Pernilles mareridt: Mor til en kriminel

Pernille står på badeværelset med hænderne fulde af små poser narko, pakket og klar til at blive solgt. De tilhører hendes søn Daniel, og det var tydeligvis ikke meningen, at hun skulle finde dem. Hun er lige ved at smide dem i toilettet, men en stemme indeni får hende til at stoppe.

– Hvis jeg skyller dem ud, hvem skylder min søn så penge? Hvad vil der så ske med ham?

– Vi fandt tit narko herhjemme, fortæller 48-årige Pernille Gustafson fra Amager i København.

Selv om hendes moralske kompas intet fejler, kan hun som mor aldrig gøre noget, der skader hendes søn.

– Han er mit barn, ligegyldigt hvad han har lavet, slår hun fast.

I dårligt selskab

Pernille og hendes mand vidste godt, at nogle af Daniels venner ikke var det bedste selskab. De havde flere gange fat i ham for at få ham til at ændre retning, men fandt trøst i, at SSP, det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, trods alt ikke var involveret.

Daniel var 18 år og tre måneder, første gang politiet kom.

– Vi var heldigvis ikke hjemme. En nabo ringede til min mand, og jeg gik hjem for at finde ud af, hvad der foregik. Var det SSP eller et par betjente?

Læs også: 19-årige Oliver er søn af Brian Sandberg: Jeg har set bagsiden af min fars liv

Naboen fortalte, at det var politiets svært bevæbnede aktionsstyrke, der havde stormet familiens tomme lejlighed.

Pernille var rystet. Hun forsøgte at ringe til Daniel, men kunne ikke få fat i ham. Derefter ringede hun til politiet for at rede trådene ud. Det måtte jo være en misforståelse, tænkte hun.

Politiet meddelte, at Daniel skulle møde på Station City kl. 10 næste dag, ellers ville han blive efterlyst.

Første anholdelse

Pernille fulgte ham derind og trådte for første gang ind
i en ukendt verden, som skulle blive en stor del af familiens liv de næste fire år.

– Jeg mødte tudende op og så ham blive ført væk af politiet, fortæller hun.

Daniel blev for lukkede døre fremstillet for en dommer og varetægtsfængslet i fire uger. Forældrene fik kun informationer via hans advokat, for Daniel er 18 år og dermed voksen, så ingen andre måtte fortælle dem noget.

Læs også: Caroline er enlig mor og kræftramt: Jeg vil leve for min datter

I de fire uger var Pernille fuldstændig ude af sig selv, og 14 dage efter meddelte hun sin mand, at hun ville skilles. Alt faldt fra hinanden.

– Jeg væltede fuldstændig og kunne ikke forholde mig til noget. Og jeg kunne ikke overskue andre mennesker, heller ikke mine børn, Daniels to mindre søskende. Jeg ville bare sidde og kigge ind i en hvid væg. Min mand mente, jeg havde fået en depression, fortæller hun.

Pernille flyttede hjem til sine forældre og fik hurtigt efter en midlertidig bolig.

Hun havde brug for ro.

Anholdt igen

Hun var overbevist om, at politiet havde begået en kæmpe fejl. Og da Daniel blev løsladt efter de fire uger, var hun bare glad.

– Nu begyndte han at leve om natten og sove om dagen. Nu levede han aktivt som kriminel, og halvanden måned efter røg han ind igen, siger Pernille.

Dér gik sandheden op for hende. Den eneste, der havde begået en fejl, var Daniel.

– Anden gang han blev anholdt, fandt vi ud af, at vi var nødt til at stå sammen som familie.

Pernille besøgte sin søn i Vestre Fængsel under opsyn af en betjent.

Læs også: 8-årige Juva kæmpede sig tilbage til livet

– Jeg skældte ham ud, og knægten sad bare der med omvendt kasket og var ligeglad.

Hun var tosset på ham. Politiet ransagede deres hjem, og hun vidste ikke, hvad han var anholdt for, kun at han igen blev varetægtsfængslet i fire uger. Selvfølgelig skulle han straffes for det, han havde gjort, men samtidig var hun bekymret.

– Det var vigtigt for mig at komme ind og se ham i fængslet. Jeg forestillede mig, at han fik tæsk, at han lånte penge af nogen og kom endnu længere ud, siger hun.

Følte skyld og skam

Men Pernille kunne ikke længere nå ind til sin søn.

– Jeg følte tit, jeg snakkede til miljøet, for lige her var miljøet det fedeste i hans øjne. Familien var han ligeglad med.

Hun var fyldt op med skyld og skam.

– Folk vidste, at min dreng var i fængsel. Det var flovt, siger hun.

– Andre unge mennesker skulle ud og rejse, men jeg besøgte min søn i et fængsel.

Og det sluttede ikke her, for i fængslet fik Daniel en masse nye idéer.

Læs også: Min datter blev misbrugt af min kæreste

– Jeg er ikke i tvivl om, at Daniel har holdt meget skjult for os, men han har også fortalt mig mange ting. Han har nok brugt mig til at lette sin samvittighed, fortæller hun.

Daniel var god til at give hende fuldmagter, så hun faktisk havde mulighed for at hjælpe ham i et system, som hun følte modarbejdede, mens hun forsøgte at få en handleplan og en mentor til sin søn.

– For mig var det ikke vigtigt, at han fik en fin uddannelse, men han skulle have et arbejde, så han kom naturlig træt hjem, men de ville hellere have, at han fik en uddannelse, siger hun.

Syg af bekymring

Pernille fik ham ind på en kokkeskole i Midtjylland blot for at få ham væk fra det kriminelle miljø. Det var en nødløsning, og imens afsonede Daniel med fodlænke.

Han kunne ikke finde sig til rette så langt væk fra alt det kendte, så han blev smidt ud af skolen og kom på kontanthjælp. Til sidst pakkede han sine tasker og røg en joint, hvor han vidste, at kriminalforsorgen ville komme og teste ham. De tog ham med og satte ham i arresten, præcis som han havde planlagt. Det havde han bare lige glemt at fortælle sin mor, som var syg af bekymring.

– Han blev ved med at sige, at han kom hjem. Det ville jeg ikke have, men han kom hjem. Og efter 14 dage fandt vennerne ud af det, fortæller Pernille.

– Vi forklarede ham, hvor meget det gik ud over familien. Jeg havde en indre uro, kroppen var i alarmberedskab, forklarer hun.

Deres datter, Signe, havde det også svært, og det smittede af i skolen. Det var flovt, at storebror var kriminel. Deres anden søn, Adam, havde heldigvis fået en læreplads, på trods af at hans mester blev advaret mod at ansætte en lillebror til en kriminel.

Lillebror anholdt

Politiet holdt øje med Daniel, og inden længe var han bag tremmer igen.

– Samme dag, mens vores to yngste var alene hjemme, kom politiet og tog Adam med. Nu havde jeg to sønner i Vester Fængsel. Jeg var ikke i tvivl om, at de gjorde det for at få Daniel til at tilstå, fortæller Pernille.

De to brødre blev fremstillet for en dommer næste dag. Adam blev løsladt, og Daniel blev igen varetægtsfængslet i fire uger. Det var femte gang på fire år.

– Hans far ville ikke besøge ham i de fire uger. Vi gav ham et ultimatum. Han kunne ikke bo hjemme, og vi ville ikke hjælpe ham mere, hvis ikke han stoppede nu, siger Pernille.

Læs også: Anne-Mettes hemmelige misbrug: Kostvejleder på kokain

Hun har ikke tal på, hvor mange gange politiet har ransaget deres hjem og stoppet Daniel i forældrenes bil, som han endte med at smadre.

Pernille ved godt, at folk spørger: Hvor er forældrene henne? Svaret er, at Daniels forældre var der for ham hele vejen igennem, og det var vigtigt for dem at vise folk i systemet, at de var og er en solid familie med styr på tingene.

– Vores hjem var rent og pænt for at vise politiet, når de ransagede vores hjem, at vi er en velfungerende familie.

Ude af kriminalitet

Daniel blev anholdt fem gange. Han er dømt tre gange, frikendt én gang, den sidste retssag har den nu 24-årige mand ventet på i tre år nu. I mellemtiden har han sagt farvel til det kriminelle miljø og har startet sit eget multiservicefirma, hvor han har flere ansatte.

Pernille har skrevet en bog for at bearbejde alt det, hun og familien har været igennem. Det var ikke meningen, at den skulle udgives, men det er den nu. Bogen hedder ”Mor til en Ama’r dreng”. Hun håber, at andre forældre til kriminelle kan lære af hendes erfaringer.

– Jeg har brændt mig, og jeg er såret. Både af ham og systemet, siger hun og indrømmer:

– Jeg kan stadig blive sur på ham i dag over det, han har budt os.

Pernille har skrevet bogen under sit pigenavn, og hendes børn ønsker ikke deres navne frem.