænkte jeg, at han kunne være mit livs kærlighed, fortæller Paulina.
Voldtaget på første date
Manden viste sig i stedet at blive hendes livs mareridt. Først var han sød og fuld af komplimenter, som han havde været i sine mails. De skulle hjem til ham, sagde han, da han hentede hende på stationen og bad hende sætte sig ind i hans bil.
Men de skulle først lige forbi en ven. Paulina undrede sig. Han lagde sin jakke mellem dem, og ud af lommen stak en stor kniv. Det var meningen, hun skulle se den.
Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer tirsdag den 3. maj 2016